English   Danish

2012/2013  DIP-HDOP_ORG  Organisation og Ledelse

English Title
Organisation og Ledelse

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Uge 34-41:
Opstart lørdag d. 25/8-12 kl. 8.55-14.15. Herefter efterfølgende torsdage kl. 17.10-20.40
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (INF)
Kursusansvarlig
  • Allan B. Corfitsen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Fagområde/Category
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 05-09-2012
Læringsmål
Viden

•De studerende får en forskningsbaseret viden om teorier og metoder på organisationsområdet bl.a. i form af forskellige organisationsteoretiske perspektiver, der har fokus på struktur, kultur og processer. Endvidere bibringes de studerende en forskningsbaseret viden om praksis indenfor områder såsom organisationsstruktur, -kultur, forandringer og ledelse.
•De studerende sættes endvidere i stand til at forstå og reflektere over organisatoriske praksisser og specifikke organisatoriske problemstillinger gennem bl.a. brug af organisationsteoretiske metoder og modeller. De studerende bibringes af denne vej en viden om, hvordan organisatoriske problemer kan anskues, analyseres og søges løst.

Færdigheder
De studerendes centrale færdigheder omfatter at kunne:

•Anvende fagets videnskabelige modeller og metoder til at lede og organisere organisationer samt anvende generelle organisationsteoretiske færdigheder til at identificere, forstå og løse organisatoriske problemstillinger.
•Vurdere de teoretiske og praktiske problemstillinger som knytter sig til organisering og ledelse af organisationer samt begrunde og vælge relevante organisatoriske metoder og modeller til at identificere og løse organisatoriske problemstillinger.
•Formidle organisationsteoretiske og organisationspraktiske problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfolk indenfor organisations- og ledelsesområdet samt til ikke-specialister.

Kompetencer
De studerendes centrale kompetencer består i at kunne:
  • Håndtere traditionelle og komplekse opgaver og situationer indenfor organisations- og ledelsesområdet i arbejdsmæssige sammenhænge.
  • Identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til håndtering af udviklings- og forandringsorienterede organisatoriske problemstillinger ved at gøre brug af fagets modeller, metoder og perspektiver.
  • Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt organisatorisk samarbejde indenfor organisations- og ledelsesområderne med en professionel tilgang.
  • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring indenfor det organisationsteoretiske og ledelsesmæssige område.
  • EKSAMENSMÅL: FOR AT OPNÅ KARAKTEREN 12 SKAL DEN STUDERENDE KUNNE:
  • Forklare fagets centrale begreber, modeller og teorier, som anført i fagbeskrivelsen.
  • Anvende disse modeller til analyse og/eller finde løsninger på empiriske/praktiske problemstillinger med udgangspunkt i virksomhedseksempler og/eller cases.
  • Vurdere fagets forskellige begreber og modeller med henblik på at diskutere deres styrker og svagheder.
Eksamen
Organisation og Ledelse:
Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Vintertermin, Ordinær eksamen:
Aflevering af synopsis i oktober. Mundtlig eksamen i november.

Re-eksamen:
Aflevering af synopsis i december. Mundtlig re-eksamen i januar
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 20 minutter
Eksamen er individuel på baggrund af synopsis. Synopsen må være på 3-5 sider. Synopsen kan tage udgangspunkt i såvel en teoretisk som en praktisk problemstilling. Ved bedømmelsen anlægges der en helhedsvurdering som inkluderer både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formål

Formålet med undervisningen i faget "organisation og ledelse" er, at de studerende skal opnå et godt kendskab til og en forståelse af forskellige teoretiske perspektiver på organisationer. Dvs. organisationer som struktur, kultur og processer. De studerende skal opnå et godt kendskab til de organisatoriske forhold, fx når organisationen er udsat for forandringer, herunder kunne analysere forskellige, organisatoriske magtforhold samt lederroller Faget giver således de studerende et godt grundlag for at arbejde med studiets øvrige fag og fagområder.

 

Indhold

  • Undervisningen i faget har til hensigt at bibringe de studerende en opfattelse af, at organisationer med fordel kan ses fra flere perspektiver og udfra flere typer af organisationsanalyser, hvor valg af perspektiv og analyse bl.a. afhænger af konkrete forhold i organisationen og dens omgivelser.
  • Hensigten med faget er at give de studerende nogle "værktøjer" i form af forskellige forståelsesrammer, så de på kreativ og konstruktiv vis kan indgå i organisatoriske og ledelsesmæssige processer, der finder sted i organisationerne.
  • Faget gør brug af både dialogforelæsninger og case-/fremlæggelsesopgaver. Ved case-/fremlæggelsesopgaver evalueres de studerende både på indholdet af deres præsentation samt på deres formidling heraf.
Undervisningsformer
30 lektioner
Foreløbig litteratur

• Jacobsen, Dag Ingvar og Jan Thorsvik: ”Hvordan organisationer fungerer – Indføring i organisation og ledelse”, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 2008
• Lindkvist, Lars m.fl.: ”Virksomhedsledelse i Danmark – Cases fra private og offentlige virksomheder”, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1998
• Kompendium til Organisation og Ledelse, PEØ/CBS, Academic Books, 2012

Sidst opdateret den 05-09-2012