Gennem aktiv deltagelse i faget forventes det, at den studerende :
                
                - 
                        Identificere makrosociale udviklinger og hvad det er, som driver disse udviklinger og tolke, hvad de kan indebære for en konkret organisation eller virksomhed.
 - 
                        Anskue hvilke påvirkningsmuligheder, man har for - på virksomheds- eller på større kollektive foreningsniveau - at påvirke disse udviklinger eller deres lokale konsekvenser. 
 - 
                        Identificere konkurrerende og modsatrettede udviklinger i samfundet og verden og se, hvilke handlingsmuligheder dette åbner for.
 - 
                        Identificere og være i stand til at tage stilling til de etiske problemstillinger.
 - 
                        At kende både den aktuelle juridiske regulering af de udvalgte emne, som er behandlet i faget, og de politiske processer som ligger bag lovgivningen på nationalt og EU niveau.
 
  | 
    
    
      | 
         
          Fagets formål
              Hovedformålet med faget er at give et overblik over tre  vigtige makro niveau områder eller sfærer, som danner  HRMs yderste ramme og har stor indflydelse på virksomheder og  organisationer.  Faget giver en forståelse for, hvordan  politiske, økonomiske og kulturelle udviklinger på  nationale og internationale niveauer stiller udfordringer til HRM,  samt hvordan HRM på virksomhedsniveau og som en national og  international organiseret profession kan påvirke den  politiske, økonomiske og kulturelle udvikling.          Fagets indhold    Faget omfatter tre store og brede områder på  makroniveau. Omfanget indebærer, at det kun er muligt at  foretage korte nedslag i de tre områder og se, hvordan  processer i de tre områder spiller sammen. I det politiske  område er mulige nedslagspunkter: Beskæftigelsespolitik,  socialinklusion på arbejdsmarkedet, mangfoldighed og  ligestillingspolitik, internationale bevægelighed af  arbejdskraft, at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet,  sundhed, læring og uddannelse. I det kulturelle område  kigges der på individualiseringsprocessen og dens  konsekvenser, work-life balance, meningsfuld arbejde, kreativitet  og ekspressivitet i arbejde. I det økonomiske område ses  der på, hvordan nationale, regionale og globale konjunkturer  påvirker HRM, globalisering, det globale arbejdsmarked,  specialisering og fleksibilitet. Udover de samfundsvidenskabelige  analyser, som anlægges i faget, er der også plads til  etiske overvejelser i tilknytning til de emner, som belyses i  faget. Eftersom meget makrosocial analyse og flere af de studier,  som er den empiriske basis for faget, benytter kvantitativ metode,  fokuseres der i den understøttende metodeundervisning i faget  på kvantitativ analyse. Fagets juradel belyser den danske og  EU retslige regulering af udvalgte emner, som behandles under  kursen såsom: Ligestilling, mangfoldighed, arbejdskraftens  bevægelighed, fleksibilitet og arbejdstid mm.        
       | 
    
    
      | 
         Adler, P. (2001). ‘Market, Hierarchy and Trust: The  knowledge economy and the future of capitalism’.  Organization Science 12(2): 215-234. 
        D’Art & Turner (2006). ‘New working  arrangements: Changing the nature of the employment  relationship’. International Journal of Human Resource  Management 17(3): 523-538. 
        Dobbin & Sutton (1998). ’The strength of the weak  state’. American Journal of Sociology, 104(2):  441-476. 
        Friedman, B. (2007). ‘Globalization implications for Human  Resource Management Roles’. Employee Responsibilities  & Rights Journal19: 157-171. 
       |