English   Danish

2012/2013  DIP-HF4  Den finansielle virksomheds risikostyring

English Title
Den finansielle virksomheds risikostyring

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (FR)
Kursusansvarlig
  • Jørgen Just Andresen - Institut for Finansiering
Fagområde/Category
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 06-09-2012
Læringsmål
Den studerende skal have indgående viden om de forskellige risici, som en finansiel virksomhed er udsat for, og hvilke muligheder og redskaber for risikostyring og afdækning af risiko der eksisterer.
Den studerende skal have viden om de love og regler, nationale såvel som internationale, der regulerer finansielle virksomheders operationer.

Den studerende skal have viden om hovedprincipperne for kapitaldækning og performancemåling i finansielle virksomheder.

Den studerende skal være kvalificeret til at kunne foretage værdiansættelser af balanceposter baseret på forskellige modeller.

Den studerende skal være kvalificeret til at gennemføre beregninger af risici med henblik på, at en række styringsværktøjer såsom finansielle instrumenter kan bringes i anvendelse.

Den studerende skal have kompetencer til at vurdere hvilke teorier, modeller, værktøjer m.v., der synes mest relevante i den konkrete situation.

Den studerende skal have kompetencer til at vurdere hensigtsmæssigheden af en konkret organisatorisk forankring af risikostyringsfunktionen.
Eksamen
Den finansielle virksomheds risikostyring:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Maj/juni
Hjælpemidler Uden hjælpemidler
Varighed 4 timer
Kursets indhold, forløb og pædagogik
De forskellige finansielle virksomheder og deres opgaver behandles tillige med deres rolle i samfundsøkonomien. Centralbankens rolle såvel som reguleringen af de finansielle institutioner medinddrages. 

Der lægges særlig vægt på de forskellige typer risici: renterisiko, markedsrisiko, kreditrisiko, operationel risiko og likviditetsrisiko, såvel som på disse risicis samspil. Styringen af risici ved overvågning (fx stress tests), afdækning og direkte reduktion heraf indgår endelig med væsentlig vægt. 

Der er tale om forskningsbaseret undervisning ud fra et stillet pensum, der løbende ajourføres.
Undervisningsformer
På 2. semester er der 8 timer ugentligt i 15 uger samt et antal øvelsestimer. Undervisningen i faget Den finansielle virksomheds risikostyring dækker cirka 1/3 af semesteret, og den gennemføres ved forelæsninger. I disse skabes et overblik over regelsættet omkring den finansielle virksomheds risikostyring, fagets teorier kombineret med praktiske problemstillinger.

Der stilles i semesteret en obligatorisk godkendelsesopgave, og denne opgave gennemgås efterfølgende i øvelsesforløbet.

En godkendelse af opgaven er en forudsætning for indskrivning til eksamen
Sidst opdateret den 06-09-2012