2013/2014 KAN-CMP_VOKP Organisationer forstået som kommunikative processer
English Title | |
Organizations as Processes of Communication |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Placering | Forår
Ændringer i skemaet kan forekomme: torsdag kl. 9.50-12.25, uge 6-11,19 torsdag kl. 9.50-13.20, uge 13,15,18. |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Max. antal deltagere | 25 |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi,
MSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Kursusansvarlig:
Morten Sloth - mos.ioa@cbs.dk
Kursussekretær: Mette Busk Ellekrog - mbe.ioa@cbs.dk |
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 21-10-2013 |
Læringsmål | |||||||||||||||||||||
Faget vil fokusere på Ralph Staceys
teori om "Complex Responsive Processes" (CRP) og Pearce
& Cronens teori om "Coordinated Management of
Meaning" (CMM).
|
|||||||||||||||||||||
Forudsætninger for indstilling til prøven | |||||||||||||||||||||
Krav om aktiv
undervisningsdeltagelse (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Bedømmelsen foretages af underviseren og er betinget af aktiv deltagelse i kursusforløbet ved udarbejdelse af oplæg og paper samt gennem diskussionsdeltagelse |
|||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | |||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||||||
Kurset anlægger et perspektiv på
virksomheder og andre organisationer, som indebærer et fokus på de
kommunikative processer, der udfolder sig i og omkring
organisationen. Det vil give deltagerne et nyt perspektiv på - og
en mulighed for dyberegående studier og diskussioner af -
hverdagens organisatoriske praksis og dens nøgleelementer, så som
ledelse, magt, konflikt, strategi, innovation, kommunikation,
etc.
De studerendes arbejdsmæssige og organisatoriske erfaringer er den centrale del af kursets empiriske grundlag. Gennem systematisk arbejde med disse erfaringer opnår deltagerne en dyberegående forståelse af dynamikker, handlemuligheder og -begrænsninger i den organisatoriske omverden. Kurset er derfor et oplagt valg for studerende som - har været eller overvejer at deltage i et praktiksemester - vil skrive speciale baseret på ophold i eller studier i et organisatorisk miljø - ønsker at styrke deres forudsætninger for at lære af egne erfaringer på en arbejdsplads De teorier, vi skal arbejde med, fokuserer på organisationen, dens ledere og medarbejdere og disses udfoldelser ud fra den forståelse, at organisationens kerne er men_neskers indbyrdes relationer og disses udvikling. Ja, organisationer udgøres af de relationelle, kommunikative processer, der udspiller sig mellem mennesker i og uden for organisationen. Gennem analyse af mønstre i disse processer skabes en dynamisk forståelse af forhold, vi støder på i den organisatoriske hverdag, og som ofte beskrives og analyseres som "fænomener" inden i organisationen (magt, konflikt, ledelse, innovation, kommunikation, etc.) snarere end som dynamiske processer, som udgør organisationen. Der vil således i kurset blive anlagt et udpræget aktørperspektiv, idet tingene kun påvirkes af vores deltagelse, ikke af vores distancerede analyser. Vores afgørende læringsgrundlag er tilsvarende de erfaringer, vi løbende gør. Jo bedre, vi kan sætte disse erfaringer på begreber og bearbejde dem i fællesskab, desto bedre bliver vi i stand til at navigere i - og påvirke - organisationernes komplekse og kaotiske verden. Som teoriramme vil vi primært arbejde med kommunikationsteoretikeren Barnett Pearce og med organisations- og ledelsesteoretikeren (og -praktikeren) Ralph Stacey. Pearce er en markant kommunikationsorienteret socialkonstruktivist. Han er - sammen med Vernon Cronen - fadder til teorien CMM - Coordinated Management of Meaning. Den grundlæggende arbejdshypotese i hans seneste bog er: "Jeg lægger op til en undersøgelse af, hvad det måtte indebære, hvis man opfatter alle begivenheder og fænomener i de omfattende, summende og rungende sociale verdner, vi lever i, som produkter af én eneste proces; jeg kalder denne proces "kommunikation" og opfatter kommunikation som som et dobbeltsidet fænomen, der består af "handlingskoordination" og "betydningsdannelse". Hvilke nyttige handlemåder kunne vi udvikle i udfordrende situationer, hvis vi undersøgte denne proces nærmere og hvert øjeblik stillede spørgsmål som: Hvad er det, vi gør sammen ? Hvordan gør vi det ? Hvordan kan vi gøre det bedre ? (Pearce 2007:13) Staceys udgangspunkt er praktikerens. Han har været strategiansvarlig i engelsk erhvervsliv, og her iagttog han med stigende undren den fortsat udbredte anvendelse af teorier, der ikke tilfredsstillende forklarer de mange paradokser og den kompleksitet og uforudsigelighed, man møder i den organisatoriske hverdag. Han har gennem en årrække forsøgt at finde en mere tilfredsstillende teoretisk forståelse, der kan un_derstøtte ledelsesopgaverne. I denne proces har han bl.a. hentet inspiration i kaos- og kompleksitetsteorier. Herigennem er han nu nået frem til sin teori om Complex Responsive Processes, som han præsenterer som en modstilling til "the dominant discourse" på området, der bl.a. omfatter forståelsen af organisationen som et system. I forordet til sin seneste sammenfattende fremstilling siger han bl.a.: "This is a textbook of ways of thinkingabout organizations and their management … The book raises and explores questions rather than presenting further explicit prescriptions. For example, why do we think that an organization is a system, and what are the consequences of doing so ? … The purpose of this book is to assist people to make sense of their own experience of life in organizations, to explore their own thinking, because how they think powerfully affects what they pay attention to, and so what they do."(Stacey 2010:xvii) Interesserede/nysgerrige kan få en lille introduktion til disse tankegange ved at læse mit kapitel om "Ledelse som kommunikation"i Olsen, Fuglsang & Rendtorff (red.) 2010 "Virksomhedsledelse - positioner, teorier og strategier", Samfundslitteratur. |
|||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||||||
Vi starter med studier af Ralph Staceys CRP- og Barnett Pearces CMM-teorier. Heri indgår såvel forelæsning som udarbejdelse af oplæg fra deltagerne. Deltagerne skal herefter udarbejde papers baseret på egne organisatoriske erfaringer. Disse papers bliver gennem analyser og diskussioner på holdet af den enkelte deltager gradvist udviklet til egentlige teoribaserede erfaringsanalyser. Afslutningsvis udarbejdes små notitser omkring den opnåede læring | |||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||||||
Pearce, W Barnett (2007).
Kommunikation - og skabelsen af sociale verdener.Dansk
psykologisk Forlag.
Stacey, Ralph D (2011): Strategic Management and Organizational Dynamics, 6th edition,Prentice Hall. Interesserede/nysgerrige kan få en lille introduktion til disse tankegange ved at læse mit kapitel om "Ledelse som kommunikation"i Olsen, Fuglsang & Rendtorff (red.) 2010 "Virksomhedsledelse - positioner, teorier og strategier", Samfundslitteratur. |
Sidst opdateret den
21-10-2013