English   Danish

2012/2013  DIP-HDF_DERIV  Derivatives

English Title
Derivatives

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (FIN)
Kursusansvarlig
  • Carsten Sørensen - Institut for Finansiering
Fagområde/Category
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 03-09-2012
Læringsmål
De studerende opnår en forståelse for, at der findes et utal af forskellige risici,
som påvirker de finansielle beslutninger, herunder markedsrisiko (rente- og
kursrisiko). De studerende tilegner sig den nødvendige viden til selvstændigt
at være i stand til i en konkret kontekst at kunne identificere og kvantificere
sådanne finansielle risici.

De studerende opnår en dyb og detaljeret indsigt i de mest anvendte
finansielle derivater, samt værdiansættelsen heraf; herunder specifikt for hvert
enkelt derivat:
1. Forstå opbygningen af og formål med det enkelte derivat.
2. Kunne opstille derivatets cashflow.
3. Kunne værdiansætte derivatet, samt forstå og forklare argumenter bag
metoden hertil.
4. Kunne værdiansætte derivatet i tiden efter indgåelse og ved ændringer af markedsvilkår.

De studerende opnår et fuldstændigt overblik over, hvordan ændringer i markedsmæssige faktorer påvirker
værdiansættelsen af det enkelte derivat. Dette både kvantitativt og kvalitativt.

Det er et selvstændigt mål, at de studerende opnår en betydelig grad af overblik over, hvordan finansielle risici påvirker finansielle beslutninger og det økonomiske resultat. De skal have en forståelse for detaljen således at deres færdigheder gør dem i stand til at se vigtigheden i at kunne beregne risici og
optimale afdækningsmuligheder med 2 decimaler. Sans for detaljen er afgørende, da selv små regnefejl kan have meget betydelige økonomiske konsekvenser, hvis der er tale om beløbsmæssigt store porteføljer.
  • De studerende bliver med ovenstående indsigt i de mange typer af finansielle derivater, der findes, i stand til med valg af hensigtsmæssige finansielle derivater at kunne iværksætte en konkret afdækning af forskellige finansielle risici.
  • De studerende vil endvidere ved ændringer af markedsvilkår, samt ved ændringer af værdien eller omfanget af de ved indgåelsen identificerede finansielle risici, i tiden fra indgåelse og frem til udløb af afdækningsinstrumentet, kunne værdiansætte den samlede portefølje samt være i stand til at foretage en evt. hensigtsmæssig justering af afdækningsinstrumentet.
  • I tilfælde af sidstnævnte vil de studerende være i stand til at beregne de økonomiske konsekvenser af en sådan justering i afdækningsinstrumentet.
Eksamen
Derivatives:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode December/januar
Hjælpemidler Uden hjælpemidler
Varighed 4 timer
Om der er adgang til at anvende hjælpemidler besluttes af lærer og studieleder i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse. I tilfælde af omeksamen kan denne afholdes som mundtlig eksamen, såfremt studielederen vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt, fx fordi der kun er få tilmeldte.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Der stilles i semesteret en obligatorisk godkendelsesopgave i faget. Godkendelsesopgaven skal bestås, for at blive indskrevet til eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Derivatives er et metode- og teknikfag, hvor målsætningen er at give de

studerende en dyb og detaljeret indsigt i de mest anvendte finansielle

derivater. Der gives en grundig indsigt i formål, opbygning samt

værdiansættelse af hvert enkelt derivat. I denne sammenhæng sættes de

studerende desuden i stand til at kunne anvende derivaterne til afdækning af

såvel nationale som internationale finansielle markedsrisici. De studerende vil

med faget derfor være i stand til at forstå såvel opbygningen som anvendelsen

af en bred vifte af finansielle instrumenter.

 

 

Som grundlag for udvikling af de studerendes generelle og specifikke

kompetencer indgår følgende problemstillinger og fag-/teoriområder:

Forståelse af finansielle risici, strategi for risikostyring, samt hedging.

Introduktion til pengemarkedsinstrumenter. Finansielle produkter, herunder:

1. Forwards og futures (aktier, indeks, valuta og råvarer).

2. FRA.

3. Swaps.

4. Optioner (Black & Scholes)

a. Aktie-, indeks- og valutaoptioner

b. Eksotiske optioner og strukturerede obligationer
c. Medarbejderoptioner

Undervisningsformer
På 5. semester er der 8 timer ugentligt i 15 uger samt et antal øvelsestimer. Undervisningen i faget Derivatives dækker cirka 1/3 af semesteret, og den gennemføres ved forelæsninger. I disse skabes et overblik over fagets teori kombineret med praktiske problemstillinger. Hertil kommer et antal øvelser inden for faget. Der stilles i semesteret en obligatorisk godkendelsesopgave i faget, og denne gennemgås efterfølgende i øvelsesforløbet. En godkendelse af denne opgave er en forudsætning for indskrivning til eksamen.
Sidst opdateret den 03-09-2012