English   Danish

2012/2013  DIP-HDOP_STI  Strategisk Intuition

English Title
Strategisk Intuition

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Valgfrit
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Torsdag 17.10-19.45 i ugerne 35-41 og 43-45
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (INF)
Kursusansvarlig
  • Alex Bo Fonnesbech - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Fagområde/Category
  • Erhvervspsykologi/Business psychology
Sidst opdateret den 10-09-2012
Læringsmål
Viden
•Ud fra nyere teori om neuroscience, psykologi, strategisk intuition, samt gammel og ny strategisk litteratur giver faget de studerende en forsknings-baseret viden om teorier, metoder og praksis indenfor skabelse af strategiske løsninger.
•På det praktiske plan sættes de studerende i stand til at forstå og reflektere over en række metoder, modeller og værktøjers anvendelse i organisationer samt på gruppe- og individniveau, samt i forhold til øvrige tilgange fra studiet og de traditionelle ”business school” metoder og modeller.

Færdigheder
De studerendes centrale færdigheder omfatter at kunne:
•Anvende metoder og teorier indenfor området til bl.a. at forstå og deltage i processer omkring skabelse af strategiske løsninger.
•Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger med udgangspunkt i en hjerneforskningsbaseret og strategisk tilgang samt kunne begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller.
•Formidle problemstillinger og løsningsmodeller indenfor det hjerneforskningsbaseret og strategiske område i forhold til skabelse af strategiske løsninger til både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer
De studerendes centrale kompetencer består i at kunne:
•Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i både studie- og arbejdssammenhæng omkring skabelse af strategiske løsninger ud fra den teoretiske og metodemæssige indsigt i psykologiske, hjernemæssige, sociale og strategiske processer, som de studerende erhverver i faget.
•Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt organisatorisk samarbejde med en professionel tilgang gennem træk på teori og metode indenfor strategisk intuition.
•Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i inden for fagområdet strategisk intuition.

Eksamen
Strategisk Intuition:
Prøveform Mundtlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Vintertermin, Ordinær eksamen i december. Reeksamen i januar.
Hjælpemidler Med forberedelse
Varighed 20 minutter
20 minutters forberedelse
Eksamination
Eksamensmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:
•Forklare fagets centrale modeller og teorier, som anført i fagbeskrivelsen.
•Anvende disse modeller til analyse og/eller finde løsninger på empiriske/praktiske problemstillinger med udgangspunkt i virksomhedseksempler og/eller cases.
•Sammenligne fagets forskellige teorier og modeller med henblik på at diskutere deres styrker og svagheder.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formål
Faget har til formål at udvikle de studerende til bedre at deltage i den del af strategiprocesserne, hvor den ”rette” løsning skabes – uanset om det er for deltageren selv, organisationen eller forretningen.
 
Strategisk intuition er placeret således inden for det strategiske paradigme:
 

  • Strategisk analyse, hvor man studerer den situationen, som man står over for
  • Strategisk intuition, hvor man får den kreative ide til, hvad der skal gøres
  • Strategisk planlægning, hvor man udarbejder detaljerne, hvordan det skal gøres

Faget vil både give indsigt, metoder og værktøjer, der kan omsættes til praktik for den enkelte. Faget fordyber sig præcist der i det strategiske puslespil, hvor strategisk analyse og strategisk planlægning er velbeskrevet, men hvor der mangler større indsigt i den kreative del. Strategisk intuition er den manglende brik – Coup d’oeil.

Indhold
Faget behandler strategisk intuition ud fra forskellige ”trædesten”:
 

  • Videnskabshistorie
  • Neuroscience
  • Kognitiv psykologi
  • Militær strategi
  • Asiatisk filosofi
  • Forretningscases

Faget giver en grundig indføring i moderne neuroscience i forhold til, hvordan hjernen opnår indsigt - den pludselige løsning til et langvarigt og irriterende problem, pludselig erkendelse af en ny idé, eller pludselig forståelse af en kompliceret situation, herunder:
 

  • Centralnervesystemet
  • Hukommelse
  • Opmærksomhed
  • Bevist og ubevist tænkning
  • Kognitive kompleksiteter og bias
  • Indsigt

 De studerende får også lagt en af grundstenene for strategisk intuition ved at opnå indsigt i ekspert intuition – de hurtige vurderinger, når man øjeblikkelig genkender noget familiært, herunder:
 

  • Fleksibel ubevidst beslutningstagen
  • Teorien om ”tynde skiver”

 Faget indfører de studerende i strategisk intuition – der hvor man får en kreativ ide for, hvad man skal gøre – inden for tre områder:
 

  • Kombination af strategisk intuition i forhold til øvrige tilgange til strategiprocesserne med henblik på at skabe de rette løsninger
  • Strategisk lederskab – hvad der kan læres fra de store ledere
  • Karriere- og personlig udvikling - en nødvendighed for at lykkes i karrieren og livet

 Faget er organiseret som en læringsproces, hvor de studerende er en del af både en fælles og en individuel proces, hvor de bærende elementer er dialog, aktiviteter, refleksion, fordybelse, samt praktisk applicering. De enkelte lektioner understøttes af cases, personlige erfaringer og forskellige typer af audiovisuelle indslag.
 
De studerende skal aflevere 150-300 ords refleksioner over hele eller dele af et modul, og det skal være underviseren i hænde før næste moduls gennemførelse.

 

Undervisningsformer
30 lektioner
Foreløbig litteratur

Faget har som grundbøger:

•” Strategic Intuition: The Creative Spark in Human Achievement” af William Duggan, Columbia University Press, 2007 og
•”Blink – The Power of Thinking Without Thinking” af Malcolm Gladwell, Back Bay Books, 2005 & 2007.

Herudover vil der være et kompendium, som vil indeholde artikler, der enten understøtter dele af grundbøgerne eller tilbyder et andet perspektiv og indsigt i specifikke områder af faget

Sidst opdateret den 10-09-2012