• Redegøre for hvordan forskningsspørgsmålet udspringer af faget 'Organisation og Ledelse'
• Arbejde problemorienteret, dvs. kunne formulere et relevant problem og dertil knyttede forskningsspørgsmål og angive et projekts erkendelsesinteresse.
• Opstille et forskningsdesign der er relevant for forskningsspørgsmålet, herunder at foretage et kvalificeret valg af metode(r) til undersøgelsen.
• Planlæge og gennemføre en empirisk undersøgelse som besvarer forskningsspørgsmålet gennem brug af en eller flere af de kvalitative metoder som er gennemgået på faget "kvalitative Metoder"
• Med udgangspunkt i pensum for faget Kvalitative metoder argumentere for de valgte metoders styrker, svagheder og relevans for forskningsspørgsmålet (herunder skal der også kort redegøres for fravalg af de metoder som ikke viste sig relevante for opgaven).
• Reflektere over konsekvenserne af metodevalget, designet og den praktiske tilrettelæggelse af adgangsforhandling, dataindsamling og analyse af materialet. Hvordan har disse faktorer påvirket opgavens resultater og konklusioner?
• Udvælge relevante teorier med udgangspunkt i det valgte problem og forskningsspørgsmål
• Vurdere fordele og begrænsningerne af de teorier projektet gør brug af
• Beskrive og vurdere forbindelserne mellem de forskellige elementer i projektet: forskningsproblematik, teorier, analyse og konklusion
• Producere en analyse af de kvalitative data, det vil sige at argumenter og konklusioner fremsættes med udgangspunkt i en fremstilling af data og en analyse af data i relation til de valgte teorier.
• Vurdere styrker og begrænsninger af de analyser projektet foretager samt fordele og begrænsninger ved den valgte teori i relation til opgavens analyse
• Beskrive og vurdere forbindelserne mellem de forskellige elementer i projektet: forskningsproblematik, teorier, data, analyse og konklusion

Det overordnede formål med undervisningen er at give de studerende indsigt i basale kvalitative undersøgelsesmetoder således at de selvstændigt kan udvælge og praktisk gennemføre en kvalitativ undersøgelse. Faget har også til formål at sikre at de studerende kan reflektere kritisk over konsekvenserne af deres metodevalg og forskningsdesign. Undervisningen er tilrettelagt som et forløb der følger de studerende i arbejdet med 2. års projektet og inddrager de studerendes projekter når det er praktisk muligt. Fagets udprøves ved at de studerende i deres 2. årsprojekt gennemfører deres egen empiriske undersøgelse ved brug af de metoder de lærer at anvende i faget. De studerende forventes at integrere de metodemæssige og analytiske færdigheder de tilegner sig i løbet af kurset i deres empiriske arbejde med projektet. Ydermere forventes fagets pensum inddraget i de studerendes begrundelse af metodevalg samt deres refleksioner over dette.
 
I undervisningen vil de studerende blive introduceret for den kvalitative metodologi på et overordnet plan, få egen erfaring med konkrete undersøgelsesmetoder gennem praktiske øvelser/workshop, samt reflektere over konsekvenser af kvalitativ vidensproduktion. En væsentlig pointe i undervisningen er forståelsen af kvalitative undersøgelser som såvel et håndværk, der kræver praktiske færdigheder og en særlig form for vidensproduktion der har specifikke konsekvenser for den viden der bliver produceret og for de(t) undersøgte.
Faget er tilrettelagt så det følger udarbejdelsen af 2. årsprojektet. Godkendelse af problemformulering er lagt ind i faget og deadline for opstilling af forskningsdesign, valg af case samt metodevalg er tænkt ind i undervisningsforløbet. De studerendes projekter og metodeovervejelser inddrages løbende i undervisningen.
 
I faget vil følgende kvalitative undersøgelsesmetoder blive introduceret:
·           Det kvalitative forskningsinterview
·           Fokusgruppe interviewet
·           Deltagende observation
·           Dokument studiet
·           Visuelle metoder

2. års projekt:

Det integrerede gruppeprojekt udarbejdes med udgangspunkt i faget Organisation og ledelse samt Kvalitativ metode. Til grund for dets problemformuleringskal altså ligge begreber og litteratur fra disse fag.
 
Kvalitativ metode:
*Antaki, C, Billig, M, Edwards, D, Potter, J (2002): “Discourse Analysis means Doing Analysis: A critique of six analytic shortcomings”. Discourse analysis online,  http://extra.shu.ac.uk/daol/articles/v1/n1/a1/antaki2002002-paper.html= 16 s.
 
