English   Danish

2011/2012  KAN-PK42  Projekt i Refleksiv Ledelse og Strategisk Kommunikation & PSK, M og K , LSKRP

English Title
Projekt i Refleksiv Ledelse og Strategisk Kommunikation & PSK, Mog K, LSKRP

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 15 ECTS (450 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand.soc.
Kursusansvarlig
  • Projekt i Refleksiv ledelse og strategisk kommunikation
    Erik Caparros Højbjerg - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
  • Ledelse som kontekstuel Refleksiv praksis
    Ester Barinaga - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
  • Politik, stat og kommunikation
    Holger Højlund - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
  • Magt og Kommunikation
    Kaspar Villadsen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
Fagområde/Category
  • International Politics/International Politics
  • Kommunikation/Communication
  • Politisk ledelse, offentlig forvaltning og international politik/Political leadership, public management and international politics
  • Økonomisk og organisatorisk sociologi/Economic and organizational sociology
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Politik, Stat & Kommunikation:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at:
1. redegøre for det politiske systems og den politiske kommunikations egenlogik, herunder tilblivelsen af det modernes politiske kategorier
2. redegøre for den tiltagende kompleksitet i og de styringsmæssige udfordringer for det politiske system sådan som det udmønter sig i særlige beskrivelser af statens form og enhed
3. anvende fagets teorier til at diskutere strategiske muligheder i forskellige selvbeskrivelser af staten som retsstat, netværksstat, supervisionsstat, sikkerhedsstat eller konkurrencestat mv.

Magt & Kommunikation:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at:
1. anvende fagets særlige relationelle magt-forståelse i en konkret problemstyret analyse
2. beskrive og diskutere udvalgte magt-begreber i forhold til hinanden
3. udvælge et enkelt magt-begreb og diskutere dets analytiske konsekvenser i forhold til en empirisk praksis.
4. reflektere over konsekvenser i forhold til kommunikation og diskutere dette i forhold til analytisk kraft.

Ledelse & Strategi som Kontekstuel Refleksiv Praksis:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at:
1. anvende uddannelsens teorier til at identificere og diagnosticere væsentlige træk ved organisatoriske strategier, der tager sigte på at skabe grænseoverskridende kontekster.
2. anvende uddannelsens teorier til at diskutere hvordan anden ordens strategier forudsætter refleksivitet om egen ledelsespraksis
3. anvende og omsætte uddannelsens teorier til at problematisere og dermed synliggøre en ledelsespraksis’ refleksivitet.

Eksamen
Mundtlig eksamen på baggrund af projektrapport
Eksamen:
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 30 minutter
Projekt i Refleksiv Ledelse og Strategisk Kommunikation:
Gennem projektrapporten og det efterfølgende mundtlige forsvar skal den studerende ved udvælgelse og bearbejdning af relevant empirisk materiale og gennem anvendelse af relevante teorier og metoder fra samt opfyldelse af læringsmålene for liniefagene på andet semester analysere anden ordens strategi i en konkret organisering, dvs analysere en strategisk organisatorisk praksis der er rettet mod at fastlægge betingelser for selvsamme organisatoriske praksis.
Den studerende skal desuden:
 
1 .selvstændigt kunne opstille problemformulering og -afgrænsning
2.gennemføre systematisk og dokumenteret problembehandling og problemløsning.
3.udvælge, sammensætte og anvende teoretisk centrale begreber samt reflektere over disse begreber og deres analytiske/handlingsmæssige potentiale.
4. redegøre for og udvikle sammenhængende teoretiske, analysestrategiske og metodiske overvejelser, herunder overvejelser vedrørende undersøgelsesdesign, dataindsamling og -analyse.
5. vurdere og reflektere over udsigelseskraften i den selvstændige analyse, herunder udviklingen og præsentationen af den benyttede analysestrategi samt konditioneringen og anvendelsen af indsamlet datamateriale.
6. formulere og uddrage konklusioner og vurderinger samt kritisk evaluere disses gyldighed og konsekvenser.

Eksamination
Prøven har form af en individuel mundtlig prøve (30 min. inklusiv votering) på baggrund af en skriftlig projektrapport. Projektrapporten udarbejdes i grupper på op til 5 eller individuelt (1 studerende = max 25 normalsider + max. 5 normalsider pr. gruppemedlem herudover). Bedømmelsen er en helhedsvurdering af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen medvirker gruppens vejleder og en ekstern censor.

Gennem projektrapporten og det efterfølgende individuelle mundtlige forsvar skal den studerende ved udvælgelse og analyse af relevant empirisk materiale og gennem anvendelse af relevante teorier og metoder fra fagelementerne, Magt og kommunikation samt Ledelse og strategi som kontekstuel refleksiv praksispå 2. semester demonstrere evne til at opnå og fremstille en forståelse for en konkret organiserings refleksive og anden ordens strategiske kapaciteter, og herunder
• vise evne til problemformulering, -afgrænsning og til systematisk og dokumenteret problembehandling og problemløsning
• vise evne til at gennemføre teoretiske, analysestrategiske og metodiske overvejelser, herunder overvejelser vedrørende undersøgelsesdesign, dataindsamling og –analyse
• vise evne til at formulere og uddrage konklusioner og vurderinger samt kritisk evaluere disses gyldighed og konsekvenser.

