Læringsmål for Projekt 2 er opstillet
i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet
dermed, det andet vedrører de elementer som Projektet skal bestå
af.
Det metodiske udbytte
Efter at have gennemført forløbet skal den studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og
formulering af problem er gensidigt influerende
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med
afhandlingen og dens indhold
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at
løse problemet.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til
besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af
problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes
til dokumentation for analyse og løsning af problemet
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem:
formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og
empiribearbejdning og konklusion
Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når Projektet på fremragende vis, d.v.s. med
ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
- Projektet er styret af en for uddannelsen relevant
problemformulering udviklet af den studerende
- Besvarelsen er afgrænset således, at Projektets analyser og
diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne
besvare problemformuleringen
- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning,
disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår
logisk i lyset af problemformuleringen
- Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både
med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis
empiri indgår)
- Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i
analyse og konklusion
- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, d.v.s. går i
dybden
- I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder Projektets centrale
pointer. Resuméet skal affattes på engelsk
- Projektet anvender begge fagområder i løsningen af
problemformuleringen, således at fagområderne indgår i projektet
med nogenlunde samme vægt. Projektet kombinerer de to fagområder
hensigtsmæssigt
- De i Vejledningen anførte elementer
- Se læringsmål for Juridisk metode og retsteori samt
Videnskabsteori under "Kursets indhold, forløb og
pædagogik" nedenfor
|
Projektarbejdsformen indgår som en obligatorisk del af
HA(jur.)-uddannelsen ved CBS. Den bærende tanke er, at de
studerende ikke blot skal præsenteres for økonomiske og juridiske
fag i et traditionelt undervisningsforløb, men opøve evnen til
inden for en eller flere problemkredse:
• på egen hånd at gå i dybden for at søge løsninger under
integreret anvendelse af viden og metoder fra begge fagområder,
• at præsentere resultaterne af en sådan arbejdsproces i en
forpligtende arbejdsrapport,
• at fremlægge og præsentere en sådan rapport,
• at gå ind i en drøftelse af de spørgsmål, som rapporten rejser
eller behandler, berører eller har ladet ligge.
Projektets emne vælges tværgående for de juridiske og økonomiske
fag. Emnet for projekt 2 skal have sin faglige baggrund i de hidtil
gennemgåede fag.
Emnet for faget Juridisk metode og retsteori er:
Dels: Retskildelære og retsdogmatisk analyse = retsvidenskab
generelt
Dels: En række centrale retsteorier = retsfilosofi generelt.
Formålet med faget Videregående juridisk metode og retsteori er at
give de studerende en fundamental forståelse af retsvidenskabens
forskellige aspekter, herunder tilvejebringe en forståelsesmæssig
ramme for kombination med økonomiske analyser og perspektiverne for
præventiv anvendelse af juraen. I faget berøres således en
diskussion af disse perspektiver og af, hvordan dette får
indflydelse på udarbejdelsen af problemformuleringer og projekter.
For at opfylde formålet med faget foretages således en gennemgang
af retskildelæren i dansk ret; regulering, sædvaneret, retspraksis
og forholdets natur. Endvidere gennemgås rettens funktion; herunder
lovgivningsprocedure, indhold og fortolkning af love, ændringslove,
forarbejder, hjemmel og sammenhæng mellem grundloven, almindelige
love og bekendtgørelser, anordninger og planer. Ligeledes
indeholder faget en gennemgang af domstolspraksis og fortolkning af
domme, retssædvaner og forholdets natur. Håndhævelse og
civilproces, herunder forhandlingsprincippet samt andre
grundlæggende forhold indenfor civilprocessen gennemgås. Faget
indeholder endvidere en gennemgang af EU-rettens regulering,
retskilder og EU-domme. I forbindelse med EU-retten gennemgås
kompetenceforholdet til dansk ret, herunder traktater, direktiver
og anden regulering.
I forhold til det retsvidenskabelige og videnskabsteoretiske
indhold lægger faget vægt på en gennemgang af retsteorierne i et
historisk og EU-retligt perspektiv – for at søge efter svar på
forhold som: hvad er ret, hvornår er retten gyldig og hvad forstås
ved gældende ret og sammenhængen i retten.
