English   Danish

2011/2012  BA-HAF_PROJ  1. årsprojekt og videnskabsteori

English Title
1st Year Project and Philosophy of Science

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 15 ECTS (450 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
  • Thomas Presskorn-Thygesen - Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier
Fagområde/Category
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
Sidst opdateret den 29 maj 2012
1. årsprojekt og videnskabsteori:
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala Bestået/ikke bestået
Censur Eksaminator
Eksamensperiode Maj/juni
Hjælpemidler Med alle skriftlige hjælpemidler
Varighed 20 minutter
Eksamen er et skriftligt gruppeprojekt med en 20 minutters individuel mundtlig eksamination. Eksaminationen er uden forberedelse, inden for rammerne af det udarbejdede projekt og bedømmes af to eksaminatorer som bestået/ikke bestået.

Projektet udarbejdes i grupper af 4-6 studerende i løbet af 5 uger og skal have følgende omfang:

5-6 studerende: maks. 50 sider (ekskl. bilag)
4 studerende: maks. 40 sider (ekskl. bilag)
(1 studerende: maks. 25 sider (ekskl. bilag))

Bedømmelsen af projektet er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt den skriftlige kunnen (formuleringsevne og grammatik), idet det faglige indhold dog vægter tungest

Syge-/omprøve:
Hvis man ikke består den ordinære eksamen, kan man gå til individuel omeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt samt et tillæg til projektet udarbejdet efter bedømmernes anvisninger. Hvis man pga. sygdom ikke kan deltage i ordinær eksamen, går man til individuel mundtlig sygeeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt. Hvis der pga. sygdom ikke er afleveret et projekt ved den ordinære eksamen, afleveres et projekt til sygeprøven.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

1. årsprojektet er det første større projekt på bacheloruddannelsen. Det primære formål er, at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. Problemorienteret projektarbejde ses på HA-fil uddannelsen som en arbejdsform der både giver mulighed for stort fagligt udbytte og den mest tidssvarende og produktive videnskabelige arbejdsform. Samtidigt er projektarbejde en overordentlig kompliceret proces, der sætter såvel ens personlige/sociale som faglige kompetencer i spil. Problemorienteret projektarbejde er en praksisform, der opøves ved ”learning by doing”, derfor forventer ingen at man på første år skal mestrer dette fuldt ud.

At det er læreprocessen, der er i centrum, skal imidlertid ikke forstås i retning af en nedprioritering af de faglige mål eller krav. Projektet vil kun kunne blive succesfuldt, hvis man opfatter sig selv og sin gruppe som forskere med det faglige mål at besvare ens problemstilling. Dette kræver, at man er i stand til at anvende den faglige viden gennem studieåret har tilegnet sig, på et analytisk og syntetiske niveau. Altså at man er i stand til at omsætte og sammensætte teorier og begreber til nye konkrete sammenhænge og bruge dem refleksivt.

Projektet er på første år emnemæssigt frit, og ikke bundet til særlige fag. Det er dog målet at projekterne skal lægge op til at man bruger de faglige indsigter og forståelser som er tilegnet i gennem studieåret. Det er et krav at projektet ikke er rent teoretisk men funderet i en konkret empirisk problemstilling eller bygges op en konkrete cases.

Videnskabsteori:

Den studerende skal tilegne sig og kunne anvende forskellige videnskabsteoretiske positioner, med særligt henblik på at den studerende skal udvikle et kendskab til betingelserne og kriterierne for frembringelsen afvidenskabelige resultater indenfor den studerendes eget faglige felt og relaterede faglige felter. Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og andre teoretiske former for viden, opfattelser af videnskabelighed, objektivitet, videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige slutningsformer og forskellige sandhedskriterier er således i centrum. Den studerende skal desuden have indsigt i forskellige metoder herunder forskellen på kvantitative og kvalitativ forskning og på naturvidenskabelige, fænomenologisk-hermeneutiske, moderne samfundsvidenskabelige tilgange til økonomiske, politiske og filosofiske analyser. Kursets anlæg er tværfagligt med hovedinteresse inden for filosofi, humaniora og samfundsvidenskab. Her lægges igen særligt fokus på problemstillinger, paradigmer og metodologiske overvejelser indenfor spændingsfeltet imellem filosofi og erhvervsøkonomi.

Endeligt rummer kurset et integreret modul om biblioteks- og informationsøgning i forbindelse med projektarbejde (varetaget i samarbejde med Thomas Basbøll).

Kurset i videnskabsteori er samlingspunkt for generelle overvejelser vedrørende den videnskabelige produktion af viden, der er relevante for alle uddannelsens kurser. Kurset lægger dog en accent på (1) ekspliciteringen af videnskabsteoriens filosofiske grundlag og (2) filosofisk-kritisk samfundsvidenskab, hvorfor kursets tematikker kan se som kontinuerte med fagene Filosofi I-III og Samfundstænking. Ligeledes inddrager undervisningen gennemgang af cases og problematikker fra erhvervsøkonomien, klassisk politisk økonomi og organisationsteorien, hvorved en yderligere forbindelse til uddannelsens øvrige fag etableres.

