• reflektere kritisk over forskellige teoriers og metoders grundlag og relevans i relation til en konkret problemstilling
• gøre rede for de i pensum gennemgåede analysemetoders og slutningsformers grundlag
• kort, præcist og klart fremføre essayets problemformulering
• med udgangspunkt i gruppeessayet analysere et enten interkulturelt, markedskommunikativt, organisations- og/eller virksomhedskommunikativt problem metodologisk, herunder inddrage de i kurset gennemgåede begreber og metoder
• rationelt begrunde sit valg af paradigmer og metoder
• give en kohærent og konsistent tolkning af analysens resultater
• supplere sin konklusion med en vurdering af, hvilke typer af viden der vha. de valgte analysemetoder er produceret, hvad disse vidensformer kan bruges til og hvordan de evt. kan kombineres med andre former for viden
• Demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder:
• - Formulere sig klart og præcist med anvendelse af det relevante fagsprog
• - Angive sine kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen
• - o Strukturere fremstillingen og præsentere stoffet i en sprogligt og indholdsmæssigt klart formuleret og disponeret form

Den studerende skal have indsigt i generelle og tværfaglige teoretiske og analytiske tilgange til videnskabsteori. Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og andre former for viden, opfattelser af videnskabelighed, objektivitet, sandhed, videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige slutningsformer, sandhedskriterier er i centrum. Den studerende skal desuden have indsigt i forskellige metoder herunder forskellen på kvantitative og kvalitativ forskning og på naturvidenskabelige, fænomenologisk-hermeneutiske, samfundsvidenskabelige og tekniske tilgange til kommunikationsvidenskabelige analyser.
Kursets anlæg er tværfagligt med hovedinteresse inden for humaniora og samfundsvidenskab. Her lægges igen særligt fokus på problemstillinger, paradigmer og metodologiske overvejelser indenfor det kommunikationsvidenskabelige område.

INDHOLD:
Hvad er viden og hvordan kan vi producere viden? Hvilke konsekvenser har valg af videnskabeligt paradigme for og hvad betyder det i sidste ende for analysen og vurderingen af praksis? Kurset i Videnskabsteori danner grundlag for det akademiske arbejde, men det diskuteres også, hvordan den praktiske håndtering af interkulturel markedskommunikation kan informeres af videnskabsteoretiske positioner og valg.

Vejledende litteratur:

Thurën, Torsten (1996): Videnskabsteori for begyndere, Munksgaard 120 pp.

Brier, Søren (2006): Informationsvidenskabsteori,  Samfundslitteratur, 2. udv. kap. 1-8., Hvad er videnskabsteori?: Vidensformer og sandhed, Hvad er videnskabsteori?: Forsknings-, slutnings- og metodetyper herunder kvantitativ og kvalitative metoder, Den klassiske naturvidenskabelige selvforståelse og positivismens tilblivelse, Poppers kritiske rationalisme, Kuhns paradigmeteori, Videnskabens enhed uden enhedsvidenskab, Betydningsdannelse, videnskab og eksistens i C.S. Peirces semiotik i kontrast til Saussures semiologi, Videnskab som et symbolsk generaliseret media i agoraen. pp. 284
Nygaard, Claus (2005): Samfundsvidenskabelige Analysemetoder, Samfundslitteratur. Kap. 1+3-7, Intro til samfundsvidenskabelige analysemetoder, kritisk realisme, Den filosofiske hermeneutik, Regnskaber og postmoderne ontologi, Socialkonstruktivisme som forskningsmetode, Empirisk fænomenologi. Pp. 145.
 

Artikler og kapitler til kompendium
Bo Elling: ”Kritisk teori” kap. 6 i Fuglsang, Lars og Bitsch Olsen, P. (2004): Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer, Roskilde Universitetsforlag, 2. Udg. Side 207-31. Pp. 24.
Månson: Karl Marx, Kap. 2 i Andersen, H. og Kaspersen, L. B. (2004): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels forlag. Ss. 27- 44 i alt 17 sider.
Torben Elgaard Jensen ”Aktør-Netværksteori – en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger” Papers in Organization, No. 48, 2003, Pp. 32.
Mary Jo Hatch (1997): Organization Theory,Oxford: Oxford University Press,p. 34-52 “Contemporary Influences on Organization Theory”.