English   Danish

2011/2012  BA-BLM_BA04  Oversættelsesstrategier – Workshop i engelsk og dansk økonomisk sprog

English Title
Translation strategies - Workshop in English and Danish economic language

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for BA i international virksomhedskommunikation
Kursusansvarlig
  • Lill Ingstad - Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
Rita Lenstrup - rl.isv@cbs.dkSecretary Tine Silfvander- ts.iadh@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Globalisering, international forretning, markeder og studier/Globalization, International Business, markets and studies
  • Kommunikation/Communication
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies

Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse.
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Målet er, at de studerende i løbet af undervisningsaktiviteterne skal opnå stor sikkerhed i oversættelseskompetence til og fra dansk og engelsk økonomisk sprog.

Målbeskrivelse:
For at opnå karakteren 12 skal den studerende
• i en konkret kildetekst med en given målgruppe for oversættelse kunne behandle en vifte af typer af gængse oversættelsesproblemer mellem de to sprog.
• kunne gøre rede for oversættelsesløsninger i relation til den givne tekst på baggrund af stillede spørgsmål.
• kunne gennemføre den givne oversættelsesopgave, så resultatet udviser en sikker problembehandling og demonstrerer relevante oversættelsesløsninger.
Forudsætninger
Faget kan følges af studerende i engelsk på 5. og 6. semester på BA Ling.merc. og studerende med tilsvarende niveau.
48 timers hjemmeopgave:
Vurdering Skriftlig hjemmeopgave
Karakterskala 7-trins skala
Censur Ingen censur
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed 48 timer
Eksamination
En 48-timers hjemmeopgave på 1 normalside i oversættelse mellem dansk og engelsk med 4-6 tilknyttede spørgsmål, der skal besvares på engelsk. Syge-/omprøve som ordinær.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Aktiviteterne har særligt fokus på skriftlig eksamen i oversættelse efter 6. semester, men kan også følges af andre med kendskab til økonomisk sprog på dansk og engelsk på BA-niveau, og som ønsker at forbedre deres sprog og udvide deres ordforråd. Der arbejdes således med, hvordan man udvælger korrekte økonomiske termer i den givne tekst ud fra indsigt i tekstens økonomiske sammenhæng. Desuden arbejdes der med, hvordan man løser generelle sproglige og strategiske oversættelsesproblemer af hyppigt forekommende art på det aktuelle niveau.

Undervisningsformer
Hjemmeopgave afleveres løbende og gennemgås efterfølgende på klassen. Ugentlige øvelser på klassen, der til dels forberedes hjemme, dels gives som ekstemporale seminarer.

Lærerstyret gennemgang af de skriftlige hjemmeopgaver, og ditto brainstorming omkring øvelserne.
Litteratur

Den anvendte litteratur består primært af et kompendium og anbefalede opslagsværker, og fremgår af den detaljerede semesterplan der udsendes forud for kurset.