English   Danish

2012/2013  KAN-CMM_KAN  Kandidatspeciale

English Title
Master's Thesis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 30 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Se skemaet på e-campus
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og matematik, MSc
Kursusansvarlig
  • Bjarne Astrup Jensen - Institut for Finansiering
  • Dorte Kronborg - Institut for Finansiering
Fagområde/Category
  • Finansiering/Finance
  • Statistik og matematik/Statistics and mathematics
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 29-10-2012
Læringsmål
Læringsmål for kandidatafhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, det andet vedrører de elementer afhandlingen skal bestå af.

Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende.
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold.
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet.
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion.
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet.
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion.
• Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv.

Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
  • Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende.
  • Afhandlingen anvender matematiske og erhvervsøkonomiske modeller og metoder i løsningen af problemformuleringen.
  • Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen.
  • Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen.
  • Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår).
  • Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen.
  • Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen. (Gælder empiriske afhandlinger).
  • Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion.
  • I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området.
  • Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri.
  • Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst. • Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst.
  • Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur samt bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem.
Eksamen
Kandidatspeciale
Kandidatspeciale:
Prøveform Afhandling
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Sommertermin og Vintertermin
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed 60 minutter
Kandidatspecialet skal have et omfang af max. 80 normalsider samt evt. bilag ved én studerende, og max. 120 normalsider samt evt. bilag ved to studerende. I bedømmelsen indgår resumé, som skal indeholde specialets centrale pointer. Resuméet skal udfærdiges på engelsk.

Afhandlingen er genstand for en 60 minutters mundtlig individuel eksamen.

Den individuelle bedømmelse er et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling (inkl. resumeet), den mundtlige eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne, idet det faglige indhold dog vægter tungest.
Kursets indhold, forløb og pædagogik
.
Undervisningsformer
.
Sidst opdateret den 29-10-2012