Fagets mål:
Det er fagets formål at bibringe de studerende evnen til at identificere, analysere og løse grundlæggende skattemæssige problemer. De studerende skal kunne opgøre den skattepligtige indkomst og beregne skatten heraf for personer og virksomheder (selskaber), når disse virksomheder kun har grundlæggende skattemæssige problemstillinger inden for de nedennævnte områder. De studerende skal ligeledes kunne beskrive, hvorledes påtænkte dispositioner påvirker den skattepligtige indkomst og derved medvirke til, at de rigtige beslutninger tages på et efter skat grundlag (f.eks. valg mellem forskellige investeringsmuligheder).
Fagets læringsmål er at give de studerende kvalifikationer til at løse problemer inden for neden nævnte grundlæggende områder. Der lægges stor vægt på at opøve de studerende i at beherske skattemæssig metode, således at de studerende kan løse de skattemæssige problemstillinger på korrekt vis samt blive i stand til efter afslutningen af faget fremover at holde sig ajour inden for fagets temaer med hensyn til såvel lovgivning som praksis.
Fagets indhold: Faget starter med at fagets karakteristika beskrives, herunder behandles skattemæssig metode, især den juridiske fortolkningsmetode. Statsskattelovens §§ 4-6 relateres til senere lovgivning for at give et overblik over i hvilket omfang §§ 4-6 stadig er gældende, og hvorledes dele af reglerne i §§ 4-6 er blevet ændret ved efterfølgende ”special-lovgivning” f.eks. ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Der lægges vægt på at behandle hvorledes der søges information til løsning af et skattemæssigt problem.
En forudsætning for at skulle opgøre den skattepligtige indkomst er at man er skattepligtig. Derfor behandles den subjektive skattepligt for personer indledningsvist, herunder de skattemæssige konsekvenser af til- og fraflytning.
Herefter behandles områderne: Skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter samt periodiseringen af indtægter og udgifter.
Et særligt område udgør de skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, bygninger (installationer) og immaterielle aktiver.
Efterfølgende behandles beskatningen af kapitalgevinster. Der startes med ejendomsavancebeskatningsloven, hvorunder samspillet mellem beskatningen af genvundne afskrivninger og ejendomsavancebeskatning behandles. Der behandles kun ejendomme, der er anskaffet efter 19/5 1993, hvorved forskellige overgangsordninger for opgørelsen af anskaffelsessummen udelades.
Derefter følger aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, hvor der behandles grundlæggende problemstillinger for såvel personers som selskabers salg af aktier, obligationer, pantebreve m.v. Faget afsluttes med en gennemgang af grundlæggende skattemæssige problemer for selskaber: Fuld og begrænset skattepligt, indkomstår, skatteberegning og a conto skatteordning samt indkomstopgørelsen herunder beskatningen af udbytter og begrænsning af underskudsfremførsel ved ejerskifte. |
Faget afvikles over 10 undervisningsgange, svarende til i alt 36 lektioner á 45 minutters varighed. Der begyndes med en introduktionsforelæsning, som afvikles for samtlige hold under ét, den øvrige undervisning foregår på hold af ca. 35 studerende inddelt i 8 grupper.
Hver gruppe skal præsentere én case, hvor læreren fungerer som opponent. Undervisningen afveksler mellem overbliksforelæsning af læreren, klassedialog, spot- og summeopgaver (gruppediskussion) og som nævnt studenterpræsentationer. Ved afslutningen af faget skal grupperne løse en repetitionscase, som efterfølgende gennemgås for samtlige hold under ét.
|