English   Danish

2011/2012  DIP-PA  Portfolio Analysis

English Title
Portfolio Analysis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 5 ECTS (150 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (FIN)
Kursusansvarlig
  • Thomas Meinert Hersom - Institut for Regnskab og Revision
Fagområde/Category
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Da alle modeller og teorier bygger på antagelser og forudsætninger, bliver
relevansen af at anvende den enkelte model eller teori afhængig af den
konkrete situation og dens kontekst. De studerende opnår et sådant overblik
over det teoretiske grundlag i faget, at de kan vurdere hensigtsmæssigheden
af at anvende netop disse modeller og teorier, samt konsekvenserne af dette
valg i den konkrete situation.


De studerende opnår en forståelse for, at det er afkast og risiko, der spiller
den afgørende rolle for, om en optimal investeringssituation kan opnås, og de
bliver selvstændigt i stand til at kunne identificere finansielle problemstillinger
ud fra en sådan afkast/risiko synsvinkel.
Samtidig får de studerende indsigt i de mange forskellige typer af finansielle
risici, der findes, og de vil i en konkret kontekst være i stand til at fokusere på
de væsentlige risici.
Faget sætter den studerende i stand til på et teoretisk grundlag at udarbejde
forslag til investeringsstrategi og sammensætning af optimale porteføljer.
Det er et selvstændigt mål, at de studerende opnår en betydelig grad af
forståelse for detaljen forstået således, at de studerende skal opnå
færdigheder i at kunne beregne afkast, risici etc. med 2 decimaler. Sans for
detaljen spiller en afgørende rolle i den praktiske investeringsanalyse, fordi
selv minimale regnefejl kan have meget betydelige økonomiske
konsekvenser, hvis der er tale om beløbsmæssigt store porteføljer.

De studerende vil på baggrund af fagets begreber, teorier, modeller og metoder være i stand til ud fra en række konkrete oplysninger om dels de
finansielle markeder, dels den enkelte virksomheds finansielle situation, at
kunne udarbejde detaljerede finansielle analyser baseret på et
fyldestgørende finansielt beslutningsgrundlag.
Portfolio Analysis:
Vurdering Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni
Hjælpemidler Uden hjælpemidler
Varighed 4 timer
Om der er adgang til at anvende hjælpemidler besluttes af lærer og studieleder i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse. I tilfælde af omeksamen kan denne afholdes som mundtlig eksamen, såfremt studielederen vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt, fx fordi der kun er få tilmeldte.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Portfolio Analysis er et metode- og teknikfag, hvor målsætningen er at give de

studerende en detaljeret indføring i investeringsteorien. Faget giver dels et

overordnet overblik over selve investeringsstrategien, dels processen frem

mod, hvordan man som investor optimalt sammensætter sine investeringer

under hensyntagen til afkast, risici og diversifikation. Faget fokuserer på

aktier og aktieinvestering, men sekundært indgår også obligationer i faget,

hvor obligationer sammen med aktier udgør rammen for illustrationer af den

optimale porteføljesammensætning.

 

 

Som grundlag for udvikling af de studerendes generelle og specifikke

kompetencer indgår følgende problemstillinger og teoriområder:

1. Aktier og aktieinvestering

2. Aktievurderingsmodeller

a. Værdiansættelse og nøgletal

b. Lønsomhed, vækst og aktie cash-flow

c. EVA

3. Klassisk porteføljeteori

a. Markowitz

b. Value-at-Risk

c. Indeksmodellen

d. APT og CAPM

4. Investeringsstrategi og performanceevaluering

5. Portfolio Management

6. Den efficiente markedshypotese og behavioral finance

7. Investeringsforeninger og hedge-fonde

8. Konvertible obligationer.

Undervisningsformer
På 5. semester er der 8 timer ugentligt i 15 uger samt et antal øvelsestimer. Undervisningen i faget Portfolio Analysis dækker cirka 1/3 af semesteret, og den gennemføres ved forelæsninger. I disse skabes et overblik over fagets teori kombineret med praktiske problemstillinger. Hertil kommer et antal øvelser inden for faget. Der stilles i semesteret en obligatorisk godkendelsesopgave i faget, og denne gennemgås efterfølgende i øvelsesforløbet. En godkendelse af denne opgave er en forudsætning for indskrivning til eksamen.