English   Danish

2012/2013  DIP-HDF_PA  Portfolio Analysis

English Title
Portfolio Analysis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (FIN)
Kursusansvarlig
  • Thomas Meinert Hersom - Institut for Regnskab og Revision
Fagområde/Category
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 03-09-2012
Læringsmål
Fagets overordnede mål er at give de studerende indsigt i samt overblik over metoder og værktøjer inden for investeringsteorien. Dermed opbygges basale og grundlæggende kompetencer, der skal gøre de studerende i stand til at træffe rationelle investeringsvalg samt rådgive privatpersoner og virksomheder om hvordan de bedst muligt investerer deres kapital.
Eksamen
Portfolio Analysis:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode December/januar
Hjælpemidler Uden hjælpemidler
Varighed 4 timer
Eksamen er en fire timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Der vil dog blive udleveret en formeloversigt som også vedhæftes eksamensopgaven.

I tilfælde af omeksamen kan denne afholdes som mundtlig eksamen, såfremt underviser og studieleder vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt, fx fordi der kun er få tilmeldte.

Eksamen er individuel, og bedømmelsen sker efter 7-trins skalaen.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Der stilles i semesteret en obligatorisk godkendelsesopgave i faget. Godkendelsesopgaven skal bestås, for at blive indskrevet til eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Med udgangspunkt i parametrene afkast og risici indføres de studerende i metoder til at analysere, vurdere og rangordne investeringsalternativer – ex-ante såvel som ex-post. Fokus vil være på samspillet mellem forskellige aktiver, og hvordan intelligent sammensætning af porteføljer kan forbedre det forventede afkast og/eller reducere den samlede risiko.De studerende introduceres endvidere til risikostyring, herunder identificering, kvantificering og styring af markedsrisici, samt forskellige investeringsstrategier og faldgrupper i forbindelse med investering. Faget fokuserer på aktier og aktieinvestering, herunder modeller til værdiansættelse af aktier, men sekundært vil også obligationer og konvertible obligationer blive inddraget i faget, hvor det findes relevant.
 
Følgende emneområder vil blive dækket:
 

  1. Afkast og risici
  2. Efficiente markeder og generel prisfastsættelse af aktiver
  3. Aktier, aktieinvestering og prisfastsættelse af aktier
  4. Porteføljeteori
    1. Moderne Porteføljeteori
    2. CAPM
    3. APT
  5. Performancemåling og benchmarks
  6. Investeringsstrategier
  7. Nøgletal
  8. Risikostyring herunder Value-at-Risk
  9. Investeringsforeninger
  10. Konvertible obligationer
  11. Behavioural Finance
Undervisningsformer
Undervisningen er tilrettelagt som en forelæsningsrække bestående af i alt 40 undervisningstimer. Hver undervisningsgang er centreret om nogle udvalgte kapitler i lærebogen eller artikelsamlingen. Det tilsigtes at skabe et overblik over fagets teori samt at forklare vanskeligt tilgængelige passager på en så let forståelig måde som muligt. Der vil blive inddraget eksempler fra praksis, hvor det findes relevant, og der vil være mulighed for at de studerende kan byde ind med egne erfaringer.

Udover forelæsningsrækken vil faget omfatte et antal øvelsestimer som i høj grad vil fungere som eksamensforberedende undervisning. Øvelserne vil træne de studerende i at anvende den tilegnede teori på konkrete problemstillinger.

Der stilles i semesteret endvidere en obligatorisk godkendelsesopgave i faget. En godkendelse af denne opgave er en forudsætning for indskrivning til eksamen.
Foreløbig litteratur
Brealey, Myers & Allen: Principles of Corporate Finance, 10. Udgave

Christensen & Pedersen: Aktieinvestering, 3. udgave (2009)

Artikelsamling til faget

Sidst opdateret den 03-09-2012