Valgfaget Serviceøkonomi bibringer den studerende et udvidet erhvervsøkonomisk fundament for forståelse, analyse, beslutningstagen, planlægning og udvikling indenfor servicevirksomhed.
Faget bygger især videre på faget Erhvervsøkonomi på HD 1. dels obligatoriske del gennem en udvidelse af det teoretiske fundament og anvendelse heraf på servicevirksomheder og sektorer. Samtidig inddrages nært beslægtede og relevante temaer for servicevirksomheder, for eksempel temaer fra marketing og operations management, dog således, at erhvervsøkonomien udgør det centrale teoretiske fundament og det gennemgående referencepunkt i fagets indhold og opbygning. De centrale temaer for faget Serviceøkonomi er: • Servicebegrebet, servicekarakteristika, servicevirksomheden og sektoren samt dens placering i samfundet • Brug af erhvervsøkonomiske modeller og teorier på servicevirksomheder samt de særlige problemstillinger • Servicevirksomhedens konkurrenceparametre og konkurrenceintensitet • Strukturering og styring af serviceleverancen og herunder servicepolitik og -strategier, kapacitetsplanlægning og værdikæder • Servicemarketing, kundeorientering, servicekvalitet og kvalitetsparametre, prissætning af serviceydelser og elasticitetsbegreber • Udvikling af servicestrategier, valg, implementering og monitorering |