English   Danish

2013/2014  BA-EOK_TT  Terminologi og termbaser

English Title
Terminology and termbases

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
4. semester
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for BA i Engelsk og Organisationskommunikation
Kursusansvarlig
  • Hanne Erdman Thomsen - Department of International Business Communication (IBC)
Primære fagområder
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies
Sidst opdateret den 08-01-2014
Læringsmål
Den studerende skal ved afslutningen af kurset kunne
  • demonstrere kendskab til de teorier, metoder og begreber der indgår i pensum
  • udføre begrebsafklaringsarbejde under hensyntagen til en valgt målgruppe ved brug af de metoder og teorier der er gennemgået i kurset, herunder udvælge relevante kilder samt udarbejde begrebssystemer og struktureret information i en term- og vidensbase
  • benytte en term- og vidensbase i forbindelse med det praktiske begrebsarbejde, herunder udnytte databasens oplysningskategorier med henblik på effektiv videndeling med målgruppen og løbende opdatering af indholdet
  • beskrive og diskutere relevante problemer og valg i forbindelse med det praktiske arbejde på korrekt dansk, samt demonstrere forståelse for begrebsarbejdets betydning for en organisation og/eller for den valgte målgruppe
Prøve/delprøver
Terminologi og termbaser:
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Prøvesprog: Dansk; selve terminologiarbejdet kan omfatte såvel dansk som engelsk.
Omfang af skriftligt produkt Max. 3 sider
I tillæg til de 3 siders rapport skal der vedlægges begrebssystem og artikler fra termbase for 15 begreber.
Hvis der arbejdes med to sprog, udarbejdes der begrebsystemer for 15 begreber på hvert sprog, og 7 af begreberne bearbejdes på begge sprog i artikler i termbasen.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 2 uger til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Sommertermin
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Der skal aftales nyt emne eller delemne med eksaminator senest 3 uger før afleveringsfristen.
Ved dokumenteret sygdom i eksamensperioden kan der aftales ny afleveringsfrist for den oprindelige opgave.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Videnstrukturering kan bidrage til mere effektiv systematisering, brug og formidling af viden i virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Formålet med undervisningen er at sætte de studerende i stand til at analysere, strukturere, beskrive, håndtere og formidle viden for eksempel som grundlag for at:
·         afdække forskellige kulturers opfattelser af begreber og dermed bidrage til interkulturel formidling
·         afklare betydningen af virksomhedsspecifikke begreber og fastlægge ækvivalenter på fremmedsprog
·         beskrive og forstå virksomhedens domæne (fx vigtigt for nye medarbejdere og kunder, ved fusioner eller køb/oprettelse af datterselskaber)
·         formulere konsistente tekster på et eller flere sprog
·         bidrage til videndeling internt og eksternt  (vha. en terminologi- og vidensbase)
·         udarbejde forslag til struktureret præsentation af virksomhedens produkter og serviceydelser på nettet (herunder i forb. m. e-handel).
 
Centrale temaer i kurset:
1.       Analyse og strukturering af viden
Kernen i arbejdet med analyse, strukturering og håndtering af viden er struktureret beskrivelse af viden i form af ontologier (begrebssystemer). Ontologier er en type modeller, som giver en formaliseret viden om begrebers betydning og indbyrdes sammenhæng (begrebsrelationer). Her introduceres endvidere til udarbejdelse af konsistente definitioner og valg mellem synonyme termer.
 
2.       Anvendelse af term-og vidensbase
Terminologi- og vidensbaser er centrale værktøjer i forbindelse med videnstrukturering og videndeling. Ved at arbejde i en term- og vidensbase opnår den studerende desuden færdigheder i hurtigt at sætte sig ind i et avanceret og komplekst it-system og blive i stand til at udnytte dets muligheder.


Undervisningsformer
Forelæsninger for hele årgangen vekslende med holdtimer og øvetimer i PC-lokaler.
Selvstændig læsning og arbejde med øvelser (individuelt og gruppevis) med efterfølgende gennemgang og diskussion.
Afleveringsopgaver i grupper, med skriflig feed-back.
Arbejdsbelastning
Undervisning 25 timer
Forberedelse: læsning og øvelser, herunder øvetimer 70 timer
Afleveringsopgaver 37 timer
Eksamen incl. eksamensforberedelse omkring semesterafslutning 75 timer
Foreløbig litteratur
  • Madsen, Bodil Nistrup (1999): Terminologi 1, Metoder og principper. København: GAD. Kap. 1-7.  
  • Madsen, Bodil Nistrup (2005). (2012): Vejledning for begrebsarbejde i Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen og DANTERMcentret
  • Grinsted, Annelise and Hanne Erdman Thomsen (2008). ‘Cost-benefit Analysis of the Introduction and Implementation of a Terminology Management System’. In: Madsen, B.N. and H.E.Thomsen (eds.): Managing Ontologies and Lexical Resources.Litera 2008. ISBN: 87-91242-50-9. Pp. 317-332

Materiale til introduktion af termbasen i-Term
Uddrag af ISO-standarder, f.eks.:

  • ISO 704 Terminology work -- Principles and methods
  • ISO/CD 29383 Terminology policies— Development and implementation

Supplerende artikler om terminologiarbejde

Sidst opdateret den 08-01-2014