Målet med Videregående juridisk metode og retsteori er, at de
studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
• Redegøre for indholdet i retsvidenskaben
generelt, særligt for indholdet i retskildelæren, den
retsdogmatiske metode og retspolitiske analyser
• Angive forskelle mellem de forskellige
discipliner inden for retsvidenskaben. Den studerende skal have et
indgående kendskab til betydningen af den juridiske metode ved
juridiske analyser, samt kunne angive hvilke retskilder, der er
anvendt i projekt 2, hvordan den retsdogmatiske analyse er
gennemført og forskellen på retsdogmatik og -politik i forhold til
projektet
• Redegøre for indholdet i de grundlæggende
retsteorier, der er angivet i pensum. Særligt indgående skal der
kunne redegøres for naturretten, hermeneutikken, retspositivismen
og -realismen. Den studerende skal kunne angive teoriernes særlige
karakteristika og forklare betydningen af hver enkelt retsteori og
kunne angive forskelle og ligheder, samt kunne sætte teorierne ind
i et europæisk historisk perspektiv
• Forklare forskellen mellem retsvidenskaben og
–filosofien og redegøre for og diskutere forholdet mellem de to
discipliner
• Vise indgående kendskab til de modeller, der
er anvendt i pensum til at forklare såvel retsvidenskaben som
retsfilosofien
Økonomisk videnskabsteori:
Den traditionelle videnskabsteori-blok vil give den studerende en
kort indføring til centrale videnskabsteoretiske retninger (som
f.eks. induktivisme, logisk positivisme, falsifikationisme, Kuhns
paradigmeteori, mm.) med hertil hørende begreber som verifikation,
falsifikation, paradigme-begrebet, mm. Formålet hermed er, at de
studerende får nogle redskaber til at vurdere forskellige
teoridannelser indenfor det erhvervs-økonomiske område, og at de
bibringes forudsætninger for at læse noget af den omfattende
videnskabsteoretiske litteratur, som allerede findes inden for
erhvervsøkonomien.
Med henblik på at gøre gennemgangen så faglig relevant som
overhovedet muligt for de HA(jur.)-studerende vil den klassiske
profitmaksimeringsteori og kritikken af denne danne udgangspunkt
for gennemgangen af de forskellige videnskabsteoretiske positioner.
Det vil så blive undersøgt, hvorledes økonomer af forskellig
observans har forholdt sig til profitmaksimerings-hypotesen og
hvilken metodologisk status denne er blevet tillagt i de
forskellige videnskabsteorier. Endvidere arbejdes med forskellige
dimensioner som f.eks. analyseenhed, analyseniveau og
forklaringstype.
Faget tilsigter at give de studerende en kompetence til
kritisk-refleksiv vurdering af væsentlige økonomiske teorier og
metoder med udgangspunkt i generelle videnskabsteoretiske modeller.
Desuden søger faget at give de studerende en kompetence til at
strukturere et fagområdes forskelligartede teorier med henblik på
at forbedre den studerendes absorption af ny ”teoretisk” og
”praktisk” viden.
Målet med Økonomisk videnskabsteori er, at de studerende til den
mundtlige eksamen skal kunne:
• Redegøre for de forskellige økonomiske
metodologier og forskellene mellem disse indenfor Økonomisk
videnskabsteori
• Identificere og beskrive de vigtigste
forskelle mellem forskellige videnskabsteoretiske opfattelser af
økonomi
• Identificere de vigtigste dimensioner, hvorpå
økonomiske teorier adskiller sig fra hinanden såsom analyseniveau,
analyseenhed, virksomheds-perspektiv, virksomheds-metafor,
forklaringstype og rationalitetsopfattelse
• Konkretisere hvilken type relation, der er
mellem forskellige virksomhedsteorier
• Redegøre for de forskellige økonomiske
teoriers analyseniveau, -enhed og
rationalitetsopfattelse
|
Nielsen og Tvarnø, Retskilder og
retsteorier, 3. udgave, hele bogen er pensum, men eksamenspensum er
kapitel 1-11.
Christian Knudsen: Økonomisk Metodologi: Bind I, kapitel
1,2,3,8,10,12 og 17. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
eller tilsvarende engelsk bog
Christian Knudsen: Økonomisk Metodologi: Bind II, kapitel 1,2,4,5,6
og 7. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag eller
tilsvarende engelsk bog |