• gøre rede for de i pensum gennemgåede analysemetoders og slutningsformers grundlag
• kort, præcist og klart fremføre synopsens problemformulering
• med udgangspunkt i synopsen kunne analysere et organisations- eller organisationskommunikativt problemkompleks metodologisk, herunder inddrage de i kurset gennemgåede begreber og metoder
• begrunde sit valg af paradigmer
• gennemføre en analyse af konkrete tekster med mindst to af de gennemgåede metoder
• give en kohærent og konsistent tolkning af analysens resultater;
• supplere sin konklusion med en vurdering af, hvilke typer af viden, den studerende vha. de valgte analysemetoder har produceret, hvad disse vidensformer kan bruges til og hvordan de evt. kan kombineres med andre former for viden

Det overordnede mål med Videnskabsteori er at gøre den studerende til en refleksiv videnskabsbaseret praktiker. Det vil sige, at der arbejdes med analysemetoder således at den studerende skal kunne reflektere kritisk over forskellige teorier og metoders grundlag og relevans i relation til analyse af en konkret problemstilling. Ligeledes skal kurset sætte den studerende i stand til at vælge og begrunde hvorfor han/hun foretrækker en bestemt anskuelse af et problemfelt og de tilhørende teorier og metoder vedrørende organisationsrelevante kommunikationsproblemstillinger.

Bitsch Olsen & Pedersen(2008): Problemoriented Project Work, Roskilde Universitets Forlag Kap.2-3 og 8-10,

Thurén, Torsten (1996): Videnskabsteori for begyndere, Munksgaard.

Brier, S. (2006): Informationsvidenskabsteori, Samfundslitteratur, 2. udg. Kap.1, 2 , 3, 4, 5, 6, 7  og 8; eller dens efterfølger Brier, S. Tværvidenskabsteori, Samfundslitteratur,Nygaard, C. (2012): Samfundsvidenskabelige analysemetoder, Samfundslitteratur. 2. udgave.  Kap. 1,2, 3,4, 5, 6, 7 og 10.


Kompendium med øvelsesopgaver