Læringsmål for Projekt 2 er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet dermed, det andet vedrører de elementer som Projektet skal bestå af.
Det metodiske udbytte
Efter at have gennemført forløbet skal den studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med afhandlingen og dens indhold
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion
Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når Projektet på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
-
Projektet er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende
-
Besvarelsen er afgrænset således, at Projektets analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen
-
Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen
-
Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår)
-
Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion
-
Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, d.v.s. går i dybden
-
I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder Projektets centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk
-
Projektet anvender begge fagområder i løsningen af problemformuleringen, således at fagområderne indgår i projektet med nogenlunde samme vægt. Projektet kombinerer de to fagområder hensigtsmæssigt
-
De i Vejledningen anførte elementer
-
Se endvidere under eksamination nedenfor
|
| |
Projekt 2 – Juridisk metode, EU-ret og –økonomi samt retsteori og økonomisk videnskabsteori:
| |
Vurdering
|
Skriftlig hjemmeopgave
| |
Karakterskala
|
7-trins skala
| |
Censur
|
Ingen censur
| |
Eksamensperiode
|
Efterårstermin
| |
Hjælpemidler
|
Se detaljerede bestemmelser nedenfor
| |
Varighed
|
Se detaljerede bestemmelser nedenfor
|
Arbejdet med projektet udføres i grupper bestående af 3-5 studerende. Projektet skal for grupper med 3 studerende have et sidetal på max. 40 sider og for grupper med 4-5 studerende have et sidetal på max. 50 sider.
Prøven er en mundtlig individuel eksamen med udgangspunkt i projektet. Bedømmelsen er baseret på en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation.
Hvis prøven bedømmes til karakteren 00, kan den studerende med vejlederens godkendelse inden 14 dage fra underretning om karakteren indlevere projektet i omarbejdet form til bedømmelse. Er karakteren -3, skal der indleveres et nyt projektarbejde til bedømmelse. Indlevering af et omarbejdet projektarbejde såvel som indlevering af et nyt projektarbejde tæller som fornyet deltagelse i den pågældende prøve.
Hvis en studerende er syg under hele projektforløbet, har vedkommende ret til at indlevere et projekt til bedømmelse snarest mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis en studerende er syg på dagen for den mundtlig prøve, afholdes der en individuel mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den ordinære eksamen afholdes på vanlig vis for de øvrige studerende.
Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i december/januar. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven, der afholdes i februar. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er senest 2 uger før eksamen afholdes.
|
|
Videregående juridisk metode og retsteori
Målet med faget er, at de studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
• Redegøre for indholdet i retsvidenskaben generelt, særligt for indholdet i retskildelæren, den retsdogmatiske metode og retspolitiske analyser
• Angive forskelle mellem de forskellige discipliner inden for retsvidenskaben. Den studerende skal have et indgående kendskab til betydningen af den juridiske metode ved juridiske analyser, samt kunne angive hvilke retskilder, der er anvendt i projekt 2, hvordan den retsdogmatiske analyse er gennemført og forskellen på retsdogmatik og -politik i forhold til projektet
• Redegøre for indholdet i de grundlæggende retsteorier, der er angivet i pensum. Særligt indgående skal der kunne redegøres for naturretten, hermeneutikken, retspositivismen og -realismen. Den studerende skal kunne angive teoriernes særlige karakteristika og forklare betydningen af hver enkelt retsteori og kunne angive forskelle og ligheder, samt kunne sætte teorierne ind i et europæisk historisk perspektiv
• Forklare forskellen mellem retsvidenskaben og –filosofien og redegøre for og diskutere forholdet mellem de to discipliner
• Vise indgående kendskab til de modeller, der er anvendt i pensum til at forklare såvel retsvidenskaben som retsfilosofien
Økonomisk videnskabsteori
Målet med faget er, at de studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
• Redegøre for de forskellige økonomiske metodologier og forskellene mellem disse indenfor Økonomisk videnskabsteori
• Identificere og beskrive de vigtigste forskelle mellem forskellige videnskabsteoretiske opfattelser af økonomi
• Identificere de vigtigste dimensioner, hvorpå økonomiske teorier adskiller sig fra hinanden såsom analyseniveau, analyseenhed, virksomheds-perspektiv, virksomheds-metafor, forklaringstype og rationalitetsopfattelse
• Konkretisere hvilken type relation, der er mellem forskellige virksomhedsteorier
• Redegøre for de forskellige økonomiske teoriers analyseniveau, -enhed og rationalitetsopfattelse
|
Projektarbejdsformen indgår som en obligatorisk del af HA(jur.)-uddannelsen ved CBS. Den bærende tanke er, at de studerende ikke blot skal præsenteres for økonomiske og juridiske fag i et traditionelt undervisningsforløb, men opøve evnen til inden for en eller flere problemkredse:
• på egen hånd at gå i dybden for at søge løsninger under integreret anvendelse af viden og metoder fra begge fagområder,
• at præsentere resultaterne af en sådan arbejdsproces i en forpligtende arbejdsrapport,
• at fremlægge og præsentere en sådan rapport,
• at gå ind i en drøftelse af de spørgsmål, som rapporten rejser eller behandler, berører eller har ladet ligge.
