2012/2013 BA-HAF_FIL1 Filosofi I
English Title | |
Philosophy I |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering | Efterår |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Fagområde/Category | |
|
|
Sidst opdateret den 27-08-2012 |
Læringsmål | |||||||||||||||||
Læringsmål: Fagets læringsmål er at sætte den studerende i stand til at forstå filosofisk tænkning, særligt i forhold til etiske, politiske, samfundsmæssige og økonomiske problemstillinger. Den studerende skal kende og kunne analysere og diskutere de filosofiske traditioner og tænkemåder og deres sammenhænge med økonomien. Den studerende skal kunne foretage filosofiske ræsonnementer og kunne redegøre for de mere betydningsfulde tanke- og argumentationsformer. Efter at have fulgt faget Filosofi 1 - 3 forventes den studerende at være i stand til:
|
|||||||||||||||||
Eksamen | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||
Faget Filosofi I – III er det grundlæggende filosofiske fag i FLØK studiet. Her lægges den almene filosofiske grund for såvel HA-Fil og CM-Fil studiet. Faget er den vigtigste ressource når den studerende skal forstå, hvordan filosofiske problemstillinger er blevet diskuteret tidligere i historien, og hvordan de alle har en genealogi, som strækker sig fra antikken til vor tid. Første og andet semester starter med antikken (Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et økonomisk system (f.eks. Adam Smith). Tredje semester fokuserer på 1800- og 1900-tallets centrale filosoffer og sociologer og "retninger". Hegel, Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk teori og systemteori diskuteres ud fra primære tekster. |
|||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||
I kurset er der hvert semester en række på 12 forelæsninger samt dertil hørende øvelseshold. I forelæsningerne gives der et generelt overblik om det givne tema. I øvelserne gås der detaljeret ned i teksterne med henblik på at indøve læsning og fortolkning. Forelæsninger og øvelser skal til sammen bidrage til at den studerende kan opfylde de almene læringsmål for faget. | |||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||
Gunner Skirbekk og Niels Gilje, Filosofihistorie, 2. udgave, 2. oplag, Universitetsforlaget, Oslo 2009 INTRODUKTION 2. FORELÆSNING I UGE 36: ANTIKKEN: Platons lære om det gode menneske og den gode stat. Uddrag fra Staten, 2. og 4. Bog, oversat af Hans Ræder, Hans ReitzelsForlag, 7. oplag, København 1995, s. 78-87; 145-155: 162-167; 178-181. I alt 27s. Eller: Platon, Staten, Museum Tusculanums Forlag, 7. oplag, København 2003, s. 368C-375D; 419-427E; 432B-436A; 443B-445E 3. FORELÆSNING I UGE 37: ANTIKKEN: Platons idélære. Uddrag fra Staten, 5., 6. og 7. Bog, oversat af Hans Ræder, Hans Reitzels Forlag, 7. oplag, København 1995, s. 216; 252-263; 264-272.I alt 31s Eller: Platon, Staten, Museum Tusculanums Forlag, 7. oplag, København 2003, s. 472E-474A; 503B-511E; 514A-521D. 4. FORELÆSNING I UGE 38: ANTIKKEN:Platons kritik af politik og økonomi. Uddrag fra Staten, 8. og 9. bog, oversat af Hans Ræder, Hans Reitzels Forlag, 7. oplag, København 1995, s. 298-34.I alt 43s Eller: Platon, Staten, Museum Tusculanums Forlag, 7. oplag, København 2003, s. 543A-571B 5. FORELÆSNING I UGE 39: ANTIKKEN: Aristoteles' etik. Uddrag af Aristoteles' Etikken, Det lille Forlag, København 2004, s. 31-95, 241-264.I alt 87s 6. FORELÆSNING I UGE 40: ANTIKKEN: Aristoteles' politik og økonomi. (K)Uddrag af Aristoteles' Statslære, 1. og 3. bog, Gyldendal, København 1997, s. 75-102, 146-177. I alt 58s 7. FORELÆSNING I UGE 41: ANTIKKEN: Aristoteles' metafysik. (K):Uddrag fra Aristoteles' Metafysik, i: Aristoteles, ved Anfin Stigen, København 1991, s. 106-157.I alt 51s UGE 42: EFTERÅRSFERIE 8. FORELÆSNING I UGE 43: TIDLIG MIDDELALDER: Augustin, Om den jordiske stad og om Guds Stad. (K):Uddrag af 14. bog af Augustins Om Guds Stad, i: Augustin, Om GudsStad 11.-14. bog, udgivet af Bent Dalsgaard Larsen, Århus 1996, s. 265-266. (K)Uddrag af 19. bog af Augustins Om Guds Stad, i: Augustin, Om Guds Stad 19.-22. bog, udgivet af Bent Dalsgaard Larsen, Århus 1996, s. 51-52, 62 - 117. I alt 57s 9. FORELÆSNING I UGE 44: MIDDELALDER: Thomas Aquinas teori om samfund, ret og økonomi. (K):Uddrag af St. Thomas Aquinas On Politics and Ethics, udgivet af Paul E. Sigmund, New York 1988, s. 44-80. I alt 46s 10. FORELÆSNING I UGE 45: RENÆSSANCE: Macchiavellis teori om politik og økonomi. Luthers kritik af forretningsvirksomhed. (K):Uddrag af Macchiavellis Fyrsten, København 1962, s. 5-13, 22-26, 28-29, 37-38, 40-45, 63-73, 75-77, 105-8. (K):Luther, Om Forretningsvirksomhed, i: Luthers skrifter i Udvalg, bd. IV, København 1964, s. 367-380.I alt 55s 11. FORELÆSNING I UGE 46: RENÆSSANCE: Descartes' metodiske tvivl. Leibniz' monader. (K):Uddrag af Descartes, Meditationer, i : Descartes, udgivet af Poul Dalsgård-Hansen, København 1966, s. 129-147, 164-179. I alt 33s (K):Uddrag fra Leibniz, Monadologien, i: Leibniz, udgivet af Mogens Pahuus 1967, s. 210-227.I alt 17s 12. FORELÆSNING I UGE 47: RENÆSSANCE: Spinozas etik og politiske filosofi (K): Uddrag af Benedikt de Spinoza, En afhandling om Staten og Teologisk-politisk Afhandling, Berlingske Filosofi Bibliotek, København, 1965, s. 71-111; 193-203. (K): Spinoza, Etik, København 1933, s. 3-4; 77-78. I alt 54s Forlag 2006. |