2012/2013 BA-HAF_FIL2 Filosofi 2
English Title | |
Philosophy 2 |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering | Forår |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Fagområde/Category | |
|
|
Sidst opdateret den 27-08-2012 |
Læringsmål | |||||||||||||||||
Læringsmål: Fagets læringsmål er at sætte den studerende i stand til at forstå filosofisk tænkning, særligt i forhold til etiske, politiske, samfundsmæssige og økonomiske problemstillinger. Den studerende skal kende og kunne analysere og diskutere de filosofiske traditioner og tænkemåder og deres sammenhænge med økonomien. Den studerende skal kunne foretage filosofiske ræsonnementer og kunne redegøre for de mere betydningsfulde tanke- og argumentationsformer. Efter at have fulgt faget Filosofi 1 - 3 forventes den studerende at være i stand til:
|
|||||||||||||||||
Eksamen | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||
Faget Filosofi I – III er det grundlæggende filosofiske fag i FLØK studiet. Her lægges den almene filosofiske grund for såvel HA-Fil og CM-Fil studiet. Faget er den vigtigste ressource når den studerende skal forstå, hvordan filosofiske problemstillinger er blevet diskuteret tidligere i historien, og hvordan de alle har en genealogi, som strækker sig fra antikken til vor tid. Første og andet semester starter med antikken (Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et økonomisk system (f.eks. Adam Smith). Tredje semester fokuserer på 1800- og 1900-tallets centrale filosoffer og sociologer og "retninger". Hegel, Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk teori og systemteori diskuteres ud fra primære tekster. |
|||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||
I kurset er der hvert semester en række på 12 forelæsninger samt dertil hørende øvelseshold. I forelæsningerne gives der et generelt overblik om det givne tema. I øvelserne gås der detaljeret ned i teksterne med henblik på at indøve læsning og fortolkning. Forelæsninger og øvelser skal til sammen bidrage til at den studerende kan opfylde de almene læringsmål for faget. | |||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||
Gunner Skirbekk og Niels Gilje,Filosofihistorie, På Bokmål,2. udgave, 2. oplag,Universitetsforlaget, Oslo 2009. Den litteratur, som indgår i kompendiet, er markeret med et (K). I kurset indgår derudover uddrag af følgende bøger, som er anført i kompendiet: John Locke, Anden afhandling om styreformen,Det lille Forlag, København1996. Jean-Jacques Rousseau, Samfundskontrakten, Det lille Forlag, København 2007 Immanuel Kant,Prolegomena, Det lille Forlag, København 2002. Immanuel Kant, Grundlæggelse af sædernes metafysik, Hans Reitzels Forlag, København 2005. Hegel, Retsfilosofi, Det lille Forlag, København 2004. John Stuart Mill, Utilitarisme, Det lille Forlag, København 1995 eller 2008. |