• at gengive indholdet af de tekster, som indgår i pensum
• at analysere de enkelte tekster
• at fortolke de enkelte tekster
• at sammenligne teksterne
• at inddrage tekster og temaer i ét (eller flere) samlet perspektiv
• at anvende teksterne over for moderne organisationer

Hensigten med faget er at introducere de studerende til æstetisk teori og praksis. Faget falder i to dele. I den første og korteste del gennemgås en række æstetiske grundbegreber, og i den anden og længere det vises det, hvordan organisationer gør praktisk brug af æstetiske virkemidler i sin kommunikation med sig selv og sin omverden.

I den teoretiske del gives et kort rids over æstetikkens historie frem til 1800-tallet, hvor det moderne kunstbegreb stabiliserer sig og der udvikles et egentligt "kunstsystem". Centrale begreber som det skønne, det hæslige og det sublime følges i deres skiftende betydninger, og der sker en gennemgang af forsøgene på at forklare hvad der er kunst, og hvad der er god kunst. Til sidst kortlægges det moderne kunstsystem og dets dynamik.

I den praktiske del tages der udgangspunkt i en teori om organisationen som et system af kommunikation, hvor beslutninger er centrale knudepunkter. Da kommunikation foregår gennem et sanseligt medium, har den altid et overskud af æstetisk betydning hinsides den empiriske information og de normative principper. Derfor er kommunikation også – og uundgåeligt – æstetisk kommunikation. Æstetisk ledelse handler ikke om viden og værdier, men om kraft til at påvirke gennem den måde, som kommunikationen foregår på. Kommunikation kan usynligt og uden begreber stemme modtageren i kraft af sine sanselige strukturer og sine brud og forskydninger i kommunikationens mening. Begge dele har at gøre med kom­mu­nikationens pragmatik, altså den måde den øger sandsynligheden for, at modtager er parat til at indlade sig på kommunikationen – at han er "lærenem og velvillig". Hermed kommer retorikken i centrum.

Vigtige områder for den praktiske brug af æstetiske virkemidler er image, retorik, fortælling, design, reklame og arkitektur. Disse områder er indsatsområder for en organisations ledelse og bruges uundgåeligt, bevidst eller ubevidst. Da al kommunikation har en æstetisk dimension, kan ingen organisation unddrage sig æstetisk iagttagelse.

I de senere år er den traditionelle produktions- og serviceøkonomi blevet udvidet med nye områder som immateriel økonomi og oplevelsesøkonomi. Centralt for disse områder er påvirkningen og udfordringen af køberens sanser og meningsdannelse. Hermed skabes en forbindelse til æstetikken, som traditionelt har undersøgt hvordan kunst et værk med særlige virkemidler kan fange, fastholde og fortrylle modtagerens opmærksomhed. Mens kunst fremstilles blot for at iagttages, fremstilles brugskunst med en særlig hensigt, som kan være politisk, religiøs eller økonomisk.

Kurset præsenterer centrale begreber fra æstetikkens historie og teori, hvorefter den knytter an til organisationsteorien ved at indføre begrebet "æstetisk ledelse", altså styring af de æstetiske virkemidler, som skal øge kunders og klienters villighed til at knytte an til en organisation. Der gennemgås de seks nævnte områder, hvor organisationer gør systematisk brug af æstetiske virkemidler, nemlig image, retorik, fortælling, reklame, design og arkitektur.

Foreløbig litteratur:

Ole Thyssen, En mærkelig lyst. Om iagttagelse af kunst, Gyldendal, 1998.

Ole Thyssen, Æstetisk ledelse. Om organisationer og brugskunst, Gyldendal, 2003.

Hertil kommer en række artikler, som vil blive samlet i et kompendium.