Undervisningsformer
Videnskabsteori:

Undervisningen vil forløbe som 20 dobbelttimer (hvoraf 2 dobbelttimer er afsat til undervisning i informationssøgning), hvortil det forventes at man har læst til undervisningen og deltager aktivt med spørgsmål mv. i ugerne 5-15, ligeligt fordelt med 2 dobbeltforelæsninger per uge. Første dobbelt-time pr. uge vil i overvejende gennemgå en afgrænset videnskabsteoretisk position (positivisme, hermeneutik osv.) med udgangspunkt i kursets grundbog (Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard 2010). Disse timer vil blive foretaget som klassiske forlæsninger. Den anden dobbelttime pr. uge vil skriftende uddybe ved ugens videnskabsteoretiske position med en gennemgang af tilknyttet primærtekst eller med fagets begreber gennemgå en videnskabelig case tilknyttet til Ha.fil.’s faglighed. Sidstnævnte cases er endvidere tænkt som illustrative i forhold til mulige videnskabsteoretiske tilgange til 1. års-projektet. I form vil ugens anden dobbelttime ligeledes overvejende være forelæsning, men vil i højere grad indbyde til diskussion og de undervisningsgange, der i nedenstående er markeret med ’CASE’, vil påkræve mindre oplæg fra de studerende.
Powerpoint-præsentationer vil indgå i samtlige undervisningsgange og disse vil blive gjort tilgængelige for de studerende via CBS LEARN. Det skal understreges at fagets overordnede pædagogiske sigte, udover tilegnelse af pensums faglighed, er at sætte den studerende skrive en større problemorienteret projektrapport. Udover at vise videnskabsteori er relevant for udarbejdelsen af en sådan rapport er sigtet således at formidle de stilistiske og formelle krav til rapportens konkrete skriftlige udformning.
Litteratur

Videnskabsteori:

Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard, ’Hvad er videnskabsteori’, s.11-18 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 8 sider.

Kaare Pedersen, ’Videnskabsteori i projektarbejde og rapport’ s. 137-169 i Olesen & Pedersen, Problemorienteret Projektarbejde[i kompendium]. 32 sider.

 

Boolsen & Hvid Jacobsen, ’Positivisme’, s. 55-87 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 22 sider.

Ruth Hines ,"Financial accounting: in communicating reality, we construct reality" i Accounting, Organizations and Society, 1988, Vol 13, Issue 3 [i kompendium].

10 sider.

 

Kristian Vengsgaard, ’Kritisk Rationalisme’, s. 88-116 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 28 sider.

Finn Collin, ’Videnskabsparadigmer, normalvidenskabs og videnskabsrevolutioner’ i s. 117-46 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010).

29 sider.

Case-tekst: Erik Christensen (2001) ’Det økologiske økonomiparadigme’ i Fenger-Grøn & Kristensen (red.) Kritik af den økonomiske fornuft, s. 161-191[i kompendium].

30 sider.

Asger Sørensen, ’Hermeneutik og Fænomenologi’, s. 147-67 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010).

20 sider.

Case-tekst: Mary Jo Hatch, Organization Theory, s. 34-47 [i kompendium].

13 sider.

Finn Collin, ’Socialkonstruktivisme’, s. 230-48 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 18 sider.

Pierre Bourdieu, ’De tre erkendelsesmåder’ og ’Strukturer, habitus, praksis’ i Pierre Bourdieu, Udkast til en praksisteori, s. 178-204 [i kompendium].

27 sider

Asger Sørensen, ’Kritisk Teori’ i s. 147-67 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 20 sider.

1. CASE: CSR – Videnskabsteoretisk set.

Case-tekst: Rahbek Pedersen & Mahad Huniche, ’Samfundsansvar i praksis; - organisatoriske forudsætninger for social ansvarlighed’ i Djursø & Neergaard (red.), Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip, 2006, s. 97-113. [i kompendium]. 16 sider.

Ole Wæver, ’Strukturalisme og Poststrukturalisme’ i s. 196-229 og s. 248-258 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 45 sider.

Foucault, Michel (1978 / 2002) 'Questions of Method', i James D. Faubion (red.) Power: Essential Works ofFoucault, 1954-1984, Volume 3. [i kompendium]

Allan D. Hansen ’Diskursteori i videnskabsteoretisk perspektiv’ i Fuglsang & Bitch-Olsen (red.), Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne (2003). [i kompendium]

40 sider.

’Lyotard: Det Postmoderne’ i Lübcke (red.) Vor Tids Filosofi – Fransk Filosofi, s. 286-298. [i kompendium]

Derrida, "Structure, Sign, and Play in the Discourse of the Human Sciences" i Jacques Derrida,Writing and Difference, overs. Alan Bass. London: Routledge, s. 278-294. [i kompendium]

27 sider.

Kasper Lippert-Rasmussen, ’Forklaringstyper’ i s. 265-95 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 30 sider.