2012/2013 BA-IVK_KRPK Komparativ ret og politisk kultur
English Title | |
Comparative legal culture and political culture |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering |
Efterår
3. semester |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for BA i international virksomhedskommunikation
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Fagområde/Category | |
|
|
Sidst opdateret den 19-07-2012 |
Læringsmål | |||||||||||||||||
Læringsmål Målet med kurset er at de studerende: • har faktuel viden om de vigtigste træk i udvalgte europæiske retssystemer • har forståelse for disse systemers forankring i kulturelle, historiske, politiske og økonomiske forudsætninger • har et grundlæggende kendskab til juridisk metode og komparativ retsteori |
|||||||||||||||||
Eksamen | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Eksamination | |||||||||||||||||
Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne • dokumentere faktuel viden om de vigtigste træk i udvalgte europæiske retssystemer og politiske kulturer • udvise forståelse for disse systemers forankring i kulturelle, historiske, politiske og økonomiske forudsætninger • demonstrere et grundlæggende kendskab til juridisk metode og komparativ retsteori • godtgøre en indgående viden om magtdelingsteorier og grundrettigheder, og konsekvenserne af forskellige fortolkninger heraf for den politiske kultur • identificere, klassificere og sammenligne juridisk betonede problemstillinger af betydning for det internationale samarbejde i Europa • forklare problemstillingernes betydning for den retlige integration i EU. Prøvebeskrivelse: I eksamensterminen efter 3. semester afholdes en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig disposition, der er udarbejdet på baggrund af en stillet opgaveformulering. I dispositionen gives en koncis besvarelse af og stillingtagen til opgavens enkelte elementer, som danner grundlag for yderligere uddybning og perspektivering af stoffet ved den mundtlige eksamination. Eksaminanden skal demonstrere kendskab til de væsentligste træk i de europæiske retsfamilier set i sammenhæng med de kulturelle og samfundsmæssige forhold disse har deres udspring i, samt evne til at gøre brug af de i undervisningen anvendte begreber og analyseprincipper ved behandlingen af konkret foreliggende tværeuropæiske problemstillinger der rummer en juridisk dimension. Den studerende har minimum 3 uger til at udarbejde dispositionen |
|||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||
Et retssystem kan betragtes som "toppen af et isbjerg", der er fremkommet og kun kan fungere i kraft af en række underliggende kulturelle, historiske, politiske og økonomiske sammenhænge og mekanismer. Alene i EU kan der udskilles mindst 5 retstraditioner eller -familier: den nordiske, den angelsaksiske, den tyske, den franske og den post-socialistiske. Disse mødes og brydes i det europæiske samarbejde, og det er derfor vigtigt at forstå deres grundlæggende forskelligheder og bærende principper samt relationer til forskellige samfundsstrukturer og tankeverdener for at kunne identificere og tage stilling til en række problemstillinger af tværeuropæisk art. Det siges ofte, at ”ret er frosset politik”, dvs. at lovgivningen er et resultat af tidligere politiske beslutninger. Det betyder også, at lovgivningen er indlejret i en bestemt politisk kultur, nemlig det sæt af vaner og principper som såvel politikere som borgere og virksomheder skal agere indenfor. Intetsteds kommer forbindelsen mellem ret og politisk kultur klarere frem end i de politiske systemer, som man finder i de forskellige europæiske lande. Kurset giver en indføring i europæiske retsfamilier med hovedvægten på retssystemerne i de lande hvor de i studiet indgående sprog tales, ligesom ligheder og forskelle belyses gennem sammenligning af systemernes holdning til udvalgte juridiske problemstillinger. Herudover gives en indføring i de politiske kulturer i EU, som de kommer til udtryk i de forskellige opfattelser af fx magtdeling, grundrettigheder samt parlamenternes og statschefernes rolle. De studerende trænes i selvstændigt at analysere problemstillinger i forbindelse med spørgsmål af tværeuropæisk relevans og i at formidle resultaterne på en velargumenteret og -dokumenteret måde. |
|||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||
Undervisningen veksler mellem holdundervisning, øvelser samt mundtlige og skriftlige oplæg fra de studerende. | |||||||||||||||||
Arbejdsbelastning | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||
Kompendium og supplerende litteratur, som fremgår af semesterplanen. |