Den studerende formulerer selv emnet for sin kandidatafhandling. Emnet skal vælges, så det dækker væsentlige elementer af de i Studieordningens § 36-40 nævnte fag. Tema i kandidatafhandlingen står forholdsvist frit. Projekter skal dog tage udgangspunkt i en tematik eller en problematik som indeholder både filosofiske og erhvervsøkonomiske elementer. Det metodiske udbytte: Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne: • Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problemstilling er gensidigt influerende. • Formulere en problemstilling, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold. • Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at afdække problemstillingen. • Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt i afdækningen af problemstillingen. • Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problemstilling, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion. • Argumentere for relevansen af den anvendte teori. • Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse af problemstillingen. • Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problemstilling, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion. • Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv.
Indholdskriterier: Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav: * Afhandlingen integrerer og anvender relevante filosofiske og erhvervsøkonomiske elementer i løsningen af den formulerede problemstilling.
-
Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne afdække det formulerede problem
-
Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen
-
Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår)
-
Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for afdækningen af problemstillingen
-
Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen. (Gælder empiriske afhandlinger)
-
Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion
-
I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området
-
Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri
-
Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst
-
Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur
-
Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder ”især” eller ”kun” for teoretiske afhandlinger)
-
Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem.
|
|
Kandidatafhandling:
|
Vurdering
|
Mundtlig med skriftligt forlæg
|
Karakterskala
|
7-trins skala
|
Censur
|
Censor
|
Eksamensperiode
|
Maj/juni
|
Hjælpemidler
|
Med alle skriftlige hjælpemidler
|
Varighed
|
30 minutter
|
Afhandlingen evalueres på baggrund af en individuel mundtlig eksamination. Ved eksamen medvirker ekstern censor, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Eksaminationen har en varighed af 60 minutter, hvoraf der afsættes 45-55 minutter til fremlæggelse og forsvar af afhandlingen, og 5-10 minutter til votering og begrundet karaktergivning. Bedømmelsen er et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation. Den studerendes stave- og formuleringsevne samt det resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer indgår i bedømmelsen. Resuméet skal affattes på et fremmedsprog. Udarbejdes kandidatafhandlingen individuelt er kravet til sideantal 80 normalsider. Udarbejdes kandidatafhandlingen af 2 studerende i fællesskab er kravet til sideantal 120 normalsider. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes individuelt eller af 2 cand.merc.(fil.)-studerende i fællesskab. Ønsker en studerende at udarbejde afhandlingen sammen med en studerende fra et andet studie, skal dette godkendes af studienævnet. |
|