English   Danish

2012/2013  DIP-HDR_OKO  Økonomistyring

English Title
Management Accounting

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 10 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Forår
Hverdagshold: uge 4-15, tirsdage og/eller torsdage 17.10 - 20.40
Weekendhold: Lørdag uge 5-14 kl. 9.00-14.00 (med forbehold for ændringer)
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (REØ)
Kursusansvarlig
  • Michael Andersen - Institut for Regnskab og Revision
Studiesekretær:
Pia Clasen
pc.acc@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Financial and management accounting
Sidst opdateret den 20-09-2012
Læringsmål
Fagets overordnede mål er at give de studerende solide kompetencer med henblik på at kunne identificere, analysere og konstruere forslag til løsning af komplekse økonomistyringsmæssige problemstillinger i praksis. Kompetencerne søges tilvejebragt gennem en virksomhedsnær og anvendelsesorienteret behandling af økonomistyringens centrale opgaver, modeller og metoder.

Fagets fokus er rettet mod de problemstillinger, der relaterer sig til konstruktion, udvikling og tilpasning af virksomheders økonomistyringsværktøjer. Fagets ambition er dels at bibringe de studerende en grundig viden om økonomistyringens begreber, modeller og værktøjer og dels at gøre de studerende i stand til selv at udarbejde konkrete forslag til, hvordan den økonomiske styring kan tilrettelægges og udformes i forskellige organisationer og virksomhedstyper. Derudover er det fagets mål at bibringe de studerende en evne til at reflektere over økonomistyringsmodellernes teoretiske fundament, anvendelighed og udsagnskraft.
Eksamen
Økonomistyring
Økonomistyring:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Forårstermin, Ordinær prøve: April 2013

Syge- omprøve: Uge 25

Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed 4 timer

Eksamination
Eksamenen består af en 4 timers skriftlig prøve på CBS PC'er.

Studiekoordinator kan beslutte at foretage en mundtlig udprøvning i stedet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt set i forhold til antallet af studerende.

Ved mundtlig prøve gælder følgende:
Individuel mundtlig eksamen af ca. 20 min. varighed inklusiv bedømmelse. Der er ligeledes ca. 20 min. forberedelsestid. Det er tilladt at medbringe fagets obligatoriske litteratur, slides samt egne undervisningsnoter til forberedelsen.

En normal eksamensafvikling vil være karakteriseret ved et forløb, hvor det forventes, at det er eksaminanden som indledningsvist er initiativtager til den faglige præsentation og diskussion. Det vil derfor være en god idé at påbegynde eksaminationen med en disposition for forløbet. Eksamens afvikling vil herefter bestå af en dialogbaseret udprøvning mellem eksaminand, eksaminator og censor.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets indhold:
Faget kan opdeles i fem hovedområder.

Det første hovedområde lægger ud med at behandle økonomistyringens centrale opgaver og formål, herunder økonomistyring som beslutningsværktøj og økonomifunktionens rolle i virksomhedens beslutningsprocesser. Der lægges vægt på at skabe forståelse for sammenhængen mellem virksomhedens registreringer og dataopsamling ex post og de økonomiske styringsmodeller ex ante.
Dernæst sættes fokus på virksomhedens økonomistruktur og lønsomhedsmønster. Her behandles kriterierne for de valg, som må foretages, når samspillet mellem virksomhedens indtægts- og omkostningsside skal struktureres og beskrives. Et særligt område omhandler omkostningsstruktur, omkostningsklassifikation og omkostningsterminologi, herunder ligheder og forskelle mellem dansk og international terminologi.

Fagets andet hovedområde sætter fokus på økonomistyring i et beslutningsorienteret perspektiv. Denne del behandler konstruktion og anvendelse af økonomiske beskrivelsesmodeller med henblik på prisfastsættelse, styring af produkt- og kundemiks, kapacitetsdimensionering og kapacitetsudnyttelse, leverandør- og lagerstyring, mv.

I forlængelse heraf følger det tredje hovedområde, der særskilt behandler værktøjerne Activity Based Costing og Activity Based Management i forbindelse med styring af prisfastsættelse på kort og lang sigt samt styring af produkt- og kunderentabilitet.

Det fjerde hovedområde behandler økonomisk styring i form af budgettering og budgetstyring.Budgettet er det helt centrale periodestyringsværktøj koordination af handlinger og aktiviteter i og imellem virksomhedens forskellige funktioner. Budgetstyringen behandles dybgående i relation til virksomhedens aktivitet, kapacitet og likviditet, hvor der lægges vægt på sammenhængen mellem styringsdybde/behov og valg af budgetteringsformer. Modeller og metoder behandles i forhold til virksomhedstyper, organisatoriske rammer, størrelse, kompleksitet, etc.

Fagets femte og sidste hovedområde behandler virksomhedens interne regnskab, opfølgning og kontrol. Forskellige principper for opgørelse af omkostninger behandles i relation til virksomhedens lønsomhedsopgørelser. Dernæst behandles omkostningsregnskabet og herunder sættes fokus på temaer som budgetkontrol og standardomkostningsregnskab. I sammenhæng hermed behandles konsekvenserne ved anvendelse af omkostningsallokering såvel i forhold til resultatopgørelsen som i forhold til lagerværdiansættelse mv. Opstilling af bidrags- og fordelingsregnskaber behandles kritisk med henblik på at afdække metodernes styrker og svagheder

Alle hovedområder understøttes af øvelses/casearbejder med henblik på at give de studerende en anvendelsesorienteret indlæring.

Undervisningsformer
Faget indeholder ca. 55 lektioner af 45 minutters varighed. Undervisningen foregår på hold af ca. 35 studerende, som inddeles i 8 grupper. Hver undervisningsgang er centreret om nogle udvalgte kapitler i lærebøgerne inklusive tilhørende øvelser/cases. Der vil blive vekslet imellem overbliksforelæsninger, klassedialog, gruppearbejde, studenterpræsentationer, småøvelser og plenumdiskussioner. Faget forudsætter forberedelse og aktiv deltagelse fra de studerendes side.

Hver gruppe skal udarbejde og aflevere en skriftlig besvarelse på mindst 5 af de mulige afleveringsopgaver, som faget indeholder. Besvarelserne af afleveringsopgaverne bedømmes af holdlæreren til godkendt/ikke-godkendt med henblik på indstilling til eksamen.

Foreløbig litteratur

Litteraturen vil blive offentliggjort på E-campus og CBSlearn ultimo december.

Sidst opdateret den 20-09-2012