Kommunikationsteori og –strategi – Organisationskommunikation:
Kommunikationsteori og –strategi – Almen kommunikation:
Offentliggøres på CBSLearn inden semesterets start.
Litteratur: Alle tekster er trykt i kompendietIntroduktion til kommunikationsvidenskab. HA(kom), 1. semester, efterår 2011 (købes i Bogladen). Uge 37: Introduktion | Forelæsning I den første forelæsning introduceres til begrebet kommunikation, til begrebet teori og til fagets forløb. Kommunikationsteori er et bredt og komplekst felt. Undervisningen på 1. semester introducerer til en række forskellige teoretiske temaer, og i den første forelæsning introduceres disse temaer. Desuden diskuterer vi forskellige opfattelser af kommunikation og giver nogle bud på hvad teorier og modeller er, og hvad de kan og skal bruges til. | Øvelser Der er ingen øvelser i denne uge | Litteratur
- Helder, Jørn (2009) ”Klassisk Kommunikation”, i Kommunikationsteori – en grundbog, Helder et al, Hans Reitzels Forlag, København
- Griffin, Em (2009): “Launching Your Study of Communication Theory” og “Talk about Theory” (kapitel 1 + 2) iA first look at communication theory. Mc-Graw Hill, New York
| Opgave til uge 38: Tænk på en overbevisende taler |
Uge 38: Retorik og Argumentation | Forelæsning Med mere end 2000 år på bagen er retorikken det ældste kommunikationsteoretiske domæne. Retorikken beskæftiger sig med hvordan en taler kan argumentere overbevisende for et publikum ved at virke troværdig og argumentere på baggrund af både faktuelle og følelsesmæssige forhold. Forelæsningen fokuserer på retorikkens grundelementer og på, hvordan retorik kan opfattes som et væsentligt input til strategisk kommunikation, når det handler om at finde de optimalt overtalende midler i en given situation. For at eksemplificere nogle af disse pointer diskuterer også politiske taler – f.eks. Martin Luther Kings tale ’I Have a Dream’, der opfattes som et af den moderne tids største retoriske mesterværker. | Øvelser Øvelsestimerne introducerer til Toulmins argumentationsmodel, som et anvendeligt og meget brugt redskab til at analysere argumentation. Ud fra Toulmins egen indledning diskuteres sammenhængen mellem logik og argumentation: praktisk logik. Desuden arbejdes der med de retoriske appelformer som både produktions- og analyseredskab. | Litteratur
- Jørgensen, Kathrine Ravn (2003): Retorik – indføring i fagets grundbegreber (s. 13-41), Samfundslitteratur, København
- Bitzer, Lloyd F. (1968). The Rhetorical Situation. I: Philosophy and Rhetoric, 1, s. 1-14.
- Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete (1999): Praktisk argumentation. Teknisk Forlag, s. 12-32.
- Toulmin, Stephen E. (2003 (1958)): The Uses of Argument. Cambridge University Press. s. 1-10.
| Opgave til uge 39: Tænk på en god kampagne | Uge 39: Afsendermodeller og Transmission | Forelæsning Kommunikationsfeltet har i løbet af de sidste knap 100 år produceret et utal af modeller for, hvordan et budskab kan overføres fra en afsender til en modtager via et medie. Modellerne varierer i kompleksitet og efter hvor mange faktorer, de inddrager, men de handler alle om at overføre et budskab med mindst mulig støj og mest mulig effekt. Eller om at analysere kommunikation ud fra en formodning om, at budskaber kan overføres effektivt. På baggrund af ugens pensum introducerer forelæsningen til nogle af disse modeller, men også til nogle grundlæggende (videnskabs)teoretiske antagelser og forskelle. | Øvelser Et af de områder, hvor afsendermodellerne har været flittigt brugt er i tilrettelæggelsen af kampagner, fx om sundhed. Windahls tekst er et godt eksempel på, hvordan afsendermodeller bruges til planlægning af strategisk kommunikation. I øvelsestimerne diskuteres tilrettelæggelsen af kampagner og der kobles til Weavers klassiske illustration af en afsendermodel. | Litteratur
- Windahl et al (2009): “Communication Campaigns – a meeting place for different approaches” og “The Sender/Communicator” og (kapitel 11 + 12) i Using communication theory – an introduction to planned communication. Sage Publications, London
- Weaver, Warren: Introductory note on the general setting of the analytical communication studies. I: Shannon, Claude E. & Weaver, Warren: “The mathematical theory of communication.” University of Illinois Press 1963 (s. 3-8).
