English   Danish

2013/2014  BA-HAK_TEPO  Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner

English Title
Sociology and Diagnostics of Present Theoretical Positions

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
  • Niels Åkerstrøm Andersen - MPP
Niels Åkerstrøm Andersen
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Organisation/Organization
  • Økonomisk og organisatorisk sociologi/Economic and organizational sociology
Sidst opdateret den 11-07-2013
Læringsmål
  • Den studerende skal være i stand til at beskrive, hvilke kommunikative iagttagelsesmuligheder, der byder sig med valget af en bestemt teori i forhold til iagttagelsespunkterne individ, organisation og samfund.
  • Den studerende skal være i stand til at sammenligne iagttagelsesmuligheder og iagttagelsesblindhed ved valg af alternative teorier.
  • Den studerende skal være i stand til at reflektere over fordele og ulemper ved anvendelse af de forskellige tilgange i forhold til en bestemt empirisk, analysestrategisk eller teoretisk problemstilling.
Prøve/delprøver
Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner:
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Prøven har form af, at den studerende individuelt udarbejder en skriftlig opgavebesvarelse af max 10 normalsider, til hvilket der gives tre døgn. Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen.
Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i november/december.
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 72 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vintertermin
Syge-/omprøve
Anden prøveform
Ved syge-/omprøve erstattes 3-døgns opgaven af en mundtlig eksamen i hele pensummet uden forberedelse. Syge/omprøven bedømmes af to eksaminatorer.
Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven i januar/februar og rettidig tilmelding er senest 2 uger før eksamen afholdes.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med femte semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra første semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Disse tre variable går igen i dette semester, men nu med udgangspunkt i grundlagsspørgsmål angående, hvordan spørgsmålene om samfund, organisation og individ stiller sig.

Fire samfundsteoretikere, der på forskellig vis har kommunikation i centrum for deres teoridannelse er udvalgt. Derfor udgør kommunikation variable nummer fire. Det kunne i princippet være nogle andre udvalgte samfundsteoretikere. Disse er valgt, fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og ser sig som hinandens modspil. De er i forhold til hinanden gode til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne heraf for udsigelsesrummet.
 
Udgangspunktet er, at teorier er iagttagelsesprogrammer. Teori gør verden synlig, men de gør også verden usynlig. De rummer hver deres blinde pletter og reduktionistiske former. Valget for forskeren og analytikeren er aldrig om man vil være reduktionistisk eller ej. Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks. reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet er kun hvilke blinde pletter, man vil tage på sig hvornår. Det drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er mere frugtbar end den anden.
 
Det handler altså om at udstyre de studerende med basale forudsætninger, angående hvordan man kan bedrive samfundsdiagnostik med en kommunikationsteoretisk forankring.
 
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som læsevejledning til de enkelte gange.

 
 
 
 

  Kommunikation Samfund Organisation Individ
Luhmann 1. Kommunikation er det sociales basale element 2. Samfundet er ’summen’ af kommunikations-systemer 3. Organisation er et særegent system, der kommunikerer gennem beslutninger 4. Mennesker er et sammensurium af systemer. Personer er semantiske tricks i kommunikationen
Habermas 5. Kommunikation er en talehandling blandt andre former for handlinger. Samfundets symbolske reproduktion sker gennem kommunikation 6. Det moderne samfund er et rationaliseret samfund, som har uddifferentieret universelle gyldighedskrav i forståelsesorienteret kommunikation 7. Organisationer er målrationaliserede bureaukratier afkoblet fra livsverden 8. Individer er mennesker, der socialiseres gennem livsverden, men altid har privilligeret adgang til deres egen subjektverden
Bourdieu 9. Kommunikation er talehandling, der altid er institueret og indgår i en magtsammenhæng 10. Samfundet er opdelt i felter med hver deres kapitaler, men der foregår samtidig altid en hierarkisering af felterne 11. Bureaukratiet er et særligt felt med særlige positioner og adgangsbetingelser og kapitaler 12. Individ er enheden af habitus og position
Foucault 13. Italesættelse er en produktiv skabende begivenhed, der udvirker at objekter, subjekter m.m. kan komme på tale 14. Samfundet er diskursive regimer, der kan sammenfattes som dispositiver, der på den ene side består af strategiske imperativer og på den anden side af apparater af diskurser, institution, praksisser og teknologier 15. Organisationer er disciplinære praksisser 16. Individer er altid allerede subjektiverede i diverse diskurser. Individer er på den måde decentrerede uden klar enhed eller suverænitet.
Undervisningsformer
Forelæsninger er vægtet tungt i kursets arrangering, fordi de giver mulighed for at skabe et unikt overblik for de studerende, som vi mener, de ikke selv vil være i stand til at producere. Der planlægges i alt 18 forelæsninger. Fire forelæsninger til hver teoriretning samt to afsluttende og tværgående gange.

Forelæsninger: 38
Forberedelse: 114,25
Eksamen: 54
Total: 7,5 ECTS / 206,25 SAT
Yderligere oplysninger
De studerende informeres om de generelle forventninger til eksamensopgaven i lektion 17 eller 18 (ikke før!!) Her vil det blive gennemgået, hvad der kendetegner den gode opgave. Der vil også være slides om dette. Det studerende kan generelt forvente, at opgaven stilles på en måde, der kræver svar, der går på tværs af teorierne. Det kan derfor ikke anbefales, at man koncentrerer sit studie om én retning.
Foreløbig litteratur

Bøger der skal købes!

Borch, C. (2011); Niklas Luhmann, Routledge, London.

Anders Bordum (2001): Diskursetik og den positive selvreference, Samfundslitteratur.

Resten optrykkes i kompendium.
 

Sidst opdateret den 11-07-2013