• Demonstrere systematisk anvendelse af fagets teori i udarbejdelse af en klar problemformulering i relation til en given problemstilling, hvor problemformuleringen indeholder identifikation og definition af problemstilling, refleksioner vedrørende teori og metodevalg samt afgrænsninger.
• På et metodebevidst grundlag kunne operationalisere problemformuleringen i logiske undersøgelsesspørgsmål.
• Kunne demonstrere viden om sammenhæng mellem teori og metodevalg i relation til behandling af en praksisnær problemstilling.
• Redegøre refleksivt for kvalitative såvel som kvantitative analysemetoder samt deres sammenhæng til valg af undersøgelsesdesign og indsamling af data.

Faget Erhvervsøkonomisk Metode har som mål at udvikle den studerendes metodebevidsthed ved løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Opøvelse af en sådan systematisk arbejdsmetode vil være af stor værdi i forbindelse med den studerendes daglige arbejde i praksis, og det vil være en forudsætning for at kunne gennemføre de videre studier på uddannelsen.

Den studerende trænes i at kunne udarbejde en klar problemformulering i relation til en given problemstilling. I forlængelse heraf skal den studerende kunne operationalisere problemformuleringen i de undersøgelsesspørgsmål, som ønskes belyst. Den studerende skal også trænes i at søge inspiration i relevante teorier og modeller ved arbejdet med praktiske problemer.


Generelt tilstræbes det i faget at skabe en forståelse hos de studerende for, hvordan teorier, modeller og teknikker fra de øvrige disciplinorienterede fag kan eller bør spille sammen med den valgte metode. Endvidere søges det at skabe en forståelse for de mest udbredte metoder, der kan benyttes ved indsamling, bearbejdning og sammenfatning af data og informationer, så resultaterne kan blive til viden i en given sammenhæng. Viden, færdigheder og kompetencer i selvstændigt at kunne udforme samt vurdere et undersøgelsesdesign indgår således som noget centralt i dette fag.

De centrale temaer for Erhvervsøkonomisk Metode er:
• Valg af synsvinkel(paradigme) og konsekvenser for frembringelse af viden.
• Fra en praktisk problemstilling til konkrete undersøgelsesspørgsmål.
• Anvendelse af teori ved problemidentifikation og problemløsning i relation til problemstillinger i praksis.
• Den integrative metode som et led i vidensproduktionsprocessen.
• Kvantitative analysemetoder og teknikker – herunder anvendt statistik.
• Kvalitative metoder – interviews, fokusgrupper.
• Valg af undersøgelsesdesign og herunder valg af dataindsamlings- og databehandlingsmetoder.
• Vurdering af validitet og reliabilitet ved de foreslåede undersøgelser.
• Præsentation og argumentation for den valgte metode og det valgte undersøgelsesdesign.