English   Danish

2012/2013  KAN-CMA_VJ12  Personselskaber

English Title
Partnerships

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfrit
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Ændringer i skema kan forekomme
Tirsdag 11.40-14.15, uge 36-41, 43-46
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand.merc.aud.
Kursusansvarlig
  • Søren Friis Hansen - Juridisk Institut
Fagområde/Category
  • Erhvervsjura/Business Law
Sidst opdateret den 27-04-2012
Læringsmål

De studerende skal kunne identificere de enkelte typer af personselskaber, der kendes i dansk ret, og kunne redegøre for de grundlæggende karakteristika, der i selskabsretten og skatteretten karakteriserer de enkelte typer af personselskaber. De studerende skal på denne baggrund kunne kvalificere et samvirke under en af de i dansk ret almindeligt anerkendte typer af selskaber
De studerende skal kunne identificere de retskilder, der er relevante ved fastlæggelse af gældende dansk ret for personselskaber.
De studerende skal kunne redegøre for betydningen af, at et selskab udgør et i forhold til deltagerne selvstændigt retssubjekt, samt betydningen af, om samvirket i skatteretlig henseende betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.
De studerende skal kunne beskrive den procedure, der skal gennemføres i forbindelse med stiftelse af et personselskab.
De skal kunne redegøre for de selskabsretlige principper, der gælder for beskyttelse af kreditorer og selskabsdeltagere i personselskaber, herunder særligt reglerne om selskabsdeltagernes hæftelse for selskabets gæld.
De studerende skal herunder kunne forklare anvendelsen af de regnskabsretlige regler om aflæggelse af årsrapport og revision på personselskaber. De studerende skal kunne forklare de regler, der gælder vedrørende selskabsdeltagernes mulighed for at trække kapital ud af selskabet.
De studerende skal kunne beskrive de organer, der indgår i et personselskabs organisation, og de skal kunne forklare samspillet mellem disse. De studerende skal kunne reflektere over sammenhængen mellem de selskabsretlige regler og ledelsens mulige strafansvar og eller erstatningsansvar i tilfælde af tilsidesættelse af disse regler.
De studerende skal kunne sammenligne de forskellige muligheder for omstrukturering af virksomheden (omdannelse).
De studerende skal kunne redegøre for betingelserne for at gennemføre opløsning af et personselskab samt de nærmere regler, der gælder herom.
Eksamen
Mundtlig eksamen (20 min.) uden forberedelse:
Prøveform Mundtlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Efterårstermin
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 20 minutter
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Formål:
Selskabsretten er læren om de typer af organisationer, der danner den juridiske ramme om erhvervsvirksomheder. Faget bygger oven på den viden, de studerende har fra bacheloruddannelsen. Formålet er at give de studerende et detaljeret kendskab til de selskabsretlige regler vedrørende interessentskaber. De studerende får tillige kendskab til de grundlæggende regler, der gælder for kommanditselskaber og andre typer af personselskaber. Der gives et overblik over de skatteretlige principper, som gælder for personselskaber.

Faget skal sætte de studerende i stand til at fungere som juridiske rådgivere for personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed inden for rammerne af et personselskab.
 
Indhold – Centrale områder:
Faget omhandler personselskaber inden for følgende emneområder:

- Grundlæggende selskabsretlige begreber og metode
- Overblik over de forskellige typer af personselskaber
- Principperne for retlig kvalifikation af personselskaber i selskabsretten og skatteretten
- Stiftelse af interessentskaber
- Personselskabernes status som retssubjekter og skattesubjekter
- Kreditorbeskyttelse i personselskaber
- Personselskabers organisation (generalforsamling, og ledelse)
- Regnskabsaflæggelse og revision i selskabsretlig sammenhæng
- Erstatningsansvar
- Personselskabers ophør og opløsning
Undervisningsformer
Forelæsninger
Foreløbig litteratur
Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret 3, Interessentskaber (seneste udgave), Karnov Group. Ca. 800 sider
Sidst opdateret den 27-04-2012