English   Danish

2013/2014  DIP-HDO_20  Politisk kommunikation

English Title
Politisk kommunikation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Fredag den 23. august 2013, kl. 8-16
Lørdag den 14. september 2013, kl. 9-16
Fredag den 11. oktober 2013, kl. 8-16
Lørdag den 9. november 2013, kl. 9-16
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Min. antal deltagere 25
Max. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for HD (ORG)
Kursusansvarlig
  • Stine Hove Marsling - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 30-04-2013
Læringsmål
Viden:
Valgfaget har til formål at give de studerende viden om:
• Betydningen af de politiske rammevilkår og politiske dagsordner, der udgør virksomheders manøvre rum
• Politisk interessevaretagelse (lobbyisme)
• Mediernes magt og indflydelse
• Krisekommunikation og Issue Management

Færdigheder:
Valgfaget har til formål at give de studerende følgende færdigheder:
• Kortlægning og vurdering af centrale stakeholdere og issues for organisationen
• Stakeholder dialog – kontakt, møder og håndtering
• Udvikle Issue management og kriseplan

Kompetencer:
Valgfaget har til formål at give de studerende følgende kompetencer:
• Forståelse og vurdering af organisationens politiske omverden samt virksomhedens muligheder for at agere ift dette
• Forståelse og vurdering af mediesager samt virksomhedens muligheder for at agere ift dette
• Vurdering og håndtering af centrale eksterne stakeholdere for virksomheden
Forudsætninger for at deltage i kurset
Udbydes kun til studerene som går på HD i Organisation og Ledelse
Prøve/delprøver
Politisk kommunikation:
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode December/januar
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Bestemmelser ved syge-/omprøven er de samme som ved den ordinære eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Formålet med valgfaget er at sætte organisation og ledelse ind i en samfundsmæssig kontekst med fokus på virksomhedens legitimitet og ’licence to operate’.
 
Grænserne mellem organisationen og dens omverden udviskes og eksterne aktører får i stigende grad indflydelse på virksomhedens legitimitet og dermed også succes og fiasko. Politiske dagsordner og medier er med til at sætte standarden for, hvad virksomheder kan og ikke kan. På avisernes forsider ser vi dagligt virksomheder og organisationer blev vurderet, vejet og dømt med ofte store konsekvenser til følge. Danske Banks nye image kampagne ’New Standard’, krisen hos SAS, fyring af Anders Eldrup hos Dong, Vestas nedtur samt Lego og Novo Nordisk optur er bare en håndfuld af eksempler fra 2012 på medier og politiks betydning for virksomheder i dag.  
 
Politisk kommunikation og håndtering af organisationens eksterne stakeholdere er derfor blevet en fast del af de fleste virksomheder, hvor afdelinger som presse, public affairs og issue management skyder op som padehatte.
 
Organisation og ledelse kan derfor ikke forstås til fulde uden at inddrage virksomhedens samfundsmæssige kontekst og den indflydelse, interaktion og dialog der foregår mellem virksomheden og dens centrale stakeholdere.
 
Faget har til formål at kaste lys over følgende spørgsmål:
 
  • Hvilken betydning har medier og politiske dagsordner for virksomheder – på godt og ondt
  • Hvorfor bliver nogle virksomheder hyldet af medier og politikere og andre hængt ud?
  • Hvordan kan virksomheder arbejde med politisk kommunikation herunder arbejde aktivt med stakeholder management

Valgfaget vil tage afsæt i forskellige discipliner inden for politisk kommunikation og stakeholder management i tæt samspil med allerede kendte samt nye teoretiske perspektiver.
 
Politiske Kommunikation:
  • Politisk interessevaretagelse (lobbyisme/public affairs)
  • Mediehåndtering
  • Krisekommunikation og Issue management
 
Teoretiske perspektiver:
  • Diskursanalyse
  • Retoriske strategier
  • Stakeholder management/interessevaretagelse
  • Legitimitet og offentlighed
  • Krise kommunikation
 
Værktøjskasse:
  • Kortlægning og vurdering af centrale stakeholdere og issues for organisationen
  • Udvikling af stakeholder management strategi
  • Politisk kommunikation i praksis – møder med og kontakt til stakeholdere
  • Issue management og krise plan
Undervisningsformer
Grundlaget for faget er indsigt i litteratur om organisation og ledelse herunder viden om det realistiske og social konstruktivistiske paradigme. Litteraturen vil inkludere legitimitet og offentlighed, politiske interessevaretagelse samt pressehåndtering og krise kommunikation.

Kurset vil tage afsæt i cases fra aktuelle politiske dagsordner og mediesager. Forskellige typer af cases vil blive inddraget til at give forskellige perspektiver på organisationens interaktion med centrale stakeholdere i omverdenen. Endvidere anvendes de studerendes organisatoriske praksis og hverdag som cases i undervisningen.

Forskellige eksterne oplægsholdere vil blive inviteret for at give de studerende førstehånds erfaringer og perspektiver fra nogle af virksomhedens vigtigste eksterne stakeholdere herunder:
- Journalister
- Politisk kommentator
- Minister/særlig rådgiver/​embedsmænd
- Interesseorganisationer og/eller brancheforening

Undervisningsformen vil bestå af:
- Studenter oplæg
- Korte faglige oplæg
- Aktuelle cases fra medier og den politiske verden
- Eksterne oplægsholdere (erfaringer fra den virkelighed verden)
Yderligere oplysninger

HD(O) administrationen
Kilevej 14 A
2000 Frederiksberg
hdo@cbs.dk

Sidst opdateret den 30-04-2013