English   Danish

2012/2013  BA-HAK_FVTM  Fagets videnskabsteori og metode

English Title
The Epistemologies of the Social Sciences

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
  • Julie Uldam - Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse
Fagområde/Category
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
Sidst opdateret den 29-08-2012
Læringsmål
Bedømmelsen i Fagets Videnskabsteori og Metode tager udgangspunkt i følgende mål med faget:

  • Den studerende skal være i stand til at vise overblik over udvalgte videnskabsteorier og metodologier samt deres anvendelse på en konkret problemstilling inden for studiets fagligheder og tværfaglige sammenhæng.
  • Den studerende skal være i stand til at demonstrere refleksiv kompetence ved argumentation for valg, kobling og brug af teorier og metoder ved demonstration af teori- og metodeanvendelse i forhold til en valgt problemstilling.
Eksamen
Fagets videnskabsteori og metode
Fagets videnskabsteori og metode:
Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Bi-eksaminator
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 20 minutter

Eksamination
Prøven er en pensumeksamen i form af en mundtlig individuel eksamen (20 minutter) med udgangspunkt i en gruppesynopsis. Synopsen skrives i grupper af 4-5 personer. 4 personer skriver max. 5 normalsider, og 5 personer skriver max. 6 normalsider. Der sættes en afleveringsfrist for synopsen af studiesekretariatet, men arbejdet kan påbegyndes når som helst inden for denne dato.
Synopsen indgår i bedømmelsesgrundlaget. Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Bedømmelsen foretages af eksaminator og bieksaminator efter 7-trins-skalaen på baggrund af den mundtlige præstation.

For sygeprøve gælder følgende bestemmelser: For studerende, der har deltaget i udarbejdelse af synopsen, men er syg ved den mundtlige eksamen, er sygeprøven en ny mundtlig eksamen på baggrund af den allerede udarbejdede synopsis. Studerende, der ikke har deltaget i udarbejdelse af synopsis på grund af sygdom, skal indlevere en synopsis forud for den mundtlige sygeprøve.

For omprøve gælder følgende bestemmelser: Studerende der ikke består den ordinære eksamen skal indlevere en ny synopsis forud for den mundtlige prøve.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven i januar/februar og rettidig tilmelding er senest 2 uger før eksamen afholdes.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

I dette fag skal den studerende sættes i stand til at kunne analysere, hvordan forskellige videnskabsteorier og metoder former vores viden om verden og dermed sætter bestemte rammer for kommunikation i bredere forstand såvel som opgaveskrivning mere specifikt.
Udarbejdelsen af et godt undersøgelsesdesign for empirisk funderede opgaver forudsætter forståelse for de videnskabsteoretiske antagelser, som undersøgelsesdesignets elementer – problemfelt, teoretisk ramme, metoder, analysestrategier – bygger på. Faget skal derfor sætte de studerende i stand til at reflektere over, hvordan forskellige teorier og retninger fordrer forskellige typer af spørgsmål, herunder teoriers forståelses- og forklaringspotentiale og kommensurabilitet, samt de metoder, teorierne fordrer. Helt konkret sigter faget mod at skabe forståelse for sammenhængen mellem videnskabsteoretiske antagelser og operationaliseringen af disse i undersøgelsesdesign for praksis-orienterede opgaver i krydsfeltet mellem kommunikations- og organisationsstudier, inklusiv en god problemformulering, teorivalg, metodevalg, dataindsamling og analyse.

Undervisningsformer
Faget bygger på forelæsninger og workshops. Faget strækker sig over et semester og indeholder elleve forelæsninger a to lektioner og tre øvelsesgange af to lektioner. Forelæsningerne introducerer udvalgte teoretiske perspektiver inden for samfundsvidenskaberne. De tre øvelsesgange giver de studerende mulighed for at arbejde med operationaliseringen af teori ift både kvalitative og kvantitative opgaver på baggrund af konkrete cases. Undervisningsforløbet afsluttes med synopsisvejledning i grupper.

Der vil i undervisningen blive lagt vægt på konkret at demonstrere den vinkel på en konkret case, som en videnskabsteori kan præstere. Det vil her vise sig, at man via sin videnskabsteori lægger et bestemt snit ned over sit forskningsobjekt. Dette snit står dog ikke usagt, hvorfor inddragelsen af andre videnskabsteoriers mulige kritik vil være en fortsat del af undervisningen. Denne inddragelse af en mulig kritik skal være med til at give den studerende forståelse for de videnskabelige parametre, ud fra hvilke man kan opstille egne rammer for empirisk funderede undersøgelser, der forholder sig til de implikationer som rammernes teorier og metoder fordrer.

Faget tager udgangspunkt i bøgerne ”Videnskabsteori – på tværs af fagkulturer og paradigmer – i samfundsvidenskaberne” redigeret af Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen, og Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer (2010) ”Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier”. Der vil også være et kompendium.

Undervisningsaktivitet: 39
Forberedelse 67,25
Eksamensaktivitet: 100
Total: 7,5 ECTS / 206,25 SAT
Foreløbig litteratur

Litteratur 3. semester:
 
SKAL KØBES:
Fuglsang, Lars og Olsen , Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer Roskilde Universitetsforlag 2004 2. udgave
ISBN 8778672783
 
I KOMPENDIUM:
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.) Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels forlag, 2004, 2. reviderede udgave, 5. oplag 2004
ISBN 8741226607
 
Andersen, N. Åkerstrøm: Organisation i anden ordens perspektiv : systemteoriens analysestrategiske maskine.
I: Højlund, Morten; Knudsen, Morten (eds.): Organiseret kommunikation : systemteoretiske analyser, Frederiksberg, Samfundslitteratur, 2003
 
Bjerg, Ole (red.) ; Villadsen, Kaspar (red.)
Sociologiskemetoder: Fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier
Frederiksberg : Samfundslitteratur, 2006
ISBN 8759311746
 
Collin, Finn (red.); Køppe, Simo (red.): Humanistisk videnskabsteori
Søborg: DR Multimedie, 2003
ISBN: 8779533639
 
Hansen, Erik Jørgen og Bjarne Hjorth Andersen: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. Hans Reitzels forlag, 2000
ISBN 8741226399
 
Järvinen og Mik-Meyer Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København,
Hans Reitzels Forlag 2005, 1. udgave 1. oplag
ISBN 8741203615
 
Justesen, Lise og Nanna Mik-Meyer (2010) ”Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier”, København: Hans Reitzels Forlag
 
Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne: problemer og traditioner i humanioras videnskabsteori København, Roskilde Universitetsforlag / Samfundslitteratur, 1996 1. udgave
ISBN: 8778670063
 
Phillips, Louise og Marianne Jørgensen: Diskursanalyse som teori og metode, København: Samfundslitteratur, 1999

Steinar, Kvale: Interview -en introduktion til det kvalitative forskningsinterview,Hans Reitzels forlag, 1994

Sidst opdateret den 29-08-2012