English   Danish

2012/2013  BA-HAK_TEPO  Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner

English Title
Sociology and Diagnostics of Present Theoretical Positions

Kursusinformation
Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
  • Niels Åkerstrøm Andersen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
Niels Åkerstrøm Andersen
Fagområde/Category
  • Økonomisk og organisatorisk sociologi/Economic and organizational sociology
Sidst opdateret den 29-08-2012
Læringsmål
  • Den studerende skal være i stand til at beskrive, hvilke kommunikative iagttagelsesmuligheder, der byder sig med valget af en bestemt teori i forhold til iagttagelsespunkterne individ, organisation og samfund.
  • Den studerende skal være i stand til at sammenligne iagttagelsesmuligheder og iagttagelsesblindhed ved valg af alternative teorier.
  • Den studerende skal være i stand til at reflektere over fordele og ulemper ved anvendelse af de forskellige tilgange i forhold til en bestemt empirisk, analysestrategisk eller teoretisk problemstilling.
Eksamen
Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner
Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner:
Prøveform Skriftlig hjemmeopgave
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Med alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Varighed 72 timer

Eksamination
Prøven har form af, at den studerende individuelt udarbejder en skriftlig opgavebesvarelse af max 7 normalsider, til hvilket der gives tre døgn. Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen.
Ved syge-/omprøve erstattes 3-døgns opgaven af en mundtlig eksamen i hele pensummet uden forberedelse. Syge/omprøven bedømmes af to eksaminatorer.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i november/december. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven i januar/februar og rettidig tilmelding er senest 2 uger før eksamen afholdes.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med femte semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra første semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Disse tre variable går igen i dette semester, men nu med udgangspunkt i grundlagsspørgsmål angående, hvordan spørgsmålene om samfund, organisation og individ stiller sig.
Undervisningsformer
Forelæsninger er vægtet tungt i kursets arrangering, fordi de giver mulighed for at skabe et unikt overblik for de studerende, som vi mener, de ikke selv vil være i stand til at producere. Der planlægges i alt 18 forelæsninger. Fire forelæsninger til hver teoriretning samt to afsluttende og tværgående gange.

Forelæsninger: 42
Forberedelse: 114,25
Eksamen: 50
Total: 7,5 ECTS / 206,25 SAT
Foreløbig litteratur

Bøger der skal købes!

Borch, C. (2011); Niklas Luhmann, Routledge, London.

Anders Bordum (2001): Diskursetik og den positive selvreference, Samfundslitteratur.

Resten optrykkes i kompendium.
 

Kritisk litteratur

Nedenstående litteraturoversigt er ikke en del af pensum, men skal ses som en service til de studerende, der vil læse mere. Når kurset på fire gange fire gange skal introducere så store teoribygninger samt relatere dem til hinanden er der begrænset tid til seriøst at gennemgå de kritikker, der har været af hver enkelt skoledannelse. Som lærere ved vi samtidigt, at der nogle gange kan gå dogmatik i den hos de studerende, sådan at hvis man som enkeltstuderende ikke deler gruppens uddelte hyldest til f.eks. Luhmann eller Habermas, risikere at sættes lidt på et sidespor. Nedenstående liste skulle meget gerne kunne forsyne den enkelte med gode argumenter imod en hvilke som helst af den gennemgåede skoler.

Det er her tale om centrale tekster, der er del af den intense videnskabelige debat. De er ikke skrevet mhp. studerende, men med henblik på at rive benene væk under sin modstander. Altså meget svære tekster!!
 

Luhmann kritikker
  • Habermas, J. (1981) „Systemteori om samfundet eller socialkybernetik” i Habermas: Teorier om samfund og sprog, Gyldendals sprogbibliotek,
  • Münch, R. (2002) ”Autopoiesis pr. Definition“ i GRUS, nr. 66.
  • Habermas, J. (1987) “Excursus on Luhmann’s appropriation of the philosophy of the subject through systems theory”, i Habermas: The philosophical discourse of modernity, Polity Press.
  • Bordum, A. (2001) ”Kritik af Niklas Luhmann systemteoretiske begreb om selvreference” i Bordum: Diskursetik og den positive selvreference, Samfundslitteratur.
Habermas kritikker
  • Andersen, J.E. (1986) ”Sprog som konkret utopi?”, i Andersen mfl. (red): Det moderne – en bog om Jürgen Habermas, Modtryk.
  • Schaanning, Espen (1990) ”Kommunikative maktstrategier. Bemerkninger til Habermas’ foucault-lesning“, i ARR, nr. 1, 14-27.
  • Giddens, Anthony (1985): ”Reason without revolution? Habermas’s Theorie des kommuniativen handles”, I Bernstein, R.J. (red): Habermas and Modernity, Cambrigde.
  • Tweedy, J. & Hunt, A. (1994): “The future of the welfare state and the social rights: Reflections on Habermas”, in Journal of Law and Society, vol. 21, nr. 3: 288-316.
Bourdieu kritikker
  • Brubaker (1998): “Social Theory as Habitus”.
  • Griller (1998): “The Return of the Subject?”
  • (2003) Special Issue “The Sociology of Symbolic Power: A Special Issue in Memory of Pierre Bourdieu”. Theory & Society, 32.
  • (2008) Bourdieu and organizational analysis. Theory & Society, 37.
  • Brubaker, Rogers. (1985) Rethinking Classical Theory. The Sociological Vision of Pierre Bourdieu. Theory & Society 14:745-74.
  • Brown, Nicholas, and Imre Szeman, edited by, (2000) Pierre Bourdieu: Fieldwork in Culture. Lanham: Rowman & Littlefield Publishers.
  • Callewaert, Staf. (2006) Bourdieu, Critic of Foucault: The Case of Empirical Social Science against Double-Game-Philosophy. Theory, Culture & Society 23:73-98.
  • De Certeau, Michel. (1984) The Practice of Everyday Life. Berkeley: University of California Press (chapters on Bourdieu constitute and excellent critique!)
  • Jenkins, Richard. (1992) Pierre Bourdieu. London and New York: Routledge.
  • Leander, Anna. (2008) Thinking Tools. In Qualitative Methods in International Relations: A Pluralist Guide, edited by Audie Klotz and Prakash Depaak, pp. 11-28. Basingstoke: Palgrave McMillan
  • Leander, Anna. (2009) Habitus and Field. Blackwell: International Studies Compendium (this is going to be online will send the link when it is made).
  • Martin, John Levi. (2003) What is Field Theory? American Journal of Sociology 109:1-49.
  • Shusterman, Richard, edited by, (1999) Bourdieu. A Critical Reader. Oxford: Blackwell (esp. Chapter by Judith Butler).
  • Swidler, Ann. (1986) Culture in Action: Symbols and Strategies. American Sociological Review 51:273-86.
Foucault kritikker
  • Habermas, J. (1987) ”The critique of reason as an unmasking of the human sciences: Michel Foucault”, i Habermas: The philosophical discourse of modernity, Polity Press.
  • Habermas, J. (1987) “Some questions concerning the theory of power: Foucault again”, i Habermas: The philosophical discourse of modernity, Polity Press.
  • Habermas, J. (1987) “Med pilen I nutidens hjerte. Til Foucaults forelæsning over Kants Hvad er oplysning?”, i Slagmark, nr. 9:106-110.
  • Baudrillard, J. (1982) At glemme Foucault, Bibliotek Rhodos.
  • Callewaert, Staf (2006): ”Bourdieu, critic of Foucault”, in Theory, Culture & Society, vol. 23(6):73-98.

Sidst opdateret den 29-08-2012