English   Danish

2011/2012  KAN-CMJ_J42  Videregående kreditret

English Title
Advanced Financial Legislation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Uge 35-41,43-49:tirsdag,8.00-9.40
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Kursusansvarlig
  • Lennart Lynge Andersen - Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret
Valgfagskoordinator: Susie Lund Hansen - slh.jur@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Finansiering/Finance

Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse.
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Faget styrker den kandidatstuderendes evne til, at forholde sig analytisk til den juridiske basisviden, som denne allerede har opnået. Ved at se kreditretten i et større samfundsmæssigt perspektiv øges evnen til at forholde sig kritisk til gældende ret og til se de udviklingstendenser, som gør sig gældende. Det sker under inddragelse af aktuelle kreditretlige problemstillinger.
Målbeskrivelse:
Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i Videregående Kreditret kan:
• redegøre for de kreditretlige regelsæt, der er blevet gennemgået.
• forklare kreditretlige begreber.
• redegøre for de grunde, der ligger bag reguleringen af de finansielle virksomheder.
• redegøre for, hvilke finansielle institutioner, der findes, herunder forskelle i institutionernes virkemåde.
• redegøre for over de aktuelle kreditretlige problemstillinger.
• forholde sig kritisk til kvaliteten af juraen.
• knytte juraen til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger via kritisk analyse.
• vurdere og formidle mulige løsningsmodeller på aktuelle problemstillinger selvstændigt og på et reflekteret videnskabeligt grundlag.
Forudsætninger
Bestået HA-jur. eller tilsvarende.
Videregående kreditret:
Vurdering Skriftlig hjemmeopgave
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Med alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Varighed 24 timer
Afholdes som 1-døgns case, hvor den studerende skriftligt besvarer 1 ud af 3 opgivne spørgsmål, der udleveres 24 timer før. Besvarelsen må maks fylde 5 sider.
Omprøven afholdes mundtlig med 20 min. forberedelse.
Alle hjælpemidler er tilladte under begge eksamener.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets gennemgående tema er: Hvad er aktuelt i kreditretten? Undervisningen består af forelæsninger, hvor de studerende får kendskab til aktuelle problemstillinger så som securitisation, subprime-krisen, digital tinglysning og virksomhedspant. Udover erhvervskredit vil også forbrugerkredit blive behandlet. I forhold til finansielle virksomheder vil reguleringen af privatkunder, herunder finansiel rådgivning, og betalingssystemer. Endvidere vil det finansielle systems opbygning og de rammebetingelser, som finansielle virksomheder arbejder under, blive behandlet. 1-2 forelæsninger vil omhandle den nye kreditaftalelov, der er trådt i kraft den 1. november 2010.

Undervisningsformer
Forelæsningerne tager udgangspunkt i bogen ”Videregående Kreditret” fra december 2008. Derudover vil undervisningen basere sig på Lennart Lynge Andersen, Henrik Gam og Henrik Juul: Kreditretlige emner (3. udg. 2010) og Finn Østrup: Det finansielle system (2010). Der lægges enkelte materiale på studies hjemmeside.
Litteratur

Lennart Lynge Andersen (red.), Videregående Kreditret, Thomson Reuters, 2008.

Finn Østrup, Det finansielle system, Thomson Reuters, 2010.

Lennart Lynge Andersen, Henrik Gam og Henrik Juul, Kreditretlige emner, Thomson Reuters, 2010.