2012/2013 BA-HAF_OS Organisering og samfund
English Title | |
Organizing and Society |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 15 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering | Efterår |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Bent Meier Sørensen | |
Fagområde/Category | |
|
|
Sidst opdateret den 27-08-2012 |
Læringsmål | |||||||||||||||
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at kunne:
|
|||||||||||||||
Eksamen | |||||||||||||||
Miniprojekt med mundtlig udprøvning | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Eksamination | |||||||||||||||
Eksamensformen er individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i et miniprojekt, som skrives i grupper. Karakteren vil være en samlet vurdering af den skriftlige og mundtlige præstation (der gives med andre ord ikke en særskilt karakter for det ene og det andet). Miniprojektet skal indeholde en problemformulering og en analyse, der tager udgangspunkt i DONG-casen. I må med andre ord ikke skrive en rent teoretisk opgave. Miniprojektet skal indeholde en problemstilling, en problemformulering samt en diskussion og en perspektivering af den valgte problemstilling ud fra fagets teoretiske univers. Det er et ret åbent sæt af fordringer, der kan indløses på mange forskellige måder. I overensstemmelse med fagets overordnede formål, vil der i eksamen blive lagt vægt på evne til at omsætte teori i interessante og originale analyser. Det betyder, at I i mindre grad er forpligtede på en lang og formel redegørelse for metode eller på lange redegørelser for teori. I kan gå lige til sagen og anvende fagets teoretiske perspektiver på den relevante case. Det er ikke meningen, at I skal bruge mange ressourcer på at researche casen. Til eksamen lægges der først og fremmest vægt på, at I får sat jer ind i og arbejdet med fagets teoretiske perspektiver. Der lægges mindre vægt på empirisk dybde. Arbejdet med eksamenscasen foregår i grupper. Gruppestørrelsen til eksamen er 2-5 studerende, og essayets omfang er 10-15 normalsider. Eksamensformen er individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i det afleverede miniprojekt. Projektet afleveres før jul, og eksamen finder sted primo januar. En detaljeret beskrivelse af eksamenskrav/vurderingskriterier udleveres i forbindelse med workshop I. |
|||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||
Organisering og samfund (OS) er en introduktion til sociologiske og filosofiske analyser af organisationer. Faget præsenterer en række centrale filosofiske/sociologiske teoretikere. Fagets formål er imidlertid ikke blot forståelsen af disse teoretikere i sig selv men derimod teoriernes anvendelighed i analyser af forskellige fænomener i organisationer. Organisering og samfund rækker udover gængse organisationsteorier ved at præsentere nogle analytiske perspektiver, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med organisationers umiddelbare selvforståelse. Faget tager således fat i filosofiske grundbegreber som bl.a. ideologi, magt, identitet, kollektivitet, beslutning og rationalitet for at så på, hvordan disse udfolder sig i organisationers praksis. Det overordnede mål med faget er at bibringe jer en refleksiv og mangefacetteret forståelse af organisationers virke i en samfundsmæssig kontekst. Faget vil også give jer teoretiske begreber og analytiske værktøjer, som vil være anvendelige i forbindelse med det afsluttende projekt på 6. semester. Værktøjer, forståelsesrammer og strategier, som kan virke integrerende i spændingsfeltet mellem filosofi og økonomi. OS lægger sig – ikke mindst – i forlængelse af faget ”Organisation og ledelse” på 3. semester – et fag, som tager sigte på at bibringe jer en grundlæggende forståelse af organisationen/virksomheden som en økonomisk og social enhed. OS tilsigter en faglig progression, hvor der lægges op til mere filosofisk og sociologisk informerede forståelser af organisationer og deres samtid. |
|||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||
Faget er bygget op omkring fire undervisningsblokke, hvori de følgende fire teoretiske perspektiver præsenteres: 1) Niklas Luhmanns systemteori 2) Michel Foucaults & Michel Serres styringsanalyse 3) Slavoj Žižeks ideologianalyse 4) Deleuze og Guattaris materialitetsanalyse Hvor blot rummer en række forskellige undervisningselementer. Der vil være et element af forelæsning, hvor teoriernes grundbegreber og hovedargumenter præsenteres. Der vil også være et element af caseundervisning, hvor en mindre case løses i plenum. Og endelig vil der indgå et element af gruppearbejde, hvor de studerende diskuterer stillede spørgsmål. Mellem hver undervisningsblok er der er oplæg og efterfølgende diskussion med en gæst fra erhvervsliv eller politik. Disse oplæg tjener bl.a. som optakt til eksamenscasen. Eksamenscase I den sidste tredjedel af kurset skal I arbejde med den case, som danner grundlag for eksamen. Denne case er DONG. Arbejdet med eksamenscasen indledes med en workshop, der præciserer rammerne for case og herunder først og fremmest hvad der kende¬tegner en god problemstilling. Derefter følger endnu en workshop, hvor der fokuseres på, hvad der kendetegner en god analyse. |
|||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||
Med undtagelse af enkelte tekster, som lægges ud på Learn, indgår den øvrige pensumlitteratur i fagets kompendium. |