• Beskrive de fondsretlige karakteristika
• Analysere og sammenligne erhvervsdrivende fonde og almindelige fonde
• Redegøre for regnskabs- og revisionsmæssig regulering af fonde
• Redegøre overordnet for den skattemæssige regulering af fonde
• Beskrive de foreningsretlige karakteristika
• Analysere og sammenligne ideelle foreninger og økonomiske foreninger
• Redegøre for regnskabs- og revisionsmæssig regulering af foreninger
• Redegøre overordnet for den skattemæssige regulering af foreninger
• Analysere konkrete enheder for, om de er fonde eller foreninger

Formålet med faget er at give de studerende kendskab til og evne til at analysere regnskabsaflæggelse og revision i andre selskabstyper end de velkendte aktieselskaber og anpartsselskaber. I nødvendigt omfang vil selskabsret og skat også indgå, men kun på forudsætningsbasis for at kunne forstå de særlige regnskabsmæssige problemstillinger.

Faget omfatter fonde, hvor der skelnes mellem erhvervsdrivende fonde og almindelige fonde. For de erhvervsdrivende fonde er reglerne med væsentlige modifikationer kalkeret af fra aktie- og anpartsselskaber. Mange af de erhvervsdrivende fonde er velkendte – tænk blot på, at fonde dominerer Novo, Lundbeck, Danfoss, Grundfos, Egmont-selskaberne og så videre for ikke at glemme Carlsberg. Andre erhvervsdrivende fonde er mere ydmyge – Marselisløbfonden fra Århus for eksempel – og vi kommer ind på begge typer. De almindelige fonde er typisk også mere ydmyge – det er dem, der ofte overvejes af studerende, der søger efter midler til udlandsophold eller lignende. De har helt deres eget regelsæt, hvor beskyttelsen af aktiver er det gennemgående dominerende træk, der begrunder offentligt tilsyn og kontrol og som element heri regnskabs- og revisionspligt.

Hertil omfatter faget en delmængde af foreningsområdet. For det første økonomiske foreninger i form af andelsselskaber med begrænset ansvar – tænk på Arla, slagterierne, korn- og foderstofselskaberne og brugsforeningerne. Her er reglerne igen i et vist omfang kalkeret af efter aktie-/anpartsselskaber, for så vidt angår regnskab/ revision. For det andet de faglige foreninger med deres helt egne regler. Skatteretligt skelnes der mellem arbejdsmarkedssammenslutninger, såsom Dansk Arbejdsgiverforeningen og 3F, over for brancheforeninger, såsom Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Endelig omfatter faget et enkelt eksempel på fondsformens stigende popularitet inden for det offentlige. Og hvad kan være mere velvalgt end universitetet, der efter den nye universitetslov ikke længere er en statsinstitution, men derimod en statslig ”selvstyrende forvaltningsenhed”, der er det offentliges udtryk for en erhvervsdrivende fond.

Litteratur:
Noe Munck & Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 6. udgave 2010, Jurist- og Økonomforbundet
Lars Kiertzner og Frank Thinggaard, Regnskab og revision i væsentlige fonde og foreninger, Forlaget Thomson 2004

Lovgrundlag - referencer sker til

Lov om erhvervsdrivende fonde

Årsregnskabsloven

Bekendtgørelse om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om opløsning af erhvervsdrivende fonde

Lov om fonde og visse foreninger

Bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag

Fondsbeskatningsloven

Selskabsskatteloven

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Universitetsloven

Diverse regnskaber – eksemplifikationer inddrages fra

Carlsbergfondet - Novo Nordisk Fonden - Egmont Fonden - Marselisløbfonden

Aage og Ulla Filtenborgs Fond af 8. november - Det Dahlske Familie- og Understøttelseslegat

Arla Foods Ingredients amba - DLG

3F - Dansk arbejdsgiverforening - FSR

Danmarks Tekniske Universitet - Danmarks Pædagogiske Universitet - Aalborg Universitet