Hvis en studerende er syg ved den ordinære eksamen kan projektrapporten genafleveres ved syge-/omprøven. Hvis en studerende har været syg under selve skriveprocessen og dermed ikke har bidraget til rapporten, kan den studerende skrive en ny individuel projektrapport (eller i gruppe hvis andre studerende er tilmeldt syge-/omprøven). Hvis en studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, kan projektrapporten genafleveres i omarbejdet form ved syge-/omprøven.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Politik, Stat & Kommunikation:

Faget tager udgangspunkt i, at det politiske system er eksploderet udover sine traditionelle parlamentariske institutioner, hvilket har udvandet grænserne mellem politik og administration, sådan at ledelse i den offentlige sektor ikke simpelt foregår inden for en politisk sat kontekst, men selv er blevet politisk og må tage del i forhandlingen af egen kontekst. Faget giver de studerende indsigt i den politiske idehistorie, herunder tilblivelsen af det modernes politiske kategorier. Faget giver de studerende indsigt i og færdigheder til at analysere den politiske kommunikations egenlogik og relation til f.eks. massemedier og offentlighed. Faget giver endelig de studerende indsigt i det politiske systems tiltagende kompleksitet og styringsmæssige udfordringer, som ytrer sig i stadig nye beskrivelser af statens form og enhed. Hermed giver faget indsigt i det strategiske udsyn, de strategiske kapaciteter og potentielle koblinger til andre samfundsdomæner, der ligger i at beskrive statens enhed som fx retsstat, netværksstat, supervisionsstat, sikkerhedsstat eller konkurrencestat mv. Hermed lægges op til et strategisk blik for statsformens kontingens i definitionen af konkrete ledelsesrum.


Magt & Kommunikation:

Faget fokuserer på hvordan aktører i et moderne, heterogent samfund løbende må foretage refleksive og strategiske analyser af betingelserne for fremtidig handlen, dvs. løbende analysere magtforholdene og disses dynamikker. Faget tematiserer, hvordan en sådan anden ordens analyse kræver, at selve analyseværktøjet tilrettes efter særlige kommunikative vilkår og faget handler derfor om at udvikle magt-analytikkerne, således at analysen ikke blot bliver følsom for de aktuelle sociale vilkår men også bliver strategisk instrumentel. Det overordnede sigte er at give de studerende et overblik og en indsigt i forhold til begrebet og fænomenet magt. Formålet er, at de studerende opbygger færdigheder til at analysere de særlige problematikker og den praksis som en magtoptik stiller skarpt på, herunder fx dominansforhold, frihedsbetingelser, kommunikative åbninger/lukninger, agenda-kontrol, sociale inklusioner/eksklusioner.


Ledelse & Strategi som Kontekstuel Refleksiv Praksis:
Faget giver de studerende indsigt i og færdigheder til at analysere, hvordan kommunikativ skabelse af rammer gennem anden ordens strategier finder sted på tværs af organisationssystemer, der er institutionelt og kommunikativt differentierede. Faget viser, hvordan sådanne rammer ikke blot kan identificeres analytisk som grænseoverskridende kontekster, i form af fx netværk, arenaer, zoner, hybrider, felter mv., men også forudsætter en praktisk refleksivitet i konteksten om dens ledelsesbetingelser og -muligheder. Faget har endvidere til formål at træne de studerende i selvstændigt at anvende uddannelsens teorier til at gennemføre analytiske iagttagelser, der er i stand til at problematisere en konkret ledelsespraksis med henblik på at øge denne praksis’ kontekstuelle refleksivitet.



Projekt i Refleksiv Ledelse og Strategisk Kommunikation:

 

Projektet skal på baggrund af undervisningen på andet semester og med en empirisk forankring identificere og selvstændigt analysere strategi af anden orden med udgangspunkt i en konkret organisering, herunder tematisere problematikker om refleksiv ledelse og strategisk kommunikation.

Undervisningsformer
Politik, stat og kommunikation:
Magt og kommunikation:
Ledelse og strategi som kontekstuel refleksiv praksis:
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, plenumdiskussioner, caseøvelser og studenterbårne øvelsestimer.

Projekt i refleksiv ledelse og strategisk kommunikation:
I tilknytning til projektarbejdet ydes en vis vejledning, dels individuelt eller til den enkelte gruppe og dels til hele linjen i form af workshops.
Litteratur

NB! vejledende litteratur

Politik, stat og kommunikation

  • Lemke, Thomas (2007). An indigestible meal? Foucault, governmentality and state theory, i Distinktion 15: 43-64.
  • Stäeheli, Urs (2003). The popular in the political system, i Cultural Studies, 17(2): 275-299.
  • Zizek, Slavoj (2006). Ego ideal and Superego: Lacan as a viwer of Casablanca, i Zizek: How to read Lacan. London: Granta Books (s. 79-90 ).


Magt og kommunikation
 

  • Elias, N. (1998). The Changing Functions of Etiquette, I: Elias, N. On civilization, power and knowledge, The University of Chicago Press, Chicago, London.
  • Villadsen, K. (2007). Foucault: Den bevægelige velfærdskritik, i Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. (Red.) Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag.
  • Luhmann, N. (1979). Power as a communication medium, The Role of Action, The Relevance of Power to society, Organized power, I N. Luhmann: Trust and Power, John Wiley & Sons: Chichester, New York, Brisbane, Toronto.
Ledelse som kontekstuel refleksiv praksis:
  • Luc Boltanski & Eve Chiapello (2005). The New Spirit of Capitalism. London: Verso.
  • Goffman, Erving (1974). Frame analysis – An essay on the Organization of Experience, University Press of New England.
  • Pierre Bourdieu (1986). The Forms of Capital, In John G. Richardson (ed.), Handbook of Theory and Research in the Sociology of Education, New York: Greenwald Press