Velfærdssamfundet præges i dag af et fremvoksende kontrolsamfund, hvor de gamle strukturer som familie, skole og fabrik opløses. Der er sket en langsom forvitring af civil samfundet, der ikke længere medierer mellem kapital og stat, mellem demokratiske interesser og stat (Hardt). LO’s mindre betydning vidner bl.a. om dette. I vort postmoderne samfund er kernefamilien opløst og afløses i højere grad af venskabets nære relationer (Finn Skårderud), skolen er blevet ”livslang læring”, og arbejdet har bevæget sig fra industri til informations-, service- og frivilligt arbejde. I kontrolsamfundet administrerer kapital- og statsmagt i langt større grad den enkeltes livssfære, regeringen er optaget af folks værdier og sundhed, mens næringsliv og medier omdanner folks intimsfærer til en forbrugssfære. Moderne statsmagt er biopolitisk fordi politik handler om at forme levende mennesker. Magten knyttes ikke kun til stat, styring, institutioner og formelle styringsmekanismer, men også til selve subjektiviteten, til opdragelse,

til etik, krop, affekt og begær og alternativ værdiskabelse. Dermed er biopolitik kommet i centrum for den sociale normdannelse og er blevet et anliggende for både ret, økonomi, demokrati og kunst.

Biopolitikkens aktualitet

Indenfor flere forskellige fagfelter lige fra økonomi, jura og ledelse til arkitektur og litteratur er biopolitik gået hen og blevet en central reference og et omdrejningspunkt for en række stadig mere påtrængende samfundsproblemer der knytter sig til velfærd, eksklusion, selvledelse, ghettoisering, karriereforvaltning, performance og kunstaktivisme. Fælles for disse emneområder er at livet selv er trådt ind i centrum af de økonomiske, juridiske, sociale og kunstneriske discipliner og disse discipliners selvforståelse.

Samfundsteoretisk horisont

Indenfor den politisk teori er det således blevet almindeligt at refererer til vor nuværende politisk orden som biopolitisk, det gælder så forskellige forfattere som Habermas, Sloterdijk, Zizek, Agamben, Hardt, Negri, Lazzarato og Virno. Men der er ikke nogen konsensus omkring en fælles forståelse af denne term. [Nancy]. Enhver synes at være enig i at vor nuværende politiske orden er biopolitisk, men af vidt forskellige grunde. Nogle betoner fremkomsten af bioetikken som central (Habermas, Sloterdijk), herunder sundhedspolitik og ernæring, andre igen betoner sammenhængen mellem politik og videnskabelig kundskab om liv, herunder udnyttelse og manipulation (bioteknologi, Canguilhem, Rose). Det er karakteristisk at de fleste diskussioner af begrebet og dets udvikling kan føres tilbage til Foucaults beskrivelse af den moderne politik som en biopolitik, hvor forholdet mellem politik og liv tidligere var forbeholdt statens ret til at tage liv i form af (døds)straf, mens den moderne politik er karakteriseret ved en inddæmning og kontrol med liv. Med videnskaben og økonomiens stigende dominans bliver selve livet et politisk anliggende. Først bliver hygiejne og sundhed og siden bliver levealder og befolkningsvækst genstand for politisk-juridisk regulering. Distinktionen mellem retten til at forvalte død og fremme liv udtrykker en vital transformation i samfundet og i operationen af sociale processer som har forandret velfærdssamfundets perspektiv. Foucault synes at tale om biopolitik i tre former. Først en specifik politik rettet mod befolkningens fysiske beskaffenhed; dernæst som et paradigme på en tærskel for den politiske modernitet og som det tredje en politisk omsorg for samfundets moralske liv på en kollektiv skala.

Foreløbig plan:

Forelæsning 1. Biopolitik (Introduktion)

Carnera, Alexander: Magten over livet og livet som magt. Studier i den biopolitiske ambivalens. Handelshøjskolens forlag. Frederiksberg. 2010. (Uddrag)

Foucault, Michel: Viljen til viden. Det lille forlag. 1994. (Uddrag).

Lemke, Thomas: Biopolitik. En introduktion. Hans Reitzels forlag. 200p. (Uddrag).

Suppl. Foucault, Michel: Biopolitikkens fødsel. Hans Reitzels forlag. 2009.

Forelæsning 2. Biopolitik og ledelse

(Relaterede emner: Subjektivering, human capital, etik, performance).

Carnera, Alexander: “The affective turn: The ambivalence of biopolitics within modern labor and management.” [DRAFT] (To be published in Journal of Culture and Organization).

Myklebust, Ragnar: ”Marx, Foucault, Spinoza. Om biopolitisk produksjon og affektverdi hos Michael Hardt og Antonio Negri” i AGORA nr4, 2004.

Lazzarato: ”Fra biomagt til biopolitik” i Øjeblikket. Nr. 47.

Lazzarato: Biopolitics / Bioeconomy: a politics of multiplicity (netartikel)

Suppl.: Foucault: Society Must Be defended: Lectures at the Collége de france, 1975-76. og Foucault: ”Governementality” i Power. Essential Works.Vol. 3.

