English   Danish

2011/2012  KAN-CMJ_I46  Liberalisering og regulering

English Title
Liberalisation and regulation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Ændringer i skema kan forekomme Onsdag 11.40- 13.20, uge 5,6, 8-13, 15-20
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Kursusansvarlig
  • Peter Møllgaard - Økonomisk Institut
  • Ruth Nielsen - Juridisk Institut
Valgfagssekretær Susie Lund Hansen - slh.jur@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Globalisering, international forretning, markeder og studier/Globalization, International Business, markets and studies
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Juridisk:
Fagets mål er, at den studerende skal:
Redegøre for de - i fagets pensum og indgået materiale - beskrevne regelsæt, samt deres opbygning og funktion.
Identificere relevante EU-retlige problemer og EU-retlige argumenter ud fra et komplekst materiale.
Placere konkrete problemstillinger i en EU-retlig sammenhæng på en måde, der viser overblik, indsigt og forståelse.
Analysere EU-retlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter og løsningsmuligheder.
Kombinere forskellige faglige indfaldsvinkler i forbindelse med analysen og foretage fagligt begrundede valg for løsningen.
Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger.
Demonstrere evne til at analysere domme fra EU-Domstolen og sætte deres betydning ind i deres samfundsmæssige kontekst, for praksis i øvrigt samt for regeldannelsen.

Økonomisk:
Fagets mål er, at den studerende skal:
Forklare indholdet i grundlæggende begreber vedr. eksempelvis liberalisering og regulering som fx forsyningspligt, privatisering, udbud, udlicitering.
Beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for økonomiske modeller for regulering som fx teorien om naturligt monopol, udbuds-auktioner og offentlige virksomheder.
Illustrere indholdet i disse modeller grafisk samt udføre simple analyser fx relateret til en given offentlig reguleringsform.
Vurdere hvordan en given reguleringsøkonomisk model vil virke i en branche.

Integreret:
Fagets mål er, at den studerende skal:
underkaste en række problemstillinger inden for liberalisering og regulering en kombineret økonomisk og juridisk analyse, fx nyligt liberaliserede sektorer, koncessionerede selskaber og statsstøtte; samt
identificere, hvor de økonomiske og juridiske principper understøtter hinanden, og hvor der er en konflikt
Forudsætninger
Som led i undervisningen vil forekomme engelske tekster, hvorfor kendskab til engelsk således vil være en nødvendig forudsætning for at deltage på faget. Det vil være en fordel at have taget HA(jur)-uddannelsen.
Liberalisering og regulering:
Vurdering Mundtlig stedprøve
Karakterskala 7-trins skala
Censur Ingen censur
Eksamensperiode Sommertermin
Hjælpemidler Med forberedelse
Varighed 20 minutter

Mundtlig eksamen med forberedelse. Eksaminationen forestås af såvel en økonomisk som en juridisk eksaminator.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med faget er at give de studerende kendskab til den meget betydelige del af konkurrencepolitikken, som vedrører de konkurrencebegrænsninger, der er affødt af offentlig regulering. De konkurrencebegrænsende virkninger af sådan regulering må anses for at være omfattende. Således er der økonomer, som mener, at al form for regulering i virkeligheden er konkurrencebegrænsende. Området behandles ofte ikke i den traditionelle konkurrenceret og industriøkonomi, men det fremgår af EU-Kommissionens, EU-Domstolens og Konkurrencestyrelsens praksis, at området i nyere tid tillægges større og større vægt. Den omfattende liberalisering har således ført til ny regulering og konkurrence i sektorer såsom telekommunikation og energi.

Hovedvægten i faget vil blive lagt på den materielle EU-ret af relevans for området, herunder navnlig reglerne herom i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, de centrale domme samt visse relevante direktivtekster. Denne materielle EU-ret relateres til den relevante økonomiske teori på området. Herudover inddrages i begrænset omfang dansk ret.

Undervisningsformer
Der forventes en aktiv deltagelse fra alle studerende i timerne, særligt i form af domsfremlæggelser, -diskussioner og -analyser.
Litteratur

Juridisk:

  • Diverse domme, diverse sekundærregulering, m.m. og lovtekster, jf. domsoversigt.
  • Relevante traktater.
  • Materialesamling á ca. 400 sider.

Økonomisk:

  • W. Kip Viscusi, John M. Vernon & Joseph E. Harrington: Economics of Regulation and Antitrust, Cambridge, MA: MIT Press (udvalgte kapitler)
  • Peter Møllgaard (2004) “The competitive effects of state aid in oligopoly”, mimeo, Institut for Nationaløkonomi, CBS.
  • José-Antonio Garcia & Damien Neven (2004) “Identification of sensitive sectors in which state aids may have significant distorting effects”, Final Report to HM Treasury.
  • Økonomi- og Erhvervsministeriet (2002) Liberalisering af energimarkederne. Baggrundsrapport. http://www.oem.dk/publikationer/html/energilib/baggrund.pdf.