Læringsmål |
Læringsmål for Projekt 1 er opstillet
i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet
dermed, det andet vedrører de elementer som Projektet skal bestå
af.
Det metodiske udbytte
Efter at have gennemført forløbet skal den studerende kunne:
- Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og
formulering af problem er gensidigt influerende
- Formulere et afsætningsøkonomisk og markedsføringsretligt,
inklusiv varemærkeretligt, problem, som kan styre og strukturere
arbejdet med projektet og dens indhold
- Redegøre for de metoder, som der anvendes til løsning af
problemet, herunder argumentere for de underliggende spørgsmål, der
besvares for at løse problemet
- Udvælge og anvende den eller de teorier, der bruges i forbindelse
med problemformuleringen og de heraf afledte underspørgsmål samt i
analysen. Derudover skal de studerende argumentere for relevansen
af den eller de anvendte teorier i forhold til problemformuleringen
- Udvælge og benytte primære og sekundære kilder, der anvendes til
dokumentation for analyse og løsning af problemet
- Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem:
formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og
empiribearbejdning og konklusion
Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når Projektet på fremragende vis, d.v.s. med
ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
- Projektet er styret af en for uddannelsen relevant
problemformulering udviklet af den studerende inden for
fagområderne Afsætningsøkonomi og Markedsføringsret med
varemærkeret
- Besvarelsen er afgrænset således, at Projektets analyser og
diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne
besvare problemformuleringen
- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning,
disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår
logisk i lyset af problemformuleringen
- Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både
med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis
empiri indgår)
- Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i
analyse og konklusion.
- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i
dybden
- I bedømmelsen indgår den studerendes stave- og
formuleringsevne
- I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder Projektets centrale
pointer. Resuméet skal affattes på dansk
- Projektet anvender begge fagområder i løsningen af
problemformuleringen, således at fagområderne indgår i projektet
med nogenlunde samme vægt. Projektet kombinerer de to fagområder
hensigtsmæssigt
- De i Vejledningen anførte elementer
- Se læringsmål for Afsætningsøkonomi og Markedsføringsret under
"Kursets indhold, forløb og pædagogik"
nedenfor
|
Prøve/delprøver |
Projekt 1 –
Afsætningsøkonomi/Markedsføringsret (med
varemærkeret):
|
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5
studerende |
|
Arbejdet med projektet udføres i grupper
bestående af 4-5 studerende. Projektet skal have et sidetal på max.
50 normalsider. Studienævnet fastsætter omfanget af vejledning.
Prøven er en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i
projektet. Bedømmelsen er baseret på en helhedsvurdering af det
skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes
alene af eksaminatorerne. |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 50 sider |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
Eksamensperiode |
Efterårstermin |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis prøven bedømmes til karakteren
00, kan den studerende med vejledernes godkendelse inden 14 dage
fra underretning om karakteren indlevere projektet i omarbejdet
form til bedømmelse.
Er karakteren -3, skal der indleveres et nyt projektarbejde til
bedømmelse. Indlevering af et omarbejdet projektarbejde såvel som
indlevering af et nyt projektarbejde tæller som fornyet deltagelse
i den pågældende prøve.
Hvis en studerende er syg under hele projektforløbet, har
vedkommende ret til at indlevere et projekt til bedømmelse snarest
mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige i samme
eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis en
studerende er syg på dagen for den mundtlig prøve, afholdes der en
individuel mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære
eksamen, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i
umiddelbar forlængelse heraf. Den ordinære eksamen afholdes på
vanlig vis for de øvrige
studerende.
|
|
Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
Afsætningsøkonomi:
Fagets afsætningsøkonomiske del er at give de studerende en
forståelse for det afsætningsøkonomiske begrebs- og modelapparat.
Der lægges vægt på adfærdsteori, herunder anvendelse af redskaber
og teknika i markedsføringen. Undervisningen er til dels
case-orienteret og problemorienteret. Konsumerisme har relativ stor
vægt. De studerende skal kunne de basale teorier omkring marketing.
De skal kunne anvende dem til at analysere og identificere
løsninger i et samlet perspektiv med fagets juridiske del.