*Atkinson & Coffey (2004): “Analysing documentary realities” I: Silverman, D. (red.)  Qualitative Research. Theory, Method and Practice. London:Sage (s.56-75) = 19 s
 
* Bryman & Bell (2007): Kap. 16: “The Nature of Qualitative Research” Business Research Methods Oxford: Oxford University Press (s. 401-437) = 36 s.
 
* Bryman & Bell (2007) Kap.18: ”Interviewing in qualitative research” & Kap.19 ”Focus Groups” (s.471-528) = 56 s.
 
 
*Bjerg, O. (2006): Kap. 1:”De sociologiske metoders epistemologi” I: Ole Bjerg og Kaspar Villadsen (red) “Sociologiske metoder – fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier” Frederiksberg: Forlaget samfundslitteratur (s. 11-28) = 18 s.
 
 
*Despret, V (2005): “Sheep Do Have opinions”. In: Latour, B. & Weibel, P. (Eds.): Making Things Public - Atmospheres of Democracy, Cambridge: MIT Press (s. 360-368) =8 s.
 
* Demant, Jacob (2006): Kap. 7: ”Fokusgruppen – spørgsmål til fænomener i nuet” I: Bjerg, O. & Villadsen, K. (red): “Sociologiske metoder – fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier. Frederiksberg: Forlaget samfundslitteratur(s.131-151) = 20s.
 
*Emersen, R.M., R. Frezt & L. Shaw 1995: Kap. 1: ”Fieldnotes in Ethnographic Research” & Kap. 2: ”In the Field: Participating, Observing, and Jotting Notes. Writing Ethnographic Fieldnotes.Chicago:University of Chicago Press (s.1-16+17-38) = 38 s.
 
Gad, C.: ”Dokumenter i styringspraksis – om læsestrategier og tekster som etnografiske objekter”. STS encounters,Vol2 2010, p.1-19 = 18 s.
 
* Geertz, C. (1973): Kap. 1:“Thick description: Toward an Interpretive Theory of Culture”. The Interpretation of Cultures. New York: Basic Books (s. 3-30) = 27 s.
 
* Harper, D (2002) Talking About Pictures: A case for photo elicitation, Visual studies, vol 17, no.1: 13-23 = 10 sider
 
* Kostera, M (2003): Kapitel 3 ”Reseaerch Methods” (observation) i ”Organizational Ethnography – Methods and inspirations”. s. 120-143 = 23 s.
 
*Kostera,  M. (2006): Kap. 5. : “Writing up”. Organisational Ethnography – Methods and Inspiration”. Lund:Studentlitteratur (s. 195-247) =53 s.
 
* Kristensen, S. & Krogstrup, H.K. (1999): Kap. 5: ”Faser og Trin i deltagende observation”. Deltagende observation – en introduktion til en forskningsmetodik. København:Hans Reitzel
(s. 131-169) = 38 s.
 
 
* Kvale, S. (1994): Kap 5: ”Interviewundersøgelsens syv stadier” & Kap 7: ”Interviewsituationen”. Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag (s. 89-147+129-43) = 43 s.
 
*Staunæs, D. & Søndergaard, D.M. (2005): Kap. 3: ”Interview i en Tangotid”. I Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv – interview, observationer og dokumenter. København:Hans Reitzels Forlag (s.49-72) = 22 s.
 
 
* Warren, S (2002): “Show me how it feels to work here: Using photography to research organizational aretethics”, Ephemera, vol 2 (3) 224-245 = 21 sider)
 
 
*Zeuderent, Teun (2002): ”Blurring the Center: On the Politics of Ethnography”.Scandinavian Journal of Information Systems, vol. 14, no. 2, (s.59-780) = 19 s.
 
Obligatorisk Pensum i alt: 449 sider
 
 
Supplerende litteratur:
Bramming, P, Gorm Hanszen, B, Olsen, K.G: ”Snaplog – en performativ forskningsteknologi eller hvad grævlingelorten fortæller om lærertrivsel” Tidsskrift for Arbejdsliv, Vol. 11, Nr. 4, 2009, s. 24-37. =13 sider
 
*Dahler-Larsen, P. (2005): “Dokumenter som objektiveret social virkelighed” I: Järvinen & Mik-Meyer (red.) Kvalitative metoder i et interaktionisktisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. Kbh: Hans Reitzel (s. 235-254)= 19 s.
 
 
*Strauss, A. & Corbin, J. (1998): Kap 8:”Open coding”. Basics of Qualitative Research. California:Sage
(s. 101-121) = 20 s.