English   Danish

2012/2013  KAN-MLE_S2FST  Ord og tekst i kontekst ( FR, SP, TY)

English Title
Ord og tekst i kontekst (FR, SP, TY)

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
  • Tysk
    Gyde Hansen - Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
  • Spansk
    Henrik Høeg Muller - Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
  • Fransk
    Judy Skov Schulz - Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
  • Spansk
    Louise Denver - Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
Fagområde/Category
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies
Sidst opdateret den 03-09-2012
Læringsmål
Formålet med undervisningen er at de studerende skal tilegne sig teoretisk viden om sprog og tekst og anvende denne viden dels analytisk og metateoretisk, dels praktisk og anvendelsesorienteret. De studerende skal således blive i stand til at kommentere, analysere og kritisk tage stilling til egne og andres sproglige produkter på fremmedsproget. Endvidere skal de erhverve færdighed i at anvende deres viden om sproglige strukturer og disses funktion i givne kontekster til selv at producere korrekte og adækvate tekster på fremmedsproget.
Eksamen
Ord og tekst i kontekst (FR, SP, TY)
Ord og tekst i kontekst (FR, SP, TY):
Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Bi-eksaminator
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed 30 minutter
Eksamination
Prøveform for alle tre sprog: mundtlig eksamen på dansk i sprog- og tekstanalyse med udgangspunkt i udleveret fremmedsproget tekstmateriale.

Omfang/varighed
Det udleverede materiale har et omfang af 1½ - 2 sider a 2275 typeenheder. Tekstmaterialet udleveres dagen før den mundtlige eksamen.
Der afsættes 30 minutter til eksaminationen inkl. votering og feed-back.

Målbeskrivelse
Den studerende skal kunne
• identificere, analysere og redegøre for de sproglige og tekstuelle faktorer der betinger en kommunikativt vellykket tekst, og som er karakteristiske for de givne genrer og teksttyper på fremmedsproget

Sprog: dansk
Syge-/omprøve afvikles som den ordinære prøve. Der udleveres nyt fremmedsproget tekstmateriale som udgangspunkt for den mundtlige eksamination.
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Med udgangspunkt i autentiske tekster der repræsenterer forskellige genrer og teksttyper, arbejder de studerende med udvalgte emner inden for sprog- og tekstteori som kan gå fra mikroniveau over tekstniveau til makroniveau. Der kan lægges vægt på relevansen af sammenhængen mellem de forskellige niveauer, ligesom fokus, hvor det er relevant, kan lægges på kontrastive aspekter. Mulige emner kan være
• leksikalisering og ordforråd i tekster
• præsentation, ordning og vægtning af informationer inden for sætningsgrænsen
• sammenkædning af informationer ud over sætningsgrænsen
• reference
• modalitet
• sproghandlinger, direkte og indirekte
• polyfoni markører
• præsuppositioner, implikaturer, etc.
I undervisningsforløbet udarbejder de studerende et antal obligatoriske skriftlige opgaver på fremmedsproget på maks. 8 sider a 2275 typeenheder. Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende prøve at underviseren har godkendt de obligatoriske opgaver. I forbindelse med de obligatoriske opgaver skal de studerende trænes i at anvende korrekte strukturer og vendinger i produktion af tekster på fremmedsproget med inddragelse af de relevante pragmatiske og kommunikative overvejelser.
Undervisningsformer
Forelæsninger m.v.
Foreløbig litteratur
Se litteratur på fagets side på LEARN
Sidst opdateret den 03-09-2012