Ligeledes skal de studerende kunne anvende marketings lærebygning
til at identificere vigtige aktører og deres strategiske interesser
under en integreret marketing/markedsretling analyse og
planlægning. Under efterspørgselsteorien sættes fokus på
forbrugernes og virksomhedernes bevæggrunde og adfærd i deres
egenskab af efterspørgere. Desuden gives en elementær indføring i
de beslutningsvariable, som virksomheden har til rådighed overfor
konkurrenter, forbrugere eller andre aftagere i det vertikale
system, der stiliseret kan fremstilles som afsætningskæden:
Producent - grossist - detaillist - forbruger. I undervisningen
anlægges både en rent økonomisk og behavioristisk indfaldsvinkel
til markedsføringsmæssige problemstillinger.
I faget Afsætningsøkonomi skal de studerende kunne:
• identificere et marketingproblem samt koble dette til relevante
juridiske problemer
• identificere og forklare, sammenligne og integrere teori om
markeder, forbrugere og konkurrenter og have en forståelse af
integrationen med de relevante juridiske fag
• de studerende skal kunne, udvikle og opstille hypoteser for at
en virksomhed kan træffe beslutninger om deres markedsføring
Markedsføringsret:
Det er væsentligt for enhver, der arbejder med markedsføring, at
kunne vurdere, hvornår påtænkt markedsføring kan være problematisk
i forhold til lovgivningen, eller hvornår konkurrenternes
markedsføring er ulovlig. Herudover er det en væsentlig fordel at
have forståelse for, hvordan en virksomhed kan beskytte sin
position på markedet ved hjælp af varemærker og andre
forretningskendetegn.
I den juridiske del behandles den lovgivning, som afstikker
rammerne for virksomhedens adfærd på markedet, der angår
berøringsfladerne mellem virksomheden, dens aftagere, konkurrenter
og samfundet i øvrigt. Endvidere behandles sanktioner, håndhævelse
og juridisk risikostyring.
Faget har til formål at give den studerende værktøjer til at
vurdere lovligheden af markedsføringsplaner og konkrete
markedsføringsaktiviteter. Den studerende gives en forståelse for,
hvor grænsen for lovlig markedsføring går, samt hvad man skal finde
sig i fra sine konkurrenter. Faget giver derudover en forståelse
for beskyttelsen og håndhævelse af virksomheders varemærker og
andre forretningskendetegn.
Der søges gennemført en undervisning, hvor de økonomiske og de
juridiske dele af faget spiller sammen.
I faget Markedsføringsret skal den studerende demonstrere et
overordnet overblik over retsområdet ved at:
• identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget
i et klart og korrekt sprog
• gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets
retskilder
• udvælge, formulere, og diskutere eksempler, der er tilstrækkelig
komplekse til at demonstrere den studerendes forståelse af fagets
juridiske problemstillinger
• identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler,
og argumentere juridisk for løsning af problemstillingen samt
foreslå tiltag til at imødekomme ulovligheder eller på anden måde
forbedre konkrete parters retsstilling
• reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for
en given retstilstand inden for fagets retsområde
|
Undervisningsformer |
Det forventes at de studerendes
arbejdsindsats fordeler sig over fagets 412 arbejdstimer på
følgende vis: |
Arbejdsbelastning |
Deltagelse i forelæsninger |
63 timer |
Øvelser |
18 timer |
Forberedelse |
279 timer |
Eksamensforberedelse |
52 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Pensum er vejledende. Se lektionsplanen på Learn for yderligere
information.
MARKEDSFØRINGSRET:
Peter Møgelvang-Hansen m.fl.: Markedsføringsretten, 2. udgave,
2011
ICC's kodeks for reklame og markedskommunikation 2011.
AFSÆTNINGSØKONOMI:
Jon Groucutt: Foundations of Marketing, ISBN-13 978-1-4-0390327-3,
Paperback - 2005, 1. udgave, Palgrave
PROJEKTSKRIVNING:
Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed, 5. udg., 2013
Thomas Riis mfl.: Skriftlig jura, 2013
|