Forelæsning 3. Biopolitik, bekendelse og skam. Individualisering og livsstil.

(Relaterede emner: Selvledelse, oplevelsesøkonomi, litteratur)

Taylor, Cloë: The Culture of Confession from Augustine to Foucault. A Genealogy of the ‘Confessing Animal’. Routledge. 2010.

Foucault, Michel: “At skrive sig selv” I Foucaults masker. Modtryk. 1995.

Lovink, Gert: ”Minhjerne.net.” i Le Monde Diplomatique. Maj. 2010.

Carnera, Alexander: “Festen og kunstneren som læge” I Som vidne er mennesket til. Spring forlag. 2007.

Marcia Sá Cavalcante Schuback: ”Smärtens närhet och distans” i Cavalcante & Ruin: Att tåanka smärtan. Södertörn Philosophical Studies. 5.

Ernst Jünger: ”Smerten” i KRITIK. 114.

Suppl: Foucault, Michel: Seksualitetens historie Bind 2 + 3.

Forelæsning 4. Biopolitik og etik. Depression, livsstil og subjektivering.

(Relaterede emner: Krise, kritik, social innovation, modstand).

Ehrenberg, Alain: Det udmattede selv. Depression og samfund. Informations Forlag. 2010. (Uddrag).

Braidotti, Rosi: ”The Ethics of being Imperceptible”, in Deleuze and Philosophy. Ed. Bountas. University of Edinburgh Press. 2006.

André Comte-Sponville: Moral eller etik? I Ord och Bild 2005.

Deleuze: ”Spinoza og os” i AGORA nr. 2-3/ 2000.

Suppl. Spinoza: Kap. 4. i Etik. Munksgaard. 1969.

Carnera, Alexander: ”The affective turn: The ambivalence of biopolitics within modern labor and management.” Op.cit.

Deleuze, Gilles: Foucault. Del II. Det lille forlag. 2004.

Forelæsning 5+6. Biopolitik og Det nøgne liv. Loven og livet.

(Relaterede emner: Retsfilosofi, ret og etik, ret og magt, ret og litteratur).

Agamben: Homo sacer. (Uddrag fra Norsk udgave 2010).

Kafka: ”Foran loven” i Gyldendal. 2009.

Louis Wolcher: Law’s Task. The Tragic Circle of Law, Justice and Human Suffering. Ashgate. 2008.

Alexa Murray: Agamben. An introduction. Routledge. 2009. (Uddrag).

Maria Johansen: ”De Mänskliga rättigheternas paradox” i Glänta. 1.07.

Agamben, Giorgio: ”Hinsides menneskerettighederne” i LIVS-FORM.Perspektiver i

Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.

Lemke, Thomas: ”A Zone of Indistinction” – A Critique of Giorgio Agamben’s Concept of Biopolitics.” Netwersion.

Agamben, Giorgio: ”Gestus” i LIVS-FORM. Perspektiver i Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.

Deberah Levitt: ”Notes on Media and Biopolitics: ’Notes on Gesture’, i The Work of Giorgio Agamben: Law, Litterature, Life. Edinburgh University Press. 2008.

Melinda Cooper: ”The Silent Scream – Agamben, Deleuze and the Politics of the Unborn.” I Deleuze and Law. Pilgrave. 2010.

Supplerende: Carsten Juhl: Global æstetik. Verdensfølelsen og det globale perspektiv. Kunstakademiets forlag 2007 og Carnera, Alexander: ”Exodus: Loven og det-kommende” i Retfærd. Nr. 108 og Kirsten Thorup: Ingenmandsland.)

Leland de la Durantaye: Giorgio Agamben. A Critical Introduction. Stanford University Press. 2009. (Uddrag)

Forelæsning 7. Biopolitik, rum og arkitektur

(Relaterede mener: Kontrolsamfund, byrum og social innovation, æstetik og entreprenørskab, immaterielt arbejde)

Sven-Olov Wallenstein: Architecture and Biopolitics. Princeton Architecture Press. 2009. (Uddrag)

Weizman, Eyal: “Byen som selve krigens medium” I Le Monde Diplomatique. Sept. 2006.

Hardt & Negri: Commonwealth. Harvard University Press. 2009. (Uddrag)

Suppl: Sanford Kwinter: Requiem: For the City at the end of the millennium. 2010.

Sanford Kwinter: Far from Equilibrium. Essays on technology and design. 2008.

Hvass, Jens: Arbejdets rum. (Netversion)

Forelæsning 8. Biopolitik og kunst

Franzen, Karin: ”Estetikens villkor” i Glänta. 4. 08.

Busk, Malene: ”Gilles Deleuze. Møder, vendinger, antændelser mellem arkitektur og filosofi.” i Arkitektur og filosofi. Kunstakademiets arkitektskole. 2007.

Oxvig, Henrik et.al.: Paradoxes of Appearing. Essays on Art, Architecture and Philosophy. (Intro). 2009.

Eliasson, Olafur: “Frictional Encounters” I Paradoxes of Appearing. 2009.