English   Danish

2011/2012  BA-IVK_VIS  Fællesfag: Virksomheden i samfundet - Erhvervsøkonomi & Erhvervsret

English Title
Common course: Business Firms and Society - Business Economics & Commercial Law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 10 ECTS (300 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed To semestre
Placering Forår , Efterår
2. og 3. semester
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for BA i international virksomhedskommunikation
Kursusansvarlig
  • Fagansvarlig for erhvervsøkonomi
    Jesper Aastrup - Institut for Afsætningsøkonomi
  • Fagansvarlig for erhvervsret
    Peter Arnt Nielsen - Juridisk Institut
Fagområde/Category
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Målet er at give de studerende en sådan indsigt i de grundlæggende erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed, at de kan identificere, analysere og vurdere relevante erhvervsøkonomiske og erhvervsretslige problemstillinger, således at de reflekterende og kvalificeret kan deltage i løsning af opgaver, der for erhvervsvirksomheder indeholder sådanne aspekter.
Virksomheden i samfundet:
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Ingen censur
Eksamensperiode December/januar
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Prøven er en individuel mundtlig prøve på basis af en skriftlig besvarelse af en caseopgave udarbejdet i grupper af 3-5 studerende. Der gives en uge til at udarbejde besvarelsen. Besvarelsen må maks. fylde 5 normalsider pr. studerende, ved 1-2 studerende maks. 15 normalsider i alt. Besvarelsen afleveres i 3 eksemplarer på BA sekretariatet.

Den individuelle mundtlige prøve varer 10 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Opgavebesvarelsen. Bedømmelse: Det er en helhedsbedømmelse af den skriftlige besvarelse og den mundtlige præstation. Eksaminationen tager udgangspunkt i opgavebesvarelsen, men andre områder af pensum kan inddrages. Til eksamen vil der være to eksaminatorer til stede hhv. fra erhvervsøkonomi og erhvervsret.
 
Sygeprøve
Hvis den studerende har deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige besvarelse, men været syg til den mundtlige prøve, skal den studerende til en mundtlig sygeprøve på baggrund af den allerede indleverede opgavebesvarelse. Bemærk at besvarelsen ved tilmelding til sygeprøven skal afleveres igen til BA-sekretariatet i 3 eksemplarer. Hvis den studerende på grund af sygdom ikke har deltaget i udarbejdelse af besvarelsen, afvikles sygeprøven som en individuel mundtlig prøve i det samlede pensum. Varighed: 10 min. inkl. votering med to eksaminatorer. Øvrige bestemmelser som ved den ordinære prøve.
Omprøve
Hvis den studerende ikke har bestået den mundtlige prøve, skal den studerende til en mundtlig omprøve efter bestemmelserne for den ordinære prøve. Den studerende kan vælge at genindlevere den tidligere indleverede besvarelse eller udarbejde en ny besvarelse på baggrund af den oprindelige caseopgave.
Afholdelse af prøven, herunder syge-/omprøve
Der afholdes syge-/omprøve i umiddelbar forlængelse af eksamensterminen. Dernæst først eksamen i næste ordinære termin
Eksamination
Målbeskrivelse:
Den studerende skal demonstrere at han/hun udtømmende og med ingen eller kun få uvæsentlige mangler har sådan indsigt i de grundlæggende erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed, at han/hun kan identificere, analysere og vurdere relevante erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige problemstillinger samt reflekterende og kvalificeret kan deltage i løsning af opgaver, der for erhvervsvirksomheder indeholder sådanne aspekter.


Prøvebeskrivelse:
Individuel mundtlig prøve på basis af en skriftlig gruppebesvarelse af en caseopgave. Der er tale om en fælles udprøvning af erhvervsøkonomi og erhvervsret. Besvarelsen udarbejdes i grupper på 3 - 5 studerende. De studerende sammensætter selv grupperne. De studerende har en kalenderuge til at udarbejde opgaven.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset består af to delkurser der vægter ligeligt:

  • Erhvervsøkonomi
  • Erhvervsret

 

Erhvervsøkonomi

Undervisningen omfatter følgende 3 hovedområder:


Afsætning/marketing
Markedsbegrebet, konkurrence, marketing, herunder analyse af markedsvilkår og handlemuligheder på inden- og udenlandske markeder.


Organisation
Individ/grupper, organisationsprincipper og ledelse.


Økonomiske forhold
Omkostningsbegreber, økonomistyringsprocessen og introducerende regnskabsforståelse.


Erhvervsret
Faget omfatter de grundlæggende retlige rammer for drift af en erhvervsvirksomhed, og det omfatter navnlig: aftale- og køberet, erstatningsret, ejendomsret, kreditorforfølgning, arbejdsret, markedsføringsret og selskabsformerne.

Undervisningsformer
Faget indeholder en enkelt forelæsning fælles for erhvervsøkonomi og erhvervsret ved begyndelsen af 2. semester. Denne vedrører de to fags indbyrdes sammenhæng og fagenes sammenhæng med hele BA IVK uddannelsen.

Herefter gennemføres holdundervisning for henholdsvis erhvervsøkonomi og erhvervsret, der primært består i en gennemgang af erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige begreber og sammenhænge. I denne holdundervisning stilles et antal hjemmeopgaver, der angår realistiske situationer i en virksomhed. De studerende skal ved hjælp af pensums begreber, teorier mv. identificere, analysere og vurdere situationerne samt give begrundede forslag til, hvordan virksomheden bør agere under de givne omstændigheder. Hjemmeopgaverne løses individuelt eller i grupper. Hjemmeopgaverne gennemgås.

Undervisningen fordeler sig ligeligt på de 2 semestre.
Arbejdsbelastning
SAT (studenterarbejdstimer) i alt: 300 timer
Litteratur

Erhvervsøkonomi

Leinsdorf, Torben: Erhvervsøkonomi i grundtræk, Handelshøjskolens Forlag, 5. udgave
Premer, Per: Forstå et regnskab, eget forlag, 3. udgave

Erhvervsret

Børge Dahl: Erhvervsjura, 11. udg. 2010
Børge Dahl: Erhvervsretlige love 2010, 32. udg. 2010
Henrik Gam: Erhvervsretlige opgaver til BA i erhvervssprog, 3. udg. 2009