Fagets mål:
Fagets overordnede mål er at give de studerende solide kompetencer med henblik på at kunne identificere, analysere og konstruere forslag til løsning af komplekse økonomistyringsmæssige problemstillinger i praksis. Kompetencerne søges tilvejebragt gennem en virksomhedsnær og anvendelsesorienteret behandling af økonomistyringens centrale opgaver, modeller og metoder.
Fagets fokus er således rettet mod forståelsen af de overvejelser og problemstillinger, der relaterer sig til konstruktion, udvikling og tilpasning af virksomheders økonomistyringsværktøjer. Fagets ambition er dels at bibringe de studerende en grundig viden om økonomistyringens begreber, modeller og værktøjer og dels at gøre de studerende i stand til selv at udarbejde konkrete forslag til, hvordan den økonomiske styring kan tilrettelægges og udformes i forskellige organisationer og virksomhedstyper. Derudover er det fagets mål at bibringe de studerende en evne til at reflektere over økonomistyringsmodellernes teoretiske fundament, anvendelighed og udsagnskraft.
Fagets indhold:
Faget kan opdeles i fem hovedområder.
Det første hovedområde lægger ud med at behandle økonomistyringens centrale opgaver og formål, herunder økonomistyring som beslutningsværktøj og økonomifunktionens rolle i virksomhedens beslutningsprocesser. Der lægges vægt på at skabe forståelse for sammenhængen mellem virksomhedens registreringer og dataopsamling ex post og de økonomiske styringsmodeller ex ante.
Dernæst sættes fokus på virksomhedens økonomistruktur og lønsomhedsmønster. Her behandles kriterierne for de valg, som må foretages, når samspillet mellem virksomhedens indtægts- og omkostningsside skal struktureres og beskrives. Et særligt område omhandler omkostningsstruktur, omkostningsklassifikation og omkostningsterminologi, herunder ligheder og forskelle mellem dansk og international terminologi.
Fagets andet hovedområde sætter fokus på økonomistyring i et beslutningsorienteret perspektiv. Denne del behandler konstruktion og anvendelse af økonomiske beskrivelsesmodeller med henblik på prisfastsættelse, styring af produkt- og kundemiks, kapacitetsdimensionering og kapacitetsudnyttelse, leverandør- og lagerstyring, mv.
I forlængelse heraf følger det tredje hovedområde, der særskilt behandler værktøjerne Activity Based Costing og Activity Based Management i forbindelse med styring af prisfastsættelse på kort og lang sigt samt styring af produkt- og kunderentabilitet.
Det fjerde hovedområde behandler økonomisk styring i form af budgettering og budgetstyring.Budgettet er det helt centrale periodestyringsværktøj koordination af handlinger og aktiviteter i og imellem virksomhedens forskellige funktioner. Budgetstyringen behandles dybgående i relation til virksomhedens aktivitet, kapacitet og likviditet, hvor der lægges vægt på sammenhængen mellem styringsdybde/behov og valg af budgetteringsformer. Modeller og metoder behandles i forhold til virksomhedstyper, organisatoriske rammer, størrelse, kompleksitet, etc.
Fagets femte og sidste hovedområde behandler virksomhedens interne regnskab, opfølgning og kontrol. Forskellige principper for opgørelse af omkostninger behandles i relation til virksomhedens lønsomhedsopgørelser. Dernæst behandles omkostningsregnskabet og herunder sættes fokus på temaer som budgetkontrol og standardomkostningsregnskab. I sammenhæng hermed behandles konsekvenserne ved anvendelse af omkostningsallokering såvel i forhold til resultatopgørelsen som i forhold til lagerværdiansættelse mv. Opstilling af bidrags- og fordelingsregnskaber behandles kritisk med henblik på at afdække metodernes styrker og svagheder
Alle hovedområder understøttes af øvelses/casearbejder med henblik på at give de studerende en anvendelsesorienteret indlæring. |
Faget består i alt af ca. 55 lektioner af 45 minutters varighed. Undervisningen foregår på hold af ca. 35 studerende, som inddeles i 8 grupper. Hver undervisningsgang er centreret om nogle udvalgte kapitler i lærebøgerne inklusive tilhørende øvelser/cases. Der vil blive vekslet imellem overbliksforelæsninger, klassedialog, gruppearbejde, studenterpræsentationer, småøvelser og plenumdiskussioner. Faget forudsætter forberedelse og aktiv deltagelse fra de studerendes side.
Hver gruppe skal udarbejde og aflevere en skriftlig besvarelse på mindst 5 af de i alt 13 mulige afleveringsopgaver, som faget indeholder. Besvarelserne af afleveringsopgaverne bedømmes af holdlæreren til godkendt/ikke-godkendt med henblik på indstilling til eksamen.
|
Permalink