Det valgfrie fag Strategi bibringer den studerende en forståelse for den strategiske ledelsesproces fra en vurdering af hvorledes strategier bliver til i virksomhederne, over strategisk analyse og vurdering af position til opstilling af strategiske alternativer, samt evaluering og implementering. Faget bygger især videre på faget Erhvervsøkonomi på HD 1. dels obligatoriske del. Blandt de mere centrale problemstillinger og emner behandles den strategiske ledelsesproces, strategisk analyse og positionsvurdering, udvikling af strategiske alternativer, evaluering heraf og strategisk valg samt strategisk implementering. De centrale problemstillinger er: • Den strategiske ledelsesproces og forskellige perspektiver herpå • Strategisk analyse og herunder vurdering af virksomhedens interne situation såvel som den eksterne situation samt sammenfattende analyse af virksomhedens strategiske position og relevante kernetemaer • Strategisk udvikling og herunder koncern- og vækststrategier samt modeller til strategiudvikling • Strategiske alternativer og valg, herunder særligt modeller og metoder til vurdering af de opstillede strategiske alternativer • Strategiimplementering og implementeringsprocessen |