English   Danish

2012/2013  BA-HA_E96  Virksomhedshandel, herunder generationsskifte

English Title
Merger and acquisition

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfrit
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår, Tredje quarter
Ændringer i skema kan forekomme
hold xa:Tirsdag 11.40-14.15, uge 5-6, 8-12
Torsdag 11.40-14.15, uge 12
og
Hold xb: Mandag 11.40-14.15, uge 5-6, 8-12
Onsdag 11.40-14.15, uge 12
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Underviser
    Sigge Enk - Institut for Regnskab og Revision
Derudover underviser Jan Greve og Peer Schaumburg-Müller
Sekretær Karina Y. Strange - kys.acc@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Finansiering/Finance
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Financial and management accounting
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 17-01-2013
Læringsmål
Faget giver den studerende forudsætningerne for at kunne forstå og deltage i forhandlingerne om en virksomhedsoverdragelse.

Faget har til formål at give den studerende kompetencer til at identificere, analysere og behandle såvel grundlæggende som specielle problemstillinger i forbindelse med virksomhedshandler herunder generationsskifte. Den studerende skal opnå kompetence til at deltage aktivt i dialogen vedr. handel med små og mellemstore virksomheder (SMV) og på egen hånd kunne belyse de mange problemstillinger i forbindelse med virksomhedshandler.

Ved fagets udprøvning skal den studerende for at opnå topkarakter kunne demonstrere solid viden om virksomhedshandler, herunder generationsskifter og anvende denne viden til at løse konkrete problemer inden for følgende problemområder:
  • Hvilke er virksomhedens stærke og svage sider, muligheder og trusler?
  • Hvornår er virksomheden salgsklar?
  • Hvordan gennemføres salgsmodningsprocessen?
  • Hvad er virksomhedens værdi?
  • Hvornår skal virksomheden sælges?
  • Hvordan er de skattemæssige forhold for køber og sælger?
  • Hvad skal sælges: aktiver eller selskab?
  • Hvem er den rigtige køber?
  • Hvordan kan handlen finansieres?
Forudsætninger
Faget kræver ingen særlige forudsætninger udover lyst til at arbejde med de kundskaber, der er erhvervet på studiets 5 forudgående semestre og anvende disse kundskaber i praktiske forhold.
Eksamen
4-timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler
4-timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ingen censor
Eksamensperiode Forårstermin
Hjælpemidler Uden hjælpemidler
Varighed 4 timer
Eksamination
Eksamenen er en 4 timer skriftlig stedprøve uden hjælpemidler. Eksamenen er PC-baseret. Det er også muligt at skrive i hånden.

Syge/omprøven afholdes efter samme eksamensfordringer og -bestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Denne vil have form som 20 min. mundtlig prøve uden forberedelse.
Eksamensformen for syge/omprøven vil fremgå af eksamensplanen på e-campus.
Kursets indhold, forløb og pædagogik
I de kommende år skal et stort antal virksomheder generationsskiftes. Hvad enten generationaskiftet bliver til nært beslægtede eller til 3. mand, kræves der kendskab til købs- og salgsprocessen.


Fagets sigte er at give de studerende kompetence til at deltage aktivt i dialogen vedr. handel med små og mellemstore virksomheder (SMV) og på egen hånd kunne belyse de mange problemstillinger herunder salgsmodning og købertyper.

Faget giver således overblik over de relevante problemstillinger i forbindelse med en virksomhedshandel uanset om der sælges til en fremmed eller til et familiemedlem.

Undervisningen er meget tværfaglig, idet der indgår regnskabsmæssige, finansielle, afsætningsmæssige, organisatoriske, juridiske og skattemæssige problemstillinger.

Der fokuseres på salgsprocessens elementer begyndende fra ”hvorfor sælge” – til afsluttende med gennemgang af overdragelsesdokumenter.

Faget er ligeledes meget praksisrelateret, idet undervisningen i udpræget grad anvender praktiske cases.

I faget indgår dermed gennemgang af forskellige beregningsmetoder til fastsættelse af virksomhedens værdi.

Endvidere omtales div. dokumenter så som one pager, fortrolighedserklæring, hensigtserklæring, due diligence samt overdragelsesaftalen og evt. ansættelseskontrakter.

I tæt samspil med ovenstående problemstillinger inddrages de skattemæssige forhold. Det er vigtigt at have viden om de skattemæssige konsekvenser af en virksomhedshandel, hvad enten konsekvenserne ses fra købers eller sælgers synspunkt. Hvis denne viden ikke besiddes, vil man risikere at gå glip af overdragelsesmuligheder, som er særligt gunstige set fra et skattemæssigt synspunkt.

Købers synsvinkel behandles også løbende i undervisningen.
Med henblik på udarbejdelse af Bacheloropgaven kan det være hensigtsmæssigt, hvis den studerende har kontakt til en virksomhed, der kan anvendes i en løsning af Bacheloropgaven. Det anbefales, at den studerende selv har kontakt til en virksomhed, hvor bachelorprojektet kan gennemføres. Det er ikke en forudsætning, at den pågældende virksomhed står over for en virksomhedshandel eller netop er handlet.

Undervisningsformer
Forelæsningsrækken er meget dialogbaseret og krydret med praktiske eksempler i form af større eller mindre cases. Herved indgår drøftelser med praktikere om teoriens anvendelse/tillempning som en væsentlig del af faget.
Foreløbig litteratur

Der udarbejdes en materialesamling til faget med kopi fra bøger og artikler. Dette er nødvendigt, da der ikke findes en bog der dækker alle de områder, som faget indeholder.

Sidst opdateret den 17-01-2013