English   Danish

2012/2013  BA-HA_E56  International Marketing & Eksportmarkedsføring

English Title
International Marketing & Export Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfrit
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
Skema for forår :
Onsdag 8.00-10.35, uge 5-12
ændringer kan forekomme.
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Max. antal deltagere 75
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Flemming Cumberland - Institut for Afsætningsøkonomi
Sekretær Jeannett Zola Andersen - jza.marktg@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Globalisering, international forretning, markeder og studier/Globalization, International Business, markets and studies
  • Markedsføring/Marketing
  • Organisation/Organization
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Financial and management accounting
  • Virksomhedsstrategi/Corporate and Business Strategy
Sidst opdateret den 17-03-2013
Læringsmål
Den ønskede kompetence forudsætter, at den studerende demonstrerer en grundig forståelse for en given international virksomheds funktion og sammenhæng.
Faget tilstræber derfor at udruste den studerende med kundskaber, viden og værktøjer, der sætter denne i stand til at beklæde relevante stillinger i eksporterende virksomheder.
Forudsætninger
Der lægges vægt på anvendelse af den akkumulerede kompetence indenfor HA-studiets fagdiscipliner (generel afsætningsøkonomi, organisation, økonomistyring og regnskabsforståelse samt for problemanalyse og metode) til belysningen af internationale marketingmæssige problemstillinger.
Eksamen
4 timers eksamen
4 timers eksamen:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ingen censor
Eksamensperiode Forårstermin
Hjælpemidler Med alle skriftlige hjælpemidler
Varighed 4 timer
Eksamination
Eksamenen er en 4 timer skriftlig stedprøve med alle hjælpemidler. Eksamenen er PC-baseret og uden adgang til internettet. Det er også muligt at skrive i hånden.
Det er muligt at anvende USB stick forud for eksamenen påbegyndes (til at lægge noter på CBS PC'en). USB stick skal være fjernet fra PC, når eksamen går igang.

Syge/omprøven afholdes efter samme eksamensfordringer og -bestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Denne vil have form som 20 min. mundtlig prøve uden forberedelse.
Eksamensformen for syge/omprøven vil fremgå af eksamensplanen på e-campus.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets progression vil basere sig på grundlæggende analyser af de enkelte markeder, opbygning af overblik over det enkelte marked og dets konkurrencesituation, vurdering af mulige salgs- og afsætningskanaler samt konsekvenserne af evt. foreslåede tiltag/ændringer af markedsføringsstrategien for virksomhedens økonomi, afsætningsorganisation og lignende. Det internationale aspekt får derved betydning i forbindelse med koblingen mellem strategiske, taktiske og operationelle overvejelser.

Den studerende skal kunne identificere, forstå og tackle internationale marketingproblemer i praksis - under hensyntagen til de rammebetingelser, der møder den enkelte virksomhed på internationale aftagermarkeder samt kunne fremskaffe den nødvendige information og data om det fremmede marked.

Den enkelte virksomhed og dens placering i det internationale markedsmæssige billede sættes i fokus via inddragelse af en række centrale faglige temaområder:

- Internationalization

- Company Resources and Capabilities

- The International Environment

- The Market Selection Proces

- Market Entry Strategies

- Product- & Brand Strategies in International Marketing

- International Marketing Operations

Temarammen er således forholdsvis bred og vil tage udgangspunkt i en række forskellige tilgange til de internationale markeder således, at den studerende kan basere sin internationale marketingindsats på et fleksibelt grundlag og ikke med anvendelse af blot én eller kun få teorier eller løsningsforslag. Dette indebærer, at virksomheden aktivt forholder sig til hvilke markeder, der er attraktive og hvilke markeder, der ikke matcher virksomhedens overordnede strategi.

Undervisningsformer
Oversigtsforelæsninger i dialogform samt casegennemgange med henblik på forståelse, indlæring og anvendelse af teorier/modeller og begreber.
Vekselvirkningen mellem teoretiske indfaldsvinkler og praktiske anvendelser vil således være en bærende pædagogisk dimension i læreprocessen.
Foreløbig litteratur

Cumberland, Flemming (red): Materialesamling til markedsføring.

Samfundslitteratur, 1.udgave 4.oplag, 2010

Cumberland, Flemming: Indtrængningsproblematikken og udvalgte

Erhvervsøkonomiske teoriområder.

Institut for Afsætningsøkonomi,Working Paper Nr. 2/2005 (uploades)

Hollensen, Svend: Global Marketing: A Decision-Oriented Approach.

5.edition, 2011. FT Prentice Hall/Pearson Education Limited.

Nondal, Lars, Larsen, Karen & Erik Sonne: Kilder til international markedsinformation . CBS Library, 2010 (uploades som klikbar pdf-fil).

Udvalgte artikler fra videnskabelige tidsskrifter (meddeles senere).

Diverse øvelses- og casemateriale (uploades).

Sidst opdateret den 17-03-2013