2012/2013  BA-HAK_BRA  Erhvervsøkonomisk teori og analyse: Branding

English Title

Branding

Kursusinformation
Sprog	Dansk
Prøve-ECTS	7,5 ECTS
Type	Obligatorisk
Niveau	Bachelor
Varighed	Et semester
Placering	Forår
Tidspunkt	Se skemaet på e-Campus
Studienævn	Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
Fabian Csaba - Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse
Fagområde/Category
Markedsføring/Marketing Organisation/Organization Virksomhedsstrategi/Corporate and Business Strategy
Sidst opdateret den 29-08-2012

Læringsmål

Den studerende skal kunne: demonstrere overblik og indsigt i centrale faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger indenfor brandledelse. redegøre for branding som et mangefacetteret begreb, som ændrer form afhængigt af hvilken teoretisk tilgang, man iagttager ud fra. Der lægges vægt på den studerendes evne til at identificere og sammenligne de enkelte teorier, og forklare deres indbyrdes sammenhæng, herunder modsigelser. udvise evne til at anvende de forskellige teorier på praktiske cases, samt argumentere og reflektere over sit valg og fravalg af fagets begreber i case-analysen

Eksamen

Erhvervsøkonomisk teori og analyse: Branding

Erhvervsøkonomisk teori og -ananlyse: Branding: Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg Karakterskala 7-trins-skala Censur Ekstern censor Eksamensperiode Sommertermin Hjælpemidler Uden forberedelse Varighed 20 minutter

Eksamination

Prøven er baseret på en at de studerende i grupper på 4-5 personer i løbet af tre døgn udarbejder en casebesvarelse af max. 15 normalsider (én person skriver max 5 sider), der sammen med fagets pensum danner udgangspunkt for en efterfølgende individuel mundtlig eksamen af 20 minutters varighed. Ved bedømmelsen af prøve indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved syge-/omprøve erstattes casebesvarelsen af en individuel mundtlig eksamen af 20 minutters varighed i hele pensum uden forberedelse. Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i april. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven i august og rettidig tilmelding er senest 2 uger før eksamen afholdes.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget beskæftiger sig med følgende temaer: Brand begreber og teoretiske traditioner, brandledelse og -strategi, visuel og corporate identitet, organisationsidentitet og corporate branding, forbruger-brand relationer, brand community, kulturelle brand, globale brands, kritiske perspektiver på brands. Faget giver de studerende et overblik i branding som teoretisk koncept og belyser de strategiske og organisatoriske problemstillinger, som organisationer møder i arbejdet med at tilrettelægge og koordinere deres brand-aktiviteter.   Faget søger at bygge videre på den erhvervsøkonomiske og markedskommunikationsfaglige ballast som de forudgående semestres undervisning har bibragt de studerende.   Sigtet er at give de studerende overblik og indsigt i relevante faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger for derigennem at forberede dem på at arbejde med branding i forskellige typer organisationer (herunder kommunikations- eller reklamebureauer), under deres praktikophold på 5. semester (og senere karrierer). Faget begrænser sig ikke til et virksomhedsstrategisk perspektiv på branding, men udfordrer de antagelser, der ligger til grund for brandledelse som teoretisk og praktisk koncept. Således rejses i faget spørgsmål om fx realiseringen af synergi; kontrol og magt; måleproblemer; modtagere og målgruppers rolle, og teoriudvikling i branding. Undervisningen afvikles i to spor: en forelæsningsrække og en øvelsesrække. Disse har en både vertikal og horisontal sammenhæng. Forelæsningsrækken udgør første spor baseret på en præsentation af såvel teoretiske diskussioner og modeller som praktiske problemstillinger. Forelæseren tilstræber dialog med de studerende om den enkelte forelæsnings tema, men størrelsen af storholdet sætter nogle væsentlige begrænsninger for denne dialog. Forelæseren lægger i sin præsentation af forelæsningens emne og teori op til en diskussion på de efterfølgende øvelseshold. Det er derfor hensigten, at øvelsesrækken, der i et andet spor løber tematisk og tidsmæssigt parallelt med forelæsningerne, skal give gode rammer og rig mulighed for dialog mellem øvelseslærer og de studerende. Indholdet i den enkelte forelæsning og dens sammenhæng med undervisningen på semestret i øvrigt behandles på grundlag af analyse og diskussion af udvalgte cases, eksempler og spørgsmål.

Undervisningsformer

Undervisningen afvikles i to spor: En forelæsningsrække og en øvelsesrække. Disse har en både vertikal og horisontal sammenhæng. Forelæsningsrækken udgør første spor baseret på en præsentation af såvel teoretiske begreber, diskussioner og modeller som praktiske problemstillinger. Forelæseren tilstræber dialog med de studerende om den enkelte forelæsnings tema, men størrelsen af storholdet sætter nogle væsentlige begrænsninger for denne dialog. Forelæseren lægger i sin præsentation af forelæsningens emne og teori op til en diskussion på de efterfølgende øvelseshold.

