English   Danish

2012/2013  KAN-CMF_KA  Kandidatspeciale

English Title
Master's thesis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 30 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, MSc
Kursusansvarlig
  • Kurt Jacobsen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
Fagområde/Category
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
Sidst opdateret den 24-08-2012
Læringsmål
Den studerende formulerer selv emnet for sin kandidatafhandling. Emnet skal vælges, så det dækker væsentlige elementer af de i Studieordningens § 38 nævnte fag. Tema i kandidatafhandlingen står forholdsvist frit. Projekter skal dog tage udgangspunkt i en tematik eller en problematik som indeholder både filosofiske og erhvervsøkonomiske elementer.

Det metodiske udbytte:
Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:

• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problemstilling er gensidigt influerende.
• Formulere en problemstilling, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold.
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at afdække problemstillingen.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt i afdækningen af problemstillingen.
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problemstilling, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion.
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse af problemstillingen.
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problemstilling, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion.
• Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv.

Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
* Afhandlingen integrerer og anvender relevante filosofiske og erhvervsøkonomiske elementer i løsningen af den formulerede problemstilling.
  • Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne afdække det formulerede problem
  • Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen
  • Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår)
  • Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for afdækningen af problemstillingen
  • Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen. (Gælder empiriske afhandlinger)
  • Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion
  • I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området
  • Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri
  • Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst
  • Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur
  • Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder ”især” eller ”kun” for teoretiske afhandlinger)
  • Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem.
Eksamen
Kandidatspeciale:
Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Maj/juni
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 60 minutter
  • Afhandlingen evalueres på baggrund af en individuel mundtlig eksamination.
  • Ved eksamen medvirker ekstern censor, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen.
  • Eksaminationen har en varighed af 60 minutter, hvoraf der afsættes 45-55 minutter til fremlæggelse og forsvar af afhandlingen, og 5-10 minutter til votering og begrundet karaktergivning.
  • Bedømmelsen er et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation. Den studerendes stave- og formuleringsevne samt det resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer indgår i bedømmelsen. Resuméet skal affattes på et fremmedsprog. 

 

  • Udarbejdes kandidatafhandlingen individuelt, er kravet til sideantal max. 80 normalsider. Udarbejdes kandidatafhandlingen af 2 studerende i fællesskab, er kravet til sideantal max. 120 normalsider.
  • Kandidatafhandlingen kan udarbejdes individuelt eller af 2 cand.merc.(fil.)-studerende i fællesskab. Ønsker en studerende at udarbejde afhandlingen sammen med en studerende fra et andet studie, skal dette godkendes af studienævnet.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

  

Undervisningsformer
-
Sidst opdateret den 24-08-2012