English   Danish

2011/2012  DIP-SCSO  Supply Chain Strategi og Organisation

English Title
Supply Chain Strategy and Organisation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 5 ECTS (150 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (SCM)
Kursusansvarlig
  • Britta Gammelgaard - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Fagområde/Category
  • Logistik og forsyningskæder/Supply Chain Management and Logistics
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Viden:
Faget giver de studerende en forskningsbaseret viden om supply chain strategi og organisation. Herudover tilvejebringer faget de studerende viden om en bred vifte af modeller som kan bringes i anvendelse til analyse af forsyningskædens strukturer og processer med henblik på at kunne forstå virksomhedens konkurrence- og forsyningssituation i sammenhæng med forsyningskædens øvrige aktører. Konkret bibringer faget de studerende:
• En grundlæggende forståelse for virksomhedens grænser og hermed økonomiske make-buy-beslutninger samt kriterier for design af en given forsyningskæde.
• En grundlæggende forståelse for forsyningskæden som et netværk samt dette perspektivs implikationer for konkurrence.
• En grundlæggende forståelse for procesorganisationen og kundeorientering.
• En grundlæggende viden om forandringsledelse

Færdigheder:
Den studerende skal kunne:
• Analysere supply chain strategi og afdække deres rationale
• Reflektere over supply chain strategier deres egnethed i en given konkurrence- og forsyningssituation
• Analysere supply chain processer og procesorganisation
• Diskutere hvordan forandringer iværksættes og styres
• Reflektere over implikationerne af implementering af supply chain management i en organisation

Kompetencer:
Den studerende opnår kompetence i at kunne forstå og analysere såvel virksomhed som forsyningskæde på et abstrakt niveau. Dermed formår de studerende at give kvalificeret input til virksomhedens strategi og organisering for supply chain management. Desuden opnår de studerende kompetence i at analysere og tilpasse egen organisation til supply chain management. Med faget opnår de studerende såvel ledelsesredskaber som den analytiske kompetence til at udforme og forandre en supply chain strategi.
Eksamen :
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni og Maj/juni
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed 20 minutter

Der afholdes ordinær prøve i maj/juni og syge-/omprøve i aug/sep. Prøven er med ekstern censur og har form af en mundtlig individuel eksamination på grundlag af en synopsis på 3-5 sider. Der gives kun karakter for den mundtlige præstation. Synopsis-skrivning foregår i grupper på 3-4 studerende. Rettidig framelding til eksamen fastsættes i studievejledningen på e-campus.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget kan opdeles i fire hovedområder. Faget tager afsæt i diskussionen af virksomhedens grænsesætning. Fagets andet hovedområde perspektiverer forsyningskæden som netværk. Fagets tredje hovedområde beskæftiger sig med procesorganisering for supply chain management. Fagets afsluttes med diskussion af forandringsstrategier og ledelse således at en given organisation vil støtte en supply chain strategi.

Faget består af i alt 10x2 lektioner (5 ECTS). Faget er baseret på dialogforelæsninger og case diskussioner hvor den underliggende teoretisering eksemplificeres gennem anvendelse af illustrative cases, samt præsentation af problemstillinger fra relevante erhvervsvirksomheder blandt deltagere i kurset. Der må således påregnes en høj grad af involvering fra den enkelte studerende i forbindelse med præsentation og diskussion af cases og problemstillinger.

Undervisningsformer
Undervisningen vil være en kombination af oversigtsforelæsninger, dialogundervisning med inddragelse af deltagernes egne erfaringer og relevante aktuelle/konkrete problemstillinger i relation til pensum.
Yderligere oplysninger

For yderligere information kontakt Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

Fagansvarlig: Britta Gammelgaard, bg.om@cbs.dk

Studieadministrator: Gitte Østergaard, goe.om@cbs.dk

Litteratur

Gammelgaard, Britta (red.): Artikelsamling til faget Supply Chain Strategi og Organisation. Foråret 2012

Lindegaard, Mette & Olsson, John R. (2008):Power i projekter og portefølje, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

 Diverse artikler fra CBS' biblioteksdatabase.