Arbejdsbelastning

Studenterarbejdstimer 206 timer Deltagelse i forelæsninger 16 timer Deltagelse i øvelsestimer 14 timer Forberedelse til forelæsninger og øvelser 120 timer Løbende opgaver og fremlæggelser 6 timer Forberedelse og løsning af case opgave 25 timer Eksamensforberelse 25 timer

Foreløbig litteratur

Arvidsson, Adam (2005), "Brands: A Critical Perspective”, Journal of Consumer Culture 5(2), 235-58. Backhaus, K.  & Tikoo, S. (2004). “Conceptualizing and researching employer branding”.Career Development International, 9(5), 501-517. Boje, D. M., & Khan, F. R. (2009). “Story-branding by empire entrepreneurs: Nike child labour and Pakistan's soccer ball industry”.Journal of Small Business and Entrepreneurship, 1, 9-24. Conley, Lucas (2008), Obsessive Branding Disorder. The Business of Illusion and the Illusion of Business. New York: Public Affairs, 1-12. Cornelissen, J. P. et al. (2007). “Social identity, organizational identity and corporate identity: Towards an integrated understanding of processes, patternings and products”.British Journal of Management, 18, 1-16. Elliott, Richard & Percy, Richard (2007), Strategic Brand Management. Oxford: Oxford University Press. 79-100, 131-176. Fournier, Susan. (1998). "Consumers and Their Brands: Developing Relationship Theory in Consumer Research", Journal of Consumer Research 24(4):343-73. Fournier, Susan (2009) “Lessons Learned about Consumers’ Relationships with their Brands”. Chapter 1 in MacInnis et al. (eds.) Handbook of Brand Relationships. New York: M.E. Sharpe, 5-23. Hatch, Mary Jo & Schultz, Majken. (2009), "Of Bricks and Brands: From Corporate to Enterprise Brand." Organizational Dynamics (2), 117-130. Heding, Tilde; Knudtzen, Charlotte F., and Bjerre, Mogens (2009). Brand Management. London: Routledge, 9-26. Holt, Douglas B. (2004). How Brands Become Icons: the Principles of Cultural Branding Boston, Mass: Harvard Business School Press. 1-38. Holt, Douglas B. & Cameron, Douglas (2010). Cultural Strategy: using innovative ideologies to build breakthrough brands. Oxford: Oxford University Press, 19-47. 173-192. Kates, S. M. (2004). The dynamics of brand legitimacy: An interpretive study in the gay men's community.Journal of Consumer Research, 31(2), 455-464. Keller, Kevin Lane (1993), “Conceptualizing, measuring, and managing customer-based brand equity,”Journal of Marketing, 57(1), 1-22.             Keller, Kevin Lane (2008), “Red Bull: Building Brand Equity in Non-Traditional Ways”. Best Practice Cases in Branding. Lessons from the World’s Strongest Brands. Upper Saddle Wells, N.J.: Prentice Hall, 73-99. Kornberger, Martin (2010), Brand Society.How Brands Transform Management and Lifestyle. Cambridge: Cambridge University Press, 3-23. Merz, Michael A., He, Yi, and Vargo, Stephen L. (2009). "The Evolving Brand Logic: a Service-Dominant Logic Perspective." Journal of the Academy of Marketing Science 37(3), 328-44. O’Guinn, T. C.  & Muniz, A. M., Jr., (2009) “Collective Brand Relationships”. Chapter 9 in MacInnis et al. (eds.) Handbook of Brand Relationships. New York: M.E. Sharpe, 173-194. Olins, Wally (2008). The Brand Handbook. Thames & Hudson: London, 24-53. Pitt, L., Watson, R., Berthon, P., Wynn, D., and Zinkhan, G. (2006), "The Penguin’s Window: Corporate Brands from an Open-Source Perspective." Journal of the Academy of Marketing Science 34(2), 115-27. Quelch, John A. and Laidler-Kylander, Nathalie. (2006), The New Global Brand: Managing Non-Government Organizations in the 21st Century. Mason, Ohio: Thomson/South-Western, 174-195. Schau, H., Muñiz, A. & Arnould, E. (2009), “How brand community practices create value”. Journal of Marketing, 73, 30–51. Schultz, M., & Hatch, M. J. (2003). “The cycles of corporate branding: The case of the Lego company”.California Management Review, 46(1), 6-21. Tarnovskaya, V.V. & de Chernatony, L., (2011) "Internalising a brand across cultures: the case of IKEA", International Journal of Retail & Distribution Management, Vol. 39 Iss: 8, pp.598 – 618 Thompson, C. J., Rindfleisch, A. & Arsel, Z. (2006), “Emotional Branding and the Strategic Value of the Doppelgänger Brand Image,” Journal of Marketing, 70 (January), 50–64.