| Opgave til uge 40: Tænk på en innovation, du har taget til dig |
Uge 40: Modtagere, målgrupper og effekter | Forelæsning I den sidste af de tre uger, hvor undervisningen fokuserer på kommunikation som transmission stiller vi skarpt på modtagersiden. Målgrupper kan forstås som afsenderens systematiske forestillinger om de aktører vedkommende gerne vil nå, og forelæsningen præsenterer en række forskellige måder, hvorpå vi kan beskrive målgrupper og deres forudsætninger for at forstå og tilegne sig budskaber. Desuden præsenteres forskellige bud på, hvordan de faktiske modtagere bliver påvirket af kommunikationen og vi diskuterer både ønskede og uønskede effekter. | Øvelser Rogers’ tekst er en klassiker fordi den sammenfatter et meget stort antal videnskabelige studier af, hvordan innovationer spredes til forskellige grupper og netværk. Innovationer er i denne sammenhæng ikke kun teknologier eller opfindelser, men forstås også som kommunikation, praksis og budskaber. Teksten udpeger en række centrale begreber, som kan bruges til at diskutere spredningsprocesser. Desuden ser vi på de forskellige kommunikative roller som indtages når ny viden spredes. | Litteratur
- Sepstrup, Preben (2003) ”Tilrettelæggelse af Information” (Kap 2 +3), Systime, 2 udg. (s. 21 – 90)
- Rogers, Everett M. (1995): Diffusion of Innovations. (Kap 1), The Free Press, 4 udg. (s. 1-37)
- Windahl et al (2009): “Multi-Step Flow Approaches (2)” (Kap 7) i Using Communication Theory – an introduction to planned communication, Sage, London (læses ekstensivt)
| Opgave til uge 41: Tænk på en troværdig historie |
Uge 41: Fortolkning og Narrativitet | Forelæsning Interaktiv meningsskabelse sker gennem fortolkning. Forelæsningen tager afsæt i skiftet fra at se på kommunikation som transmission til et fokus på fortolkninger. Derefter diskuteres sammenhængen mellem kultur og kommunikation og vi sætter særligt fokus på, hvordan narrativitet og dramaturgi skaber mening og virker organiserende i det sociale liv, f.eks. som storytelling. | Øvelser Greimas’ aktantmodel er ofte anvendt som et redskab til at analysere fortællinger og narrativitet. Selvom den er skabt som en strukturel model over klassiske eventyr kan den bruges til at analysere mange forskelligartede typer af kommunikation. I øvelsestimerne gennemgår vi modellen og diskuterer hvordan den kan anvendes som redskab i konkrete analyser. | Udlevering af frivillig opgave. (Lægges op på Learn) | Litteratur
- Askehave, Inger (2006): “Communication – Transmitting Messages or Fusing Horizons?”, i: Meanings and Messages– intercultural business communication, Academica, Copenhagen
- Griffin, Em (2009): “Dramatism of Kenneth Burke” og “Narrative Paradigm of Walter Fisher” (kapitel 22 + 23) iA first look at communication theory. Mc-Graw Hill, New York
- Greimas, A.J. (1974): Strukturel semantik. (s. 275-292). Borgen Forlag, København
- Højberg, Jesper & Rosholm, Gitte (2004): ”Historier, der overbeviser”, i Kjærbeck, Susanne (red.): Historiefortælling i praktisk argumentation, Samfundslitteratur
| Opgave til uge 43: Tænk på et tegn, der ikke gav mening |
Uge 43: Semiotik og Betydning | Forelæsning I denne uge introduceres det semiotiske domæne, der forstår kommunikation som fortolkning af tegn. Forelæsningen tager afsæt i Saussure og Pierce og fokuserer på, hvordan tegn tilskrives betydning. Desuden præsenteres Barthes’ forestilling om medbetydning og tegnsystemer i flere niveauer, og vi diskuterer hvordan sådanne idéer om kommunikation er blevet anvendt i senere studier af kultur, ideologi og medier. | Øvelser I øvelsestimerne bruges teksterne som afsæt til at diskutere semiotisk analyse som et redskab til at forstå komplekse betydningslag i det, der tilsyneladende er simple tegn i vores hverdag. Der fokuseres på hvordan vi ikke kan kommunikere og skabe mening uden at bruge symboler – og at dette samtidig gør kommunikation besværlig, fordi symboler oftest har mere end én betydning og derfor kan føre til misforståelser i stedet for forståelse. | Litteratur
- Dinesen, Anne Marie (1994): Grundbog i semiotik. s. 11-18, 43-47 og 52-60 (OBS: pensum slutter midt i kapitler ved underoverskrift) Akademisk Forlag, København
- Griffin, Em (2009): “Semiotics” + “Cultural Studies of Stuart Hall” (kapitel 25 +26) iA first look at communication theory. Mc-Graw Hill, New York
- Eco, Umberto (1996): “How culture conditions the colours we see”.I Poul Cobley (ed.): The communication theory reader. Routledge, s. 148-171.