Projektets emne vælges tværgående for de juridiske og økonomiske fag. Emnet for projekt 2 skal have sin faglige baggrund i de hidtil gennemgåede fag.
Emnet for faget Juridisk metode og retsteori er:
Dels: Retskildelære og retsdogmatisk analyse = retsvidenskab generelt
Dels: En række centrale retsteorier = retsfilosofi generelt.
Formålet med faget Videregående juridisk metode og retsteori er at give de studerende en fundamental forståelse af retsvidenskabens forskellige aspekter, herunder tilvejebringe en forståelsesmæssig ramme for kombination med økonomiske analyser og perspektiverne for præventiv anvendelse af juraen. I faget berøres således en diskussion af disse perspektiver og af, hvordan dette får indflydelse på udarbejdelsen af problemformuleringer og projekter.
For at opfylde formålet med faget foretages således en gennemgang af retskildelæren i dansk ret; regulering, sædvaneret, retspraksis og forholdets natur. Endvidere gennemgås rettens funktion; herunder lovgivningsprocedure, indhold og fortolkning af love, ændringslove, forarbejder, hjemmel og sammenhæng mellem grundloven, almindelige love og bekendtgørelser, anordninger og planer. Ligeledes indeholder faget en gennemgang af domstolspraksis og fortolkning af domme, retssædvaner og forholdets natur. Håndhævelse og civilproces, herunder forhandlingsprincippet samt andre grundlæggende forhold indenfor civilprocessen gennemgås. Faget indeholder endvidere en gennemgang af EU-rettens regulering, retskilder og EU-domme. I forbindelse med EU-retten gennemgås kompetenceforholdet til dansk ret, herunder traktater, direktiver og anden regulering.
I forhold til det retsvidenskabelige og videnskabsteoretiske indhold lægger faget vægt på en gennemgang af retsteorierne i et historisk og EU-retligt perspektiv – for at søge efter svar på forhold som: hvad er ret, hvornår er retten gyldig og hvad forstås ved gældende ret og sammenhængen i retten.
Økonomisk videnskabsteori:
Den traditionelle videnskabsteori-blok vil give den studerende en kort indføring til centrale videnskabsteoretiske retninger (som f.eks. induktivisme, logisk positivisme, falsifikationisme, Kuhns paradigmeteori, mm.) med hertil hørende begreber som verifikation, falsifikation, paradigme-begrebet, mm. Formålet hermed er, at de studerende får nogle redskaber til at vurdere forskellige teoridannelser indenfor det erhvervs-økonomiske område, og at de bibringes forudsætninger for at læse noget af den omfattende videnskabsteoretiske litteratur, som allerede findes inden for erhvervsøkonomien.
Med henblik på at gøre gennemgangen så faglig relevant som overhovedet muligt for de HA(jur.)-studerende vil den klassiske profitmaksimeringsteori og kritikken af denne danne udgangspunkt for gennemgangen af de forskellige videnskabsteoretiske positioner. Det vil så blive undersøgt, hvorledes økonomer af forskellig observans har forholdt sig til profitmaksimerings-hypotesen og hvilken metodologisk status denne er blevet tillagt i de forskellige videnskabsteorier. Endvidere arbejdes med forskellige dimensioner som f.eks. analyseenhed, analyseniveau og forklaringstype.
Faget tilsigter at give de studerende en kompetence til kritisk-refleksiv vurdering af væsentlige økonomiske teorier og metoder med udgangspunkt i generelle videnskabsteoretiske modeller. Desuden søger faget at give de studerende en kompetence til at strukturere et fagområdes forskelligartede teorier med henblik på at forbedre den studerendes absorption af ny ”teoretisk” og ”praktisk” viden. |
Permalink