English   Danish

2012/2013  BA-HAP_INST  Informationsstyring

English Title
Information Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Psykologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Morten Sloth - Institut for Organisation
Fagområde/Category
  • Ledelse af Information og Videnledelse/Management of Information and Knowledge Management
Sidst opdateret den 10-08-2012
Læringsmål
Den studerende skal kunne:
  • identificere og redegøre for væsentlige teorier og modeller inden for såvel et realistisk som et konstruktivistisk paradigme
  • identificere og redegøre for de vigtigste forskelle imellem paradigmerne for så vidt angår opfattelsen af kommunikation,, organisation og styring
  • redegøre for konsekvenser af at analysere informationsstyring i henholdsvis et realistisk og et konstruktivistisk paradigme
  • diskutere relationen mellem opfattelsen af styring og opfattelsen af kommunikation med udgangspunkt i de to paradigmer,
  • analysere en konkret informationsstyringsproblemstilling og herunder vise, hvordan teorivalg har afgørende betydning for, hvilke handlemuligheder, der kommer i fokus
Eksamen
Informationsstyring
Informationsstyring:
Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode December/januar
Hjælpemidler Med alle skriftlige hjælpemidler
Varighed 20 minutter

Eksamination
Prøven bedømmes med ekstern censur. Et skriftligt oplæg i form af synopsis med udgangspunkt i fagets faglige indhold udarbejdes i grupper á max. 5 studerende. Det skriftlige oplæg må have et omfang af max. 5 normalsider pr. gruppe. Dette oplæg danner udgangspunkt for mundtlig individuel eksamination. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen, men er forudsætning for at man kan gå til eksamen. Eksaminationen varer 20 minutter pr. studerende inkl. votering. Bedømmelsen foretages på grundlag af det mundtlige oplæg. Bedømmelsen er individuel. Der gives karakter efter 7-trinsskala. Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i december/januar.

Syge-/omprøve er en 20 minutters individuel mundtlig eksamen på baggrund af pensum. Ved bedømmelsen medvirker en intern censor. Der er ikke automatisk tilmelding til syge-/omprøven, som afholdes i februar/marts.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kursets omdrejningspunkt er samspillet mellem de  to nøglebegreber: Styring og Information.
Vi er  konstant omgivet af - og involveret i - udveksling af informationer på mange forskellige planer. Og bag disse informationsudvekslinger ligger i altovervejende grad hensigter om påvirkning og styring i en eller anden grad.

I dette kursus  introducerer vi og arbejder med  udvalgte  måder at forstå styring og information på. Vi  præsenterer  centrale teorier og modeller og der  arbejdes med analytisk anvendelse af teorierne på forskellige, konkrete organisatoriske problemstillinger.
 
Indledningsvis  opridses det erkendelsesteoretiske grundlag, som er afgørende for at kunne orientere sig i og arbejde analytisk med kommunikative fænomener i organisatoriske sammenhænge. Vi ser på to centrale  hovedparadigmer: Det realistiske, hvor udgangspunktet er den faktuelle eksistens af fænomener omkring os uanset vores personlige opfattelse af dem, og det konstruktivistiske, hvor udgangspunktet er, at de sociale fænomener omkring os ikke har mening og eksistens i sig selv, men får det i samspillet mellem de betydninger, vi selv tillægger dem. Disse forskellige erkendelsestilgange har markante konsekvenser for opfattelsen af, hvad kommunikation og styring er, og dermed for valgene af, hvordan der  kommunikeres og styres i praksis. . Dette ser vi på session 1 og 2.
 
Derefter retter vi blikket  nærmere mod  det realistiske  paradigme og udvalgte  klassiske modeller for kommunikation, overførsel af information og for styring. I forbindelse hermed  arbejder vi særskilt med information og styring i lyset af den  digitaliserede organisatoriske verden, vi befinder os i. Dette arbejder vi med i session 2 og 3.
 