| Opgave til uge 44: Tænk på et eksempel på manipulerende eller misvisende massekommunikation |
Uge 44: Massemedier, offentlighed og etik | Forelæsning Denne uge kigger vi på sammenhængen mellem massemedier og det kapitalistiske samfundssystem. Forelæsningen fokuserer særligt på den kritiske ambition, der handler om at undersøge hvordan forhold, der tager sig ud som naturgivne sandheder, er skabt gennem bestemte magtforhold. Midlerne til at afsløre disse magtforhold strækker sig fra en række procedurer og forskrifter for kommunikation til afdækning af hvordan ulighed bliver reproduceret gennem medier og anden kommunikation. Kritiske tilgange fokuserer på hvordan mennesker kan oplyse sig selv og hinanden, men giver også en række bud på hvordan vi kan analysere kommunikation. | Øvelser Mikkelsens tekst er et eksempel på hvordan den kritiske ambition kan oversættes til nogle spilleregler for, hvordan strategiske kommunikatører bør handle. I øvelsestimerne diskuteres denne formidlingsetik og dens praktiske anvendelighed i forhold til konkrete eksempler. | Aflevering af frivillig opgave til underviseren i øvelsestimerne. | Litteratur
- Schrøder, Kim (2009) “Massekommunikation”, i Kommunikationsteori – en grundbog, Helder et al, Hans Reitzels Forlag, København
- Thyssen, Ole (1994): Teorien om Kommunikation hos Habermas” i Kommunikation, Kultur og Etik. Handelshøjskolens Forlag, kap 4 (s. 61-75).
- Mikkelsen, Jan Foght (2002): ”Habermas’ Diskursetik”, i Formidlingsetik. Roskilde Universitetsforlag. (s. 259-298)
| Opgave til uge 45: Tænk på et område, hvor én måde at tale om et fænomen dominerer |
Uge 45: Diskurs og magt | Forelæsning Forståelsen af kommunikation som diskurs og magt repræsenterer et nyere domæne indenfor kommunikationsteorierne, men har i løbet af de sidste årtier fået meget stor opmærksomhed. Forelæsningen giver en introduktion til diskursbegrebet og præsenterer forestillingen om at vores brug af sproget sætter rammer for hvad vi meningsfuldt kan sige og vide – og dermed udgør en form for magt. Sproget forstås også her som tegn, men i modsætning til semiotikkens strukturelle tegn-forståelse forstår diskursanalysen sproget som foranderligt over tid og derfor genstand for en konstant kamp om meningsfastlæggelse. | Øvelser I øvelsestimerne sætter vi fokus på hvordan man konkret kan lave diskursanalyser. Teksten af Christensen og Andersen repræsenterer et godt eksempel på, hvordan de abstrakte begreber i diskursanalysen kan gøres meningsfulde i en konkret analyse. | Litteratur
- Jørgensen, Marianne Winter og Philips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur (s. 9-33)
- Foucault, Michel (1982): “The Subject and Power”, i Dreyfuss & Rabinow (eds): Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics, University of Chicago Press, Chicago
- Christensen, Gudrun og Andersen, Niels Åkerstrøm (2000): Spisningens Sygeliggørelse. Grus nr. 59, s. 23-44
| Opgave til uge 46: Tænk på et medie, der ikke passede til budskabet, emnet eller afsenderen |
Uge 46: Netværk og systemer | Forelæsning Kommunikation skaber relationer og kan ses som et grundbegreb for det sociale. I denne uge fokuserer vi på netværks- og systemperspektiver på kommunikation og diskuterer hvordan sociale systemer, herunder samfundet, kan anskues som kommunikation. | Øvelser I øvelserne kigger vi på, hvordan en systemteoretisk tilgang til kommunikation skaber forskellige former for mening. Vi tager udgangspunkt i, hvordan mediet skaber mening med afsæt i McLuhans teori om Media Ecology. Herudover undersøger vi hvordan modtagerens forudsætninger og karakteristika spiller en central rolle i planlægning af strategisk kommunikation. Vi vil desuden inddrage forskellige eksempler på den betydning sociale og virale medier har for, hvordan kommunikationen distribueres og opfattes samt de konsekvenser dette medfører. | Litteratur
- Windahl et al (2009) ”A Network Approach” og ”Systems Theory Perspectives” (kap 8 + 9) i Using Communication Theory – an introduction to planned communication, Sage, London
- Thyssen, Ole: Teorien om Kommunikation hos Luhmann, i Kommunikation, Kultur og Etik. Handelshøjskolens Forlag, 1994, kap 5 (s. 76-86).
- Griffen, Em (2008) ”Media Ecology” (kap 24) i A first look at communication theory. McGraw Hill, New York
- Duck et al. (2009) ”Relational Uses and Understanding of Media” i The Basics of Communication, Sage
|
Uge 47: Opsamling | Forelæsning Den sidste forelæsning samler op på de forskellige teoretiske temaer og analytiske tilgange vi har været igennem, og giver et overblik over kommunikationsfeltet. | Øvelser Opsamling, feedback og evaluering. | Litteratur
- Craig, Robert (1999): “Communication Theory as a Field”, Communication Theory, 2, p. 119-161
|
|