English   Danish

2011/2012  KAN-CMJ_KAN  Kandidatafhandling

English Title
Master's Thesis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 30 ECTS (900 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Kursusansvarlig
  • Henrik Andersen - Juridisk Institut
Fagområde/Category
  • Erhvervsjura/Business Law
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Den studerende skal demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks, tværfaglig problemstilling på kandidatniveau, som rækker ud over niveauet på specialefagene. Dette gælder, uanset om emnet er af teoretisk eller empirisk karakter.

Læringsmål for kandidatafhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, det andet vedrører de elementer afhandlingen skal bestå af.

Det metodiske udbytte
Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion.
• Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv

Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
  • Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende, og bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur
  • Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen
  • Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen
  • Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår)
  • Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen
  • Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen (Gælder empiriske afhandlinger)
  • Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion
  • Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og empiri. Der indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser
  • Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst
  • Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder ”især” for teoretiske afhandlinger)
  • Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem
  • Afhandlingen anvender begge fagområder i løsningen af problemformuleringen, således at fagområderne indgår i afhandlingen med nogenlunde samme vægt. Afhandlingen kombinerer de to fagområder hensigtsmæssigt
Eksamen
.
Kandidatafhandling:
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Sommertermin og Vintertermin
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed 60 minutter
Kandidatafhandlingen skal have et omfang af maksimum 80 sider + evt. bilag ved én studerende, og maksimum 120 sider + evt. bilag ved to studerende. I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk.
Kandidatafhandlingen evalueres i forbindelse med en til afhandlingen hørende mundtlig prøve. Bedømmelsens resultat er et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling inkl. resumé, den mundtlige eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne (Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse), idet dog det faglige indhold vægter tungest.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Undervisningsformer
-