Dernæst sætter vi fokus på det konstruktivistiske paradigme  og kommunikation og styring herigennem. Vi forholder os til   meningsskabelse,  anvendelse af sproget og hvordan det former - og er formet af - den praksis og de relationer, det anvendes i. Og vi stiller skarpt på menneskers indbyrdes kommunikative processer som kernen i en forståelse af, hvad der udfolder sig i organisationer under vores forsøg på at styre dem. Det arbejder vi med i session 3, 4 og 5.

 

Undervisningsformer
Primært afvikles undervisningen via interaktivt baserede sessioner ,der veksler mellem teoriinput og diskussionsrunder i mindre grupper. Forberedelsen mellem sessionerne vil dels bestå af tekststudier og dels af forberedelse af besvarelse eller refleksion over stillede små opgaver. Vi arbejder også med cases og vil inddrage aktuelle problemstillinger undervejs. I alle sessionerne medvirker to undervisere.
Foreløbig litteratur
Pensum [listen er under færdiggørelse og kan blive justeret inden semesterstart. Supplerende materiale vil kunne blive inddraget undervejs i semesteret]
 
Kompendium: 
 
Aggerholmm.fl.(2009), Intern kommunikation under forandring, Samfundslitteratur, kpt 1 [30 s]
 
Collin, Finn (200?), Socialkonstruktivisme og den sociale virkelighed i Jarvinen & Bertilsson: Socialkonstruktivisme- Bidrag til en kritisk diskussion, Forlag, [15s]
 
Douma& Schreuder (2004), Økonomiske tilgange til organisationer, Akademisk Forlag, kpt 1 og 4[40 sider]
 
Haslebo, Gitte (2004), Relationer i organisationer, kpt. 1, 3 og 7, Dansk Psykologisk Forlag, [41 sider]
 
Helder, Jørn (2009), Klassisk kommunikation, kpt. 4 i Helder, Bredenlöw og Nørgaard: Kommunikationsteori - en grundbog, Reitzel [38 sider]
 
Jordansen, B. & Madsen, J.A. (2010),Introduktion til videnskabsteori,kpt. 3 i Darmer et al. (red.) Paradigmer i praksis, Handelshøjskolens forlag. ISBN 978-87-629-0349-4, side 37 -73 [37 sider]
 
Just, Jensen, Grønning og Merkelsen (2007), Organisation og omverden -grundbog i organisationskommunikation, Samfundslitteratur, uddrag af kpt 2 (s. 17 - 62) [40 sider]
 
Jørgensen,Marianne Winther & Phillips, Louise (1999, 1. udgave): "Diskursanalyse som teori og metode", Samfundslitteratur. ISBN 87-7867-075-6, side 10 - 21 og side 72 - 104 [43 sider]
 
Karlsen, Mads Peter og Villadsen,  Hvor skal talen komme fra? i Dansk sociologi, nr. 18 årg. 2007 [19 sider]
 
Pearce, Barnet (2008),  Toward a new repertoire of communication skills for leaders and managers, The Quality Management Forum, 34 (Fall, #4) [7 sider]
 
Shaw, Patricia (2005), Working live, kpt.1 i Stacey & Shaw: Experiencing Risk, Spontaneity and Improvisation in organizational Change, Routledge. [18 sider]
 
Sloth,Morten (2009), Ledelse som kommunikation, kpt. 6 i Virksomhedsledelse - positioner, teorier og strategier. Samfundslitteratur [20 s]
 
Stacey, Ralph D.  (2003), Organizations as Complex Responsive Processes of Relating, Journal of Innovative Management, Volume 8 number 2, [11 sider]  
 
Stacey, Ralph D. (2005), Complex responsive processes as a theory of organizational improvisation, kpt. 6 i Stacey & Shaw: Experiencing Risk, Spontaneity and Improvisation in organizational Change, Routledge. [18 sider]
 
Weick, Karl (1995). Sensemaking in Organizations, Sage, BEMÆRK at kapitel 1 og 2, som indgik i kompendiet til Omverdensudvikling vil blive "genbrugt" i Informationsstyring!
 
Weick, Sutcliffe K M & Obstfeld, D(2005). Organizing and the Processs of Sensemaking, Organization Science Vol. 16. N0 4 [21 sider]

Sidst opdateret